Her på siden kan du få overblik over de mest gængse regler for aktiebeskatning som den danske investor berøres af, samt hvorledes aktieindkomst bliver beregnet og beskattet.
Indhold
Hvad er en aktie?
En aktie er en ejerandel eller andelsret i et aktieselskab. Begrebet aktie dækker dog også over andre værdipapirer jf. SKAT, som bliver beskattet på samme måde som aktier – dette kan eksempelvis være anparter i et anpartsselskab.
kilde: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1946239&chk=214126
Hvad er aktieindkomst?
Aktieindkomst er den indkomst der er opnået som et afkast fra aktier, enten ved udbetaling af aktieudbytte eller som en kapitalgevinst ved salget af værdipapiret. Aktieindkomsten kan både være positiv og negativ i den forstand, at man både kan tjene og miste penge. Aktieindkomsten omfatter aktieudbytte fra danske og udenlandske selskaber samt fortjenester og tab ved salg.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234844
Hvilke værdipapirer beskattes som aktieindkomst?
Om et værdipapir bliver beskattet af reglerne for aktieindkomst afhænger af, hvilket type værdipapir der er tale om.
Det er vigtigt at skelne mellem aktier og investeringsbeviser, og specielt hvordan investeringsbeviserne er opbygget. Er der tale om aktier som er ejet privat for frie midler, bliver de beskattet som aktieindkomst. Er der tale om investeringsbeviser afhænger beskatningen af, hvorledes de er opbygget. Er investeringsbeviserne baseret på aktier bliver de ligeledes beskattet som aktieindkomst, men er de opbygget på obligationer beskattes det som kapitalindkomst – dette gælder ligeledes aktier/beviser i investeringsselskaber, som også beskattes som kapitalindkomst.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234844 – “investeringsbeviser med minimumsudlodning”
Det er vigtigt for dig at vide i hvilken kategori dine aktiver er, for at finde ud af, hvordan de bliver beskattet. Nedenfor kan du finde en overordnet oversigt over, hvorledes de enkelte aktiver beskattes. Hvis du er i tvivl om hvorledes dit aktiv (aktie, investeringsbevis eller lignende) beskattes, så bør din bank/mægler som du har handlet gennem, kunne give dig et svar herpå – hvis ikke så bør SKAT være i stand til det.
Overordnet oversigt: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1946263&chk=214580
Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven: http://skat.dk/skat.aspx?oId=1946265&chk=214580
Yderligere er det også vigtigt at skelne mellem aktier handlet for “frie midler”, eller aktier handlet gennem pensionsmidler. Aktier handlet for pensionsmidler (i et pensionsdepot, pensionsselskab eller lignende) beskattes nemlig ikke som aktieindkomst, og derfor gælder der også andre regler herfor.
Skattesatser for aktieindkomst
I 2019 beskattes positiv aktieindkomst (gevinst) med 27% af de første 54.000 kr. (52.900 kr. i 2018), og al aktieindkomst derover beskattes med 42%. Denne overgang kaldes progressionsgrænsen (også omtalt nogle steder herinde som ‘skattegrænsen’). For gifte (personer i ægteskab) gælder dog den dobbelte progressionsgrænse, hvorved de første 108.000 kroner i 2018 (105.800 kr. i 2017) bliver beskattet med 27%, og al aktieindkomst derover beskattes med 42%.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568
Historiske og aktuelle skattesatser og -beløb for aktieindkomst
| År | Laveste sats | Højeste sats | Progressionsgrænse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2010 | 28% | 42% | 48.300 |
| 2011 | 28% | 42% | 48.300 |
| 2012 | 27% | 42% | 48.300 |
| 2013 | 27% | 42% | 48.300 |
| 2014 | 27% | 42% | 49.200 |
| 2015 | 27% | 42% | 49.900 |
| 2016 | 27% | 42% | 50.600 |
| 2017 | 27% | 42% | 51.700 |
| 2018 | 27% | 42% | 52.900 |
| 2019 | 27% | 42% | 54.000 |
| 2020 | 27% | 42% | 55.300 |
| 2021 | 27% | 42% | 56.500 |
| 2022 | 27% | 42% | 57.200 |
Kilde: Skatteministeriets liste over historiske skattesatser og -beløb (1970 til i dag)
Det skal dog bemærkes, at der i visse tilfælde kan være tale om et skattefrit salg, såfremt aktien er købt før 2006 og at der er en række betingelser opfyldt. Nærmere information kan findes her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2244477
Sådan opgøres aktieindkomst
Selve aktieindkomsten, og dermed skattegrundlaget, opgøres som værende forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen af alle de realiserede (solgte) aktier, samt eventuelt udbetalt udbytte. Det er dette beløb som beskattes med ovennævnte satser på 27%/42%, alt afhængigt af hvor stor en aktieindkomst man samlet set har. Hovedreglen er at gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden – denne kan du læse mere om nedenunder.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234844
Gennemsnitsmetoden
Anskaffelsessummen, og dermed differencen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, opgøres efter gennemsnitsmetoden. Gennemsnitsmetoden indebærer at den gennemsnitlige anskaffelseskurs (GAK) beregnes i hver særskilt virksomhed (eller anden juridisk relevant enhed), og herved kan differencen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen opgøres. Før i tiden blev “first-in first-out” metoden benyttet (FIFO), men denne er sidenhen ophørt, og nu er det gennemsnitsmetoden som er gældende. Der er dog undtagelser for aktier som er købt før 2006, som i visse tilfælde skal behandles efter FIFO-metoden.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oId=1948010&chk=214580
samt http://skat.dk/skat.aspx?oId=2244476
Den gennemsnitlige anskaffelseskurs (GAK) kan beregnes ved at finde anskaffelsessummen for samtlige køb i den pågældende aktie, og dividere denne med det totale antal aktier som er købt. Nedenfor kan ses en mere matematisk formel for beregningen. Notationen “1” og “n” angiver blot antallet af handler der er foretaget, som inkluderes i beregningen. Antallet, kursen og kurtagen som er noteret som “1” er de informationer som vedrører handel nr. 1, og de som er noteret med “n” kan eksempelvis være handel 2, 3, 4 og så videre, og viser blot at beregningen afhænger af hvor mange handler der er foretaget. Bemærk at denne formel og efterfølgende forklaring ikke er hentet direkte fra SKAT, men derimod er lavet for at give en bedre forståelse herinde.
I tilfælde af at du har foretaget et “afsluttende salg” og derefter køber aktier i virksomheden igen, skal du begynde på en ny beregning af gennemsnitskursen. Med et afsluttende salg menes det tilfælde, hvor du har solgt alle resterende aktier i en virksomhed, på et givent tidspunkt. Bemærk også – har du solgt aktier som er en del af en gennemsnitsberegning, skal disse trækkes ud. Dette gøres ved at trække antallet gange gennemsnitskursen ved salget fra i købssummen, og det solgte antal fra i den samlede sum af antal købte aktier.
Hvornår bestemmes beskatningsgrundlaget?
Som hovedregel beskattes aktieindkomst efter realisationsprincippet, som kort sagt indebærer at aktieindkomst, og derved skattegrundlaget, bliver bestemt ved realiseringen (afståelsen) af aktien/værdipapiret. Dette indebærer også at aktieindkomsten bliver beskattet i det indkomstår, hvor aktieindkomsten er blevet realiseret.
Kilde: Aktieavancebeskatningsloven §23
Den skyldige skat bliver ikke opkrævet ved realiseringen af værdipapiret, men bliver derimod opkrævet i forbindelse med din årsopgørelse, som sædvanligvis offentliggøres omkring slutningen af foråret næste år (som regel i marts måned). Skatteåret for aktieindkomst følger altså det normale skatteår fra 1. januar til 31. december.
Realisationsprincippet
Realisationsprincippet indebærer at gevinst/tab bliver opgjort ved afståelsen af værdipapiret, og bevirker dermed at man som privat investor kun bliver beskattet af realiserede gevinster/tab i det pågældende år. Har du en gevinst eller et tab som endnu ikke er realiseret, bliver du dermed ikke beskattet af denne udvikling. Dog skal det bemærkes at realisationsprincippet også dækker over mange andre punkter end blot ved salg, og derfor betragtes overdragelse m.m., ligeledes som en afståelse. I visse situationer kan der dog være tale om skattefri overdragelse, som eksempelvis ved overdragelse med succession. Se SKAT’s beskrivelse af “afståelsesbegrebet”: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1946271&chk=214580
Modregning ved gevinst og tab
Gevinst og tab i aktieindkomst opnået på et reguleret marked bliver modregnet i hinanden. Det vil sige, at har du realiseret en gevinst i pågældende år, bliver eventuelle tab modregnet i denne gevinst, og derved sænkes din samlede aktieindkomst. Dette sikrer at du ikke bliver indirekte beskattet af tab. Dette gælder dog kun, hvis både gevinst og tab er opnået ved aktiehandler på et reguleret marked. Hvis du udelukkende har en gevinst og ikke nogle tab at modregne, bliver du beskattet som nævnt ovenfor, jf. afsnittet “hvor meget beskattes aktieindkomst med”. Har du derimod tab bliver disse modregnet i følgende rækkefølge:
- Det overskydende tab trækkes automatisk fra i summen af din samlevende ægtefælles aktieudbytter og gevinster opgjort efter fradrag af din ægtefælles tab. Denne overførsel er obligatorisk.
- Er der stadig et overskydende tab, bliver det overført til de efterfølgende år, hvor det modregnes automatisk først hos dig og dernæst hos din ægtefælle. Tabet kan dog kun overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i udbytter og gevinster i et tidligere indkomstår.
Det faktum at eventuelle tab i aktieindkomst videreføres til senere indkomstår, under ovenstående betingelser, har altså den implikation, at tabet ikke påvirker anden personlig indkomst eller -skat, andet end ens fremtidige aktieindkomst. Med andre ord, så modregnes en negativ aktieindkomst fra regulerede markeder ikke i anden skat eller indkomst, som ikke er aktieindkomst; og påvirker dermed ikke resten af din årsopgørelse/skattebetaling.
På nuværende tidspunkt er der ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor langt ud i fremtiden et eventuelt tab kan fremføres.
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234844
I forhold til modregning af tab er det vigtigt at skelne mellem aktieindkomst opnået på et reguleret marked, og aktieindkomst fra et ikke-reguleret marked. Har du et tab i aktieindkomst fra et reguleret marked, kan dette ikke modregnes i gevinst fra et ikke-reguleret marked. Dette gør sig også gældende hvis du har gevinst fra et ikke-reguleret marked, og samtidig tab på et reguleret marked. Har du derimod gevinst på begge markeder bliver dette lagt sammen. Dette er ligeledes årsagen til at aktieindkomst fra et ikke-reguleret marked er inkluderet i regnearket her på siden.
Bemærk dog, at et eventuelt tab kun kan modregnes, hvis SKAT er blevet oplyst om pågældende handel (dette gælder både køb og salg!). Efter 2010 er det blevet et krav at danske banker og mæglere indberetter dine aktiehandler til SKAT, men det er dit eget ansvar at SKAT har fået alle nødvendige informationer. Du kan altid tjekke hvilke informationer SKAT har modtaget, ved at logge ind med dit Nem-ID (eller anden metode) på www.skat.dk og klikke på fanen “skatteoplysninger”.
Lister over regulerede markeder
Klik nedenfor for at se listerne over de markeder, som SKAT anser som værende regulerede markeder.
Hvis ikke et pågældende marked kan findes på én af de ovenstående lister betyder det, at det ikke er et reguleret marked. Eksempelvis er Nasdaq First North i København ikke listet som et reguleret marked. Dette er alligevel et marked der regelmæssigt handles på og derfor overrasker investorer, da tab herfra ikke modregnes i aktieindkomst fra andre regulerede markeder.
Kilde: https://skat.dk/skat.aspx?oid=1946259
Realiserede tab giver fradrag i realiserede gevinster
I forbindelse med ovenstående er det værd at bemærke, at hvis du realiserer et tab der er tilsvarende den gevinst du har opnået før skat, vil din aktieindkomst gå i nul. Derved skylder du ikke længere noget i skat.
Dette er også årsagen til at mange (både medier og ligesindede personer) opfordrer private investorer til at udnytte eventuelle urealiserede tab, for at komme under progressionsgrænsen og derved undgå den høje skattesats på 42%.
Sådan beregnes gevinst og tab
Gevinst eller tab på en enkelt handel beregnes som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen:
Afståelsessum – anskaffelsessum
Her er det vigtigt at bemærke at værdien af aktieudbytter skal beregnes før skat. Det beløb som udbetales i udbytte er som regel fratrukket det som kaldes tilbageholdt udbytteskat. Det vil sige, at der som oftest allerede er betalt/trukket 27% i udbytteskat af det beløb du får udbetalt som udbytte. I nogle lande tilbageholdes dog en anden procentsats, og andre lande tilbageholder slet ingenting. Dette er dit eget ansvar at finde ud af ved indtastning og/eller beregning.
Hvis resultatet er positivt er der tale om en gevinst, og hvis det er negativt er der tale om et tab.
Den samlede aktieindkomst beregnes som summen af alle afståelsessummer + aktieudbytter minus anskaffelsessummer:
Σ(afståelsessummer + aktieudbytter – anskaffelsessummer)
Ved handel med udenlandske aktier benævnt i udenlandsk valuta, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner efter valutakursen på anskaffelsestidspunktet. Afståelsessummen omregnes også til danske kroner efter valutakursen på afståelsestidspunktet. Aktieindkomst omfatter altså også eventuelt gevinst/tab der er opnået som følge af valutakurssvingninger, og dette bliver ligeledes beskattet som aktieindkomst.
Kilde: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1946295&chk=214126
Anskaffelsessummen
Anskaffelsessummen beregnes som værende antallet af købte aktier ganget med købskursen, plus kurtagen:
antal * købskurs + kurtage
Afståelsessummen
Afståelsessummen beregnes som værende antallet af solgte aktier ganget med salgskursen, minus kurtagen:
antal * salgskurs – kurtage
Kilde til beregning af anskaffelses- og afståelsessum: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1946294&chk=214126
Opkrævning og håndtering af din aktieskat
Dette afsnit er rent praktisk, og ikke baseret på regler fra skat.dk.
Din aktieskat af realiserede gevinster bliver opkrævet af SKAT i forbindelse med din årsopgørelse. Altså betaler du, alt andet lige, ikke din aktieskat løbende, ligesom du gør med skatten af din personlige indkomst. Dette er med undtagelse af, hvis du har noteret din realiserede eller forventede aktieindkomst på forskudsopgørelsen. Dette giver dig mulighed for at geninvestere det fulde beløb som du har realiseret, igen i løbet af samme år. Dermed er det muligt at forrente et større beløb og få en større gevinst i kroner og øre, da den ellers skyldige skat også forrentes.
Det er op til dig selv at beslutte, hvordan du administrerer den kapital, som du skylder SKAT. Hvis ikke du er interesseret i at geninvestere dem, så kan et forslag være, at sætte pengene til side på en konto, hvor du ikke bruger dem. Husk dog at det beløb som alternativt kunne blive forrentet vil være tilsvarende mindre, og at eventuelle tab stadigvæk modregnes i gevinsten.
Optimering af aktieskat
Skatteoptimering af aktieindkomst har længe været et omdiskuteret emne, med forskellige tilgange og synspunkter. Dette er specielt på grund af den danske skattemodel for aktieindkomst, hvor progressionsgrænsen afgør, hvilken skatteprocent man beskattes med. Meget af diskussionen og tvivlen består i, hvordan man bedst realiserer gevinst og tab, for at maksimere ens formue. Én strategi som går igen, og som oftest favoriseres i lærebøger, er “køb-og-hold” strategien. Strategien indebærer at man køber en aktie for nærmest aldrig at sælge den igen. Dette er på meget lang sigt også den bedste strategi skattemæssigt – men det kan let kræve, at man holder aktien i mere end 17 år!
Hvor lang tid skal man holde ud fra en gennemsnitlig forventning (markedets udvikling) og er det realistisk at holde en aktie så længe? Hvilke alternativer der, og er de bedre? Dette kan du læse meget mere om, i artiklen vedrørende Skatteoptimering af aktieindkomst
Omkostninger ved at vente med at betale til årsopgørelsens offentliggørelse
På trods af, at man først får SKAT’s syn på hvad man skylder i aktieskat, når årsopgørelsen bliver offentliggjort i marts, så bliver der tilskrevet renter på ens skyldige skat fra og med 1. januar. For at undgå at skulle betale rente af ens skyldige skat, er det nødvendigt enten at tilføje ens aktieindkomst i forskudsopgørelsen, eller foretage en frivillig indbetaling til SKAT i slutningen af året. Derfor er det vigtigt at have styr på, nøjagtigt hvor meget man har tjent/tabt i aktieindkomst, og hvor meget man dermed skylder til SKAT. Begge alternativer for at undgå rentetilskrivninger kræver nemlig, at man kender ens nøjagtige aktieindkomst (angiveligvis kan man blot foretage en vilkårlig, frivillig indbetaling til SKAT uden at kende ens aktieindkomst, men dette anbefales dog ikke her fra).
Rentetilskrivningen er en dag-til-dag rente som strækker sig fra 1. januar til 1. juli, og i 2018 er sat til 2,2%. Efter den 1. juli bliver der tilskrevet et procenttillæg på 4,2% og restskatten bliver indregnet i skatten for næste år. Procenttillæget er et engangsbeløb og forhøjer altså restgældenden med 4,2% fra den ene dag til den anden. Dag-til-dag renten lægges ikke oven i denne, så de endelige rentebeløb efter denne dato vil være 4,2% af beløbet.
Bemærk at renterne for restskat IKKE er fradragsberettigede, hvorfor der er tale om en høj nettorente. Dette er jf. Ligningslovens §17 A, stk. 1
Kilde for rentesatser: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=satser
Børneopsparing
Hvad er det?
En børneopsparing er hvad der kaldes en skattebegunstiget konto. På en børneopsparing er renter, udbytte og kursgevinster skattefrie. Med andre ord, så skal der ikke betales skat af pågældende gevinster. Omvendt gives der heller ikke fradrag for eventuelle tab. Skattefritagelsen betyder, at det er en meget fordelagtig måde at lave en opsparing til ens børn. For at investere i aktier skal der oprettes et aktiedepot som er tilknyttet børneopsparingskontoen.
Særligt vedrørende tilbageholdt udbytteskat
Der har været tilfælde, hvor der er blevet tilbageholdt udbytteskat selvom depotet har været tilknyttet en børneopsparing. Når der er tale om danske aktier kan dette komme sig af, at depotet ikke er registreret korrekt hos værdipapircentralen. Er dette tilfældet skal du kontakte din bank og få dem til at sørge for, at den bliver registreret som værende skattebegunstiget. Dette kommer sig af, at det i Danmark er værdipapircentralen som står for at tilbageholde udbytteskat.
Beløbsgrænse
Fra og med år 2018 kan du overføre 6.000 kroner årligt til børneopsparingen – dog maksimalt 72.000 kroner i alt. Dette er en fordobling af den tidligere beløbsgrænse på 3.000 kroner årligt. Beløbsgrænsen er et totalt beløb som gælder for alle de, som har mulighed for at indskyde midler på kontoen. Altså
Hvem kan oprette en børneopsparing?
Citat SKAT :
En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre mv., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre mv.
Hvor mange konti kan oprettes per barn?
Der kan kun oprettes én (1) skattebegunstiget børnesoparing per barn.
Hvornår skal den oprettes og bindingsperiode
En børneopsparing skal senest oprettes inden barnet fylder 14 år og der er en minimum bindingsperiode på 7 år. Det vil sige, at eventuelle indestående på kontoen først kan udbetales mindst 7 år efter oprettelsen. Børneopsparingen kan maksimalt løbe indtil barnet er fylder 21 år.
Indskud betragtes som gave
Indskud på børneopsparingen betragtes skattemæssigt som en gave til barnet og tæller med i det maksimale beløb som forældre eller familiemedlemmer kan give for, uden der bliver fratrukket gaveafgift.
Kilde til regler vedrørende børneopsparing: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2048447
Alternativer til børneopsparing
Har barnet allerede en børneopsparing, eller ønsker man af andre årsager ikke at oprette en børnesopsparing, så kan man med fordel investere i redskaber som beskattes som kapitalindkomst. Da barnet med al sandsynligheden ikke har anden personlig indkomst (afhængigt af alder), eller at den er beskeden, har barnet formodentligt et personfradrag som endnu ikke er opbrugt. Dermed kan barnet have en kapitalindkomst som er helt eller delvist skattefri afhængigt af beløbet og barnets indtægt. Personfradraget for børn under 18 år er i 2018 på 34.500 kr. mens det for unge over 18 år er 46.000 kr.
Aktiesparekonto
Aktiesparekontoen blev indført i 2019 og er et alternativ til det traditionelle depot som byder på en lavere beskatning end normalt; men også på andre regler.
Indskud
I år 2019 kan der indskydes 50.000 kroner; et beløb som forventes at stige op til 200.000 over en årrække. Indskuddet kan både ske via overførsel af kontanter men ligeledes ved overførsel af i forvejen ejede aktier. Hertil skal det dog bemærkes, at en sådan overførsel betragtes som en realisation af aktierne i det depot, som de overføres fra (og dermed beskattes eventuel gevinst). Er det første indskud mindre end 50.000 kroner, og stiger aktiernes værdi i en sådan grad, at de ved årets udgang overstiger indskudsgrænsen, kan der ikke indskydes flere penge på kontoen herefter.
Beskatning af aktiesparekontoen
Afkastet på aktiesparekontoen beskattes med 17% og er lagerbeskattet. Det vil sige, at man som ejer af aktiesparekontoen hvert år, ved årets udgang, bliver beskattet af den udvikling der har været i værdien af værdipapirerne. Dette skal ses i forhold til skattesatsen på 27/42% for almindelig aktieindkomst.
Ægtefæller
Ægtefæller kan hver især oprette en aktiesparekonto, men i modsætning til almindelig aktieindkomst kan eventuelle tab ikke modregnes i gevinster hos den anden ægtefælle.
Investeringsobjekter
Der kan kun investeres i børsnoterede aktier og investeringsbeviser på aktiesparekontoen. Dermed kan der ikke investeres obligtioner og lignende, men heller ikke i unoterede aktier.
Disclaimer
Informationerne vedrører kun den private investor som handler aktier på et reguleret marked og for frie midler; og dermed ikke gennem pension, handel med obligationer, eller andet, som ikke er aktieindkomst. Bemærk at nedenstående oversigt hverken er 100% fyldestgørende eller udtømmende hvad angår den samlede aktieavancebeskatningslov, andre lovgivninger- eller retspraksis relateret til aktieindkomst. Beskrivelsen er derimod til for at give et overblik over de mest gængse skatteregler, som den private investor berøres af. Alle punkterne er gengivet fra www.skat.dk på en måde som forhåbentligt er mere overskuelig og letlæselig, og ved alle punkter refereres der til den pågældende kilde. Det anbefales til enhver tid at læse de fyldestgørende regler som findes hos www.skat.dk og ovenstående link til aktieavancebeskatningsloven. Slutteligt skal det også bemærkes at aktie-skat.dk er et selvstændigt medie, og på ingen måde er relateret til organisationen SKAT (www.skat.dk).
Hej, du nævner kort aktiesparekontoen. Jeg har oprettet en til min søn, kan han anvende sit frikort til beskatningen på aktiesparekontoen?
Jeg kan ikke finde noget hvordan børn skal betale skatten på aktiesparekonto på skats hjemmeside, der står kun de gerne må få en.
På forhånd tak,
Pernille
Hej Pernille
Aktiesparekontoen, og skat af aktiegevinst generelt, kører helt sideløbende i forhold til frikort/skattekort og det kan dermed ikke benyttes til modregne/undgå skat af aktieindkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej
Hvor kan man finde sin anskaffelsepris på en aktie?
Hej Allan,
Beklager det forsinkede svar. Anskaffelsesprisen står på din handelsnota for den pågældende handel – denne findes som regel hos den bank du har handlet aktien igennem.
Med venlig hilsen
Christoffer
Mit problem er at jeg har skiftet bank i mellem tiden.
Er det noget nuværende bank kan finde ud af?
Hej,
Jeg har et ret stort tab til fremførelse ” Tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter” hidrørende fra tab på ETFere i 2016. Nu har jeg så den glædelige nyhed, at jeg har en gevinst på en aktie hidrørende fra et ikke reguleret marked. Salg af min andel af et unoteret A/S. Kan disse to poster modregnes?
Hej Henrik
Tab fra regulerede markeder kan desværre ikke modregnes i gevinst fra ikke-regulerede markeder, men derimod kun fremføres til modregning i fremtidige gevinster fra regulerede markeder.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Det var da mange fantastisk gode svar.
God side 🙂
Jeg har en søn på 18 som er autist.
Går på efterskole de næste 2 år
DVS. har ingen indtægt.
Han har jo frikort på ca. 46.000 om året.
Må jeg og min kone overføre 2 x 60.000 kr. til ham om året, som han kan inv. i aktier?
En evt. gevinst er den så skattefri de første 46.000 kr.?
Vh.
Carsten
Hej Carsten
Aktieindkomst under progressionsgrænsen (55.300 kroner i 2020) bliver (desværre) ikke medtaget/påvirket af frikortet, hvorfor din søn vil skulle betale 27% af al aktieindkomst op til denne grænse. Aktieindkomst herudover (gevinst) vil rent faktisk bliver medtaget i frikortet og derved ikke skulle svares skat af.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg har nogle unoterede aktier i et selskab i Frankrig. Selskabet er en “start-up”, og er stadig i udviklingsfasen, så der har ingen indkomst/omsætning været i selskabet, andet end investorer, som har postet penge i selskabets drift. Jeg har derfor hverken haft afkast eller tab forbundet med mit ejerskab. Dog kan man argumentere for, at der er en potentiel (virtuel) værdi i selskabet, idet der er en tro på at dette selskab vil få succes. Men det kunne også gå den anden vej og blive en fiasko og alle mine penge kunne være tabt. Mit spørgsmål er som følger: skal dette ejerskab af unoterede aktier opgives til SKAT? Jeg kan ikke finde en rubrik til unoterede aktier i udenlandske selskaber når der ikke har været afkast eller tab? Skal det opgives på anden vis? Og hvad hvis jeg gerne vil købes ud af selskabet, altså have mine penge tilbage, skal dette så opgives til skat. Undskyld alle spørgsmålene!
Mvh Ane
Hej Ane
Du skal absolut ikke beklage dine spørgsmål – derimod bør jeg beklage mit meget langsomme svar.
Du skal altid oplyse dine køb (og salg) af aktier til SKAT, hvad end de er noteret på et reguleret marked eller ej. Såfremt at SKAT ikke får besked om anskaffelsen af aktier rettidigt, kan man risikere, at ens ret til fradrag ved eventuelle tab frafalder.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
mange tak for en god hjemmeside.
Jeg bor i Danmark, men har penge i en Norsk bank. Derfor har jeg i år købt indeksfonde gennem min Norske bank.
Jeg kan imidlertid ikke læse noget om hvordan jeg skal indberette det til SKAT og jeg kan ej heller læse noget om hvordan jeg beskattes i Norge.
Jeg håber du har kendskat til dette.
Hej Lisa
Beklager det meget sene svar – jeg håber næsten at du har fået svar på dit spørgsmål andetsteds i mellemtiden. Dog vil jeg svare på dit spørgsmål for en god ordens skyld: hvis du er skattepligtig i Danmark skal du oplyse SKAT om din anskaffelse og afståelse (salg) af pågældende, da du i så fald skal beskattes af eventuelle gevinster.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg har hhv. en rate- og kapitalspension i min bank hvor jeg selv har investeret opsparingen i aktier (bl.a. Novo, Vestas, Novozymes). Ingen af disse er handlet siden slutningen af 80-erne. Er det korrekt forstået at afkastet af disse aktier ikke bliver beskattet flere gange over årene? Vestas f.eks. var oppe 600 for en del år siden og faldt så kraftigt tilbage igen. Jeg kan se at jeg i nogle af mellemårene har betalt pensionsafkastskat af Vestas aktierne – selvom det først er i år Vestas igen runder 600.
Mvh Poul
PS: Tak for mange gode svar på spørgsmål fra de mange følgere!
Hej Poul
Jeg må desværre være dig svar skyldig når det kommer til pensionsopsparinger som går længere tilbage i tiden, da jeg simpelthen ikke ved hvordan skatteregler og overgangsregler har været over længere tid. Du kan dog godt ende med at betale skat af dit pensionsafkast, hvis den samlede gevinst igen ender med at stige til mere dét, du oprindeligt har betalt for aktierne. Denne betragtning skal gøres på depotets samlede værdi og ikke kun per aktie.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej
Kan I hjælpe mig med følgende:
Har SKAT oplysninger om aktiehandler fortaget efter 1.1.2010 eller 31.12.2010. De skriver bare 2010, og jeg kan ikke finde ud af, om det er primo eller ultimo.
Endelig har jeg hørt fra flere, at det kan være meget svært at bruge skats system til beregning af aktiegevinster/tab. Hvis man forsøger at lægge oplysninger ind i systemet og det ikke virker 100%, kan man så slette det igen, og oplyse om gevinst /tab med et samlet beløb for alle papirer?
På forhånd tak for hjælpen.
Hej B. Nielsen
Først og fremmet vil jeg beklage det langsomme svar.
Det kan du sagtens gøre, ja. Er du i tvivl om noget eller har brug for hjælp til indtastning kan du også kontakte SKAT alle hverdage – både telefonisk og på mail. Personligt foretrækker jeg telefonisk, da der er væsentligt hurtigere svar på denne måde.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Hvordan opgøres aktieindkomst i tilfælde, hvor en ægtefælle er død, så længstlevende sidder med to forskellige åbne depoter, der indeholder samme noterede danske aktie, men hvor den pågældende aktie er købt til forskellige kurser i de to depoter. Vil SKAT slå depoterne sammen i regnestykket for gennemsnitskøbspris?
Mvh. og mange tak for svar
Anne
Hej Anne
Først og fremmest vil jeg beklage det langsomme svar – men SKAT beregner den gennemsnitlige anskaffelseskurs på tværs af depoter, ja.
Med venlig hilsen
Christoffer
Min mor som døde sidste år havde nogle aktier i Topdanmark, bliver de beskattet? Vi er 2 der arver efter hende, og værdien i dag er ca. Kr. 170.000
Jeg kan ud fra hendes papirer se, at hun har haft dem i hvert fald senden 2000.
Hej Kirsten
Til at starte med vil jeg tillade mig at kondolere. Med hensyn til spørgsmålet, så kommer det an på hvorledes dødsboet er opgjort/behandlet; hvorvidt aktierne er skattefrie og om der er overdraget med succession eller ej. Det er beklageligvis ikke noget jeg kan svare dig på med nogen garanti, og jeg vil egentligt anbefale dig at tage kontakt til enten SKAT eller advokaten/revisoren som behandlede dødsboet.
Jeg beklager meget at jeg ikke kunne være til mere hjælp på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Håber du kan hjælpe med mit spørgsmål.
Hvis jeg har et tab på aktier, så får jeg selvfølgelig fradrag hvis jeg realisere det. Hvis jeg så har gevinst på en investeringsforening eller ETFer, som er kapital indkomst. Kan jeg så modregne det i mit fradrag, fra mine aktier ? Eller er det to forskellige ting.
På forhånd tak.
Vh. Mikkel
Hej Mikkel
Aktieindkomst er en type indkomst som næsten står helt for sig selv og som ikke fradrages i anden indkomst – heller ikke kapitalindkomst. Dette med undtagelse af tab på aktier, som ikke er noteret på et reguleret marked. Et nettotab på sådanne bliver rent faktisk fradraget i din personlige indkomst (løn m.v.).
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej. Jeg bor i udlandet (Brasilien) og er ikke skattepligtig i Danmark. Jeg ejer en aktiepost i et unoteret familie-ejet dansk selskab. I henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, der fraviger fra OECDs model, skal Danmark have 25 % i skat af eventuelle udbytter, men kan ikke beskatte realiserede kursgevinster. Vi overvejer i familien at likvidere selskabet, men hvordan skattebehandles den udbetaling, der i så fald finder sted. Som kursgevinst eller udbytte?
Hej Lars
Du kan finde svar på dit spørgsmål i Aktieavancebeskatningslovens § 2. Det er imidlertid ikke muligt for mig at svare dig helt konkret, da udfaldet afhænger af en del forhold, som du kan se i pågældende paragraf.
Dog vil jeg gøre opmærksom på Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1’s henvisning til Ligningslovens § 16 A, stk. 3, og nærmere bestemt stk. 3, punkt 1, afsnit C i pågældende lov, som tilsyneladende fratager personer bosiddende udenfor EU/EØS med bestemmende indflydelse i virksomheden fra at opgøre gevinst/tab efter reglerne for afståelse af aktier m.v.
Citat Ligningslovens § 16 A, stk. 3 til og med Ligningslovens § 16 A, stk. 3, punkt 1:
Citat Ligningslovens § 16 A, stk. 3, punkt 1, afsnit C:
Jeg vil anbefale dig at kontakte SKAT eller en advokat for at være helt sikker. Jeg håber at det hjælper dig på rette vej.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hejsa Er det korrekt at negativ aktieindkomst (tab) fra aktier på uregulerede markedet (f.eks. first North) kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst, f.eks. lønindkomst?
vh
Thomas
Hej Thomas
Det er helt korrekt forstået, ja. Dette er jf. Aktieavancebeskatningslovens §13.
Med venlig hilsen
Christoffer
tak for svaret. Men er det hele tabet ( 1:1) der kan fradrages eller kun med en %-del af af tabet ?
Jeg har lige solgt en aktie med en gevinst på 20.000. Jeg er 16 år, så kan jeg benytte mit frikort? eller skal jeg betale de 27% i Skat af min gevinst?
Hej Nikolai
Aktieindkomst påvirkes som udgangspunkt ikke af dit frikort, med mindre at du har en aktieindkomst som overstiger progressionsgrænsen (samlet gevinst på mere end 54.000 kroner). Al aktieindkomst herover bliver faktisk kørt over dit frikort, såfremt at der er overskydende fradrag til rådighed herpå.
I dit tilfælde, og hvis du ikke har yderligere overskud, så skal du altså betale 27% af din gevinst.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
betyder det også, at hvis du er over 18 år og lever af dine aktie-investeringer: at du kan kan benytte dit frikort til overskud af aktier over progressionsgrænsen?
Hej rj
Lige nøjagtigt i det tilfælde hvor man “lever” af sine aktieinvesteringer vil ens handel med aktier blive kategoriseret som “næringsaktier”. Disse har nogle andre beskatningsregler end almindelig handel med aktier – se beskatning af næringsaktier. Her bliver beskatningen automatisk en del af din personlige indkomst; det vil sige at det beskattes på lige fod med lønindkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer!
Jeg ville egentlig bare lige høre om hvordan det fungerer med dividender på amerikanske aktier, samt om det er muligt at geninvestere dividenderne (både på danske og amerikanske) og derfor IKKE betale SKAT af dem ENDNU, men først når hele positionen bliver afviklet ved et delvist eller helt salg af beholdningen.
Håber på at høre fra dig!
Hej Robert
Det fungerer helt som “almindeligt” udbytte fra danske virksomheder, hvilket betyder, at du beskattes i pågældende år, hvor udbyttet betales. Der tilbageholdes 15% udbytteskat i USA, samt at du skal betale den resterende skat op til 27%/42%.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej igen Christoffer!
Tak for svaret.
Jeg har lige to follow-up spørgsmål…
a) Er det så korrekt forstået at man faktisk betaler i alt yderligere 15% skat når det er udybtte fra US stocks (0.42+0.15)? Eller søger kan dem tilbage sidst på året som det er tilfældet the other way around? I så fald, hvor søger man så?
b) Hvis jeg har et depot hos en hollandsk broker og får udbetalt udbytte til pengemarkedsfonden (PMF)/bare likvide midler på den konto, betyder det så at jeg først betaler SKAT af dem når jeg trækker dem ind på en dansk konto, eller skal jeg betale SKAT af et udbytte på lad os sige 100 kr., selvom de bliver reinvesteret?
Håber du kan hjælpe!
Hej igen Robert
a.1)
Nej, det er heldigvis ikke tilfældet at vi bliver dobbeltbeskattet på den måde (…for det meste; se afsnit a.2). Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med USA som indebærer, at når der tilbageholdes 15% udbytteskat i USA, så skal du kun betale den resterende skat, op til de 27%/42%. Det vil sige, at du reelt set “kun” skal betale de resterende 12% eller 27% i skat i Danmark.
a.2)
Der er lande som Danmark ikke har dobbeltbeskatningsaftaler med, og andre hvor der bliver tilbageholdt mere end dét, som er vedtaget i modeloverenskomst for dobbeltbeskatningsaftaler udformet af OECD. Denne påskriver, at der tilbageholdes 15% udbytteskat i kildelandet, hvorefter resten opkræves i investorens hjemland/skattepligtige land. I tyskland tilbageholdes der eksempelvis 26,375% udbytteskat, hvorved man skal søge om refusion i Tyskland, svarende til differencen på 11,375%.
b)
Du betaler skat i dét år, hvor handlen bliver realiseret. Dette er uafhængigt af, om pengene bliver overført til en anden konto eller ej; og dette gælder også uagtet om pengen bliver geninvesteret eller ej. Det kræver naturligvis at SKAT har fået information om handlen, hvilket er lovpligtigt at oplyse og noget du selv skal stå for, da det er hos en udenlandsk bank (som jeg ikke gætter på videregiver oplysninger til SKAT).
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Lige et par spørgsmål vedr. udbytte på udenlandske aktier, som ligger i depot i en dansk bank.
Jeg ved, vi har en dobbeltbeskatningsaftale med USA, så kildeskatten kun udgår 15%.
Mit spørgsmål er, hvordan beskattes jeg som kunde i Danmark? De 15% er jo trukket inden jeg får udbyttet ind på min konto, men beskattes jeg så i Danmark med 12%, så min samlet skattebetaling bliver 27% som ved Danske aktier?
Hvis det er korrekt, sker det så automatisk eller bliver jeg opkrævet 27% i Danmark og skal selv søge 15% tilbage?
Tillægsspørgsmål:
Udbytte fra andre lande som Tyskland (ca. 26%). Hvordan bliver jeg beskattet her i Danmark? Og kan jeg søge noget tilbage?
Hej Dennis
Du kan faktisk finde svaret på dit spørgsmål i mit tidligere svar til Robert.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Tak for svar.
Jeg kan godt se, at jeg kun skal betale differencen på 12% (27-15), men det jeg mangler lidt forståelse for er om systemet automatisk kan finde ud af kun at opkræve mig 12% i skat ved amerikanske aktier, så jeg ender med en samlet skattebetaling på 27%
Og hvordan med de tyske? Kildeskatten er 26,375%.
Her har jeg læst mig til, at jeg kan tilbage søge 11,375%, men hvad betaler jeg i skat til Danmark? 12% 27% ???
Hej Dennis
Beklager jeg ikke lige opfangede dét i din første kommentar. For de lande som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, skulle det hele gerne foregå automatisk. Det vil sige, at det indberettes at du allerede har betalt 15% i udbytteskat, og derefter opkræver SKAT det resterende.
I forhold til Tyskland, så betaler du 15% i Tyskland og det resterende til Danmark, såfremt at du få søgt om refusion og tilbagebetalt udbytteskatten der er betalt for meget i Tyskland.
Jeg håber at det var svar på dit spørgsmål, og ellers er du altid velkommen til at spørge igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Super – jeg er helt med på de amerikanske.
Mht. Tyskland.
Kildeskatten på 26,375% bliver trukket før jeg ser mit udbytte. Hvilken skattesats trækker DK, hvis jeg IKKE tilbagesøger? Altså 26,375+?? = xx %
Mine aktier ligger i et mindre PI, som ikke kan hjælpe med det, og jeg er ikke sikker på jeg selv kan gøre det som privatperson.?
Hvis man ofte køber og sælger aktier, det vil sige, man kun har aktien i kortere tid, er der så en anden beskatning?
Hej Carsten
Nej det er samme beskatning, da det uanset antallet af handler er aktieindkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Tak for din indsats her. Jeg har søgt efter svar omkring selvangivelse af aktieavance (kapitalgenvinst) for begrænset skattepligtige i Danmark.
Vi bor i udlandet. Dividender fra danske aktier og i danske depoter tilbageholdes automatisk og dansk skat betales. I 2018 solgte vi aktier med et tab i Danmark, hvilket skulle kunne modregnes kapitalgevinst i vores hjemland (som har en dobbeltbeskatningsaftale med DK). I vores oplysningsskema hos SKAT er kapitalgevinsten indrapporteret.
Ved du eventuelt om vi skal rette tallene til SKAT til nul og derefter indrapportere dem i vores selvangivelse i hjemlandet? Eller om SKAT selv finder ud af at de ikke er relevante for beregning af dansk skat?
Jeg håber det giver mening. På forhånd mange tak.
Hilsen
Julie
Hej Julie
Tak for de fine ord. Jeg må dog ærligt erkende, at jeg simpelthen ikke tør svare konkret på dit spørgsmål, da jeg ikke kender SKAT’s krav i denne forbindelse samt at det bl.a. afhænger af, om du har solgt aktierne til selskabet som har udstedt dem (aktietilbagekøb). Du kan dog læse mere om det her: https://skat.dk/skat.aspx?oID=1977348&chk=215961.
Jeg vil anbefale at du ringer til SKAT og spørger dem ad, i forhold til netop din situation.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej
Min datter på 11 år har nogle ganske få aktier. Der har i 2018 været en meget lille gevinst. Men SKAT har aldrig lavet en årsopgørelse til hende tidligere, ej heller i for 2018.
Skal min datter betale skat af gevinsten selvom hun ikke har haft en lønindtægt i 2018 – og dermed ikke har haft frikort?
Mvh. Laila
Hej Laila
Aktieindkomst og lønindtægter er to separate “puljer”, hvilket medfører at aktieindkomst rent faktisk ikke påvirkes af ens skattekort/frikort*. Medmindre at din datters aktier står på et depot som er tilknyttet en børneopsparing (skattefri konto), så skal hun betale skat af overskuddet.
* Dette med undtagelse af, at aktieindkomst over progressionsgrænsen (over 54.000 kr.) rent faktisk gør brug af skatte-/frikortet.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej
Min kone for via amerikansk arbejdsgiver, som laver danske lønsedler, årlig tildelt medarbejderaktier som bonus. De skal så stå i depot i 3 år, før de kan sælges, men hun beskattes allerede i tildelingsåret af dem, via AMB altså 8%. Hvis hun mister sit job inden de tre år er gået, vil hun ikke kunne indløse/sælge disse aktier – men AMB er jo betalt. Eks.v. sidste år er der indberettet tildeling, værdi kr. 139,000 – heraf AMB på lidt over 11000,- kr. Hvad sker der med den indbetalte skat, hvis hun mister sit job eller kursen går i nul og hun dermed ikke kan sælge. Hun har de første tre år jo ikke mulighed får at realisere værdien af de tildelte, eks.v. 139.000.? Bør der ikke først ske beskatning, når aktien er tilgængelig til salg for medarbejderen – altså efter de 3 år?
Mvh
Allan
Hej Allan
Jeg må ærligt erkende, at min viden på netop dette punkt er begrænset, hvorfor jeg ikke tør give et helt konkret svar på spørgsmålet. Herudover mangler der nogle detaljer som gør, at det ikke er muligt at sige det med sikkerhed. Det afhænger blandt andet af, hvilken type aktieløn der er tale om (beskattes den eksempelvis jf. Ligningslovens §7P?) og om der er nogle betingelser for tildelingen.
Med det sagt, så forestiller jeg mig, at årsagen til at der er betalt arbejdsmarkedsbidrag (AMB) kan være:
Dette medfører, at tildelingen (aktielønnen) beskattes som personlig indkomst, hvorfor der også betales arbejdsmarkedsbidrag (se SKAT’s guide til aktier omfattet af Ligningslovens §16: https://skat.dk/skat.aspx?oID=1949073&chk=215961).
Hvornår beskatningen finder sted, afhænger af, hvornår retserhvervelsestidspunktet for aktierne (eller tegningsretterne) finder sted. Du kan læse mere om retserhvervelsestidspunktet her.
Hvad der sker med aktierne/retterne afhænger af, hvad der er aftalt i hendes vedtægt for tildelingen med virksomheden. I førnævnte link kan du også læse om, hvordan retserhvervelsestidspunktet for aktierne/retterne er i diverse tilfælde, hvor der er sat betingelser op for tildelingen.
Hvordan det behandles såfremt at aktierne/retterne ikke kan sælges, eller sælges med en værdi af 0 kroner, og i forhold til den betalte skat, kan jeg desværre ikke sige med sikkerhed. Derfor vil jeg anbefale at du tager kontakt til SKAT, hvor du kan få et konkret svar på netop jeres tilfælde.
Med venlig hilsen
Christoffer
Nordnet oplyser ikke handler foretaget på et ikke-reguleret marked. Det kunne f.eks være aktier som Maha, SaltX, Ifox. Dvs. skat mangler information om køb/salg og gevinst/tab. Man kan selv trække disse ud fra Nordnets hjemmeside pr. år. Men nu til mit spørgsmål: skal man selv indtaste alle køb/salg med dato og klokkeslæt eller blot et samlet beløb for alle aktier positivt eller negativt i Rubrik 67? Jeg forstår også at et evt. tab ikke bliver anvendt som modregning i evt. fremtidige gevinster på aktier handlet på et ikke reguleret marked. Bliver det beløb der indtastes i Rubrik 67 fratrukket ens personbeskatning i indeværende år og til hvilket fradrags procent?
På forhånd tak
Carsten
Hej Carsten
For at SKAT skal kunne beregne dine resultater og dermed din skat, er det nødvendigt, at SKAT har alle informationer (også inklusiv dato og klokkeslæt). Du kan forsøge blot at indtaste dit samlede resultat, men jeg kan ikke andet end forestille mig, at SKAT vil kræve at handlerne også indtastes manuelt. SKAT skal eksempelvis bruge dato og klokkeslæt på dine handler, for at kunne beregne den gennemsnitlige anskaffelseskurs korrekt.
Så svaret er, at du skal indtaste alle dine handler manuelt og korrekt, men at jeg samtidig ikke er sikker på, om SKAT’s systemer måske vil acceptere, hvis du blot indtaster det samlede resultat.
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg har i mellemtiden konsulteret en revisor og kan fortælle at jeg havde ret i at rubrik 67 blot skal indtastet 1 tal, positivt eller negativt, for samtlige aktier i kategorien ureguleret marked.
Hej Carsten
Det er godt at høre. Det bør dog haves in mente ved denne tilgang, at SKAT kan kræve dokumentation for pågældende resultat såfremt at der sættes spørgsmåltegn herved.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Jeg bor midlertidigt nogle år i udlandet.
Jeg er begrænset skattepligtig til Danmark i hele 2018.
Jeg har i 2018 investeret i udenlandske aktier (NYSE) i et aktiedepot i Saxobank i Danmark.
Saxobank indberetter til SKAT.
Pt. er de udenlandske aktier tabsgivende.
Hvis jeg flytter tilbage til Danmark opstår spørgsmålet om anskaffelseskursen, som jeg tror bliver kursværdien på den dato fuld skattepligt til Danmark genindtræder?
Men eftersom Saxobank har indberettet købskurs, kan den oprindelige købskurs så anvendes til skatteberegning i stedet?
Hvordan skal jeg forholde mig til oplysningspligten i forhold til “1.juli det følgende år”?
Kan du henvise til lovparagraf?
Mvh Claus
Hej Claus
Jf. aktieavancebeskatningslovens §37 bliver anskaffelseskursen rigtigt nok fastsat efter handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Jeg har ikke set nogle måder at komme udenom dette på, således at anskaffelseskursen skulle noteres som den oprindelige kurs.
Når du nævner oplysningspligten til “1. juli følgende år” så går jeg ud fra, at du mener Aktieavancebeskatningslovens §38, stk. 11. Her nævnes i hvert fald pågældende selvangivelsesfrist, og såfremt dette er fristen du henviser til, kan du læse mere om den der.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg har et spoergsmaal angaaende evt skat af aktier koebt igennem min bank i Danmark. Jeg er udenlandsdansker paa 7aar bosat i Bangkok og har for nylig koebt nogle danske aktier i min bank i Danmark. Hvor kan jeg forvente at skulle betale skat af en evt fortjeneste paa mine aktier hvis jeg vaelger at saelge dem?
Mange tak
Hej Jan
Det afhænger af, I hvilket land du er skattepligtig. Det er det samme land som du betaler din almindelige skat i, som du ligeledes bliver beskattet af din aktieindkomst i. SKAT har lavet nogle eksempler her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2237730&ik_navn=transport.
Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, hvordan du beskattes, med udgangspunkt i de informationer der er givet. Jeg vil opfordre dig til at læse ovenstående link, da du burde kunne finde dit tilfælde der.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer
Kære Kristoffer
Tak for en super fed side.
Spørgsmål: Lad os som eksempel sige jeg har forskellige 3 aktiedepoter hos Nordnet. I de 2 porteføljer har jeg en såkaldt skyggeportefølje hvor jeg køber og sælger samme aktier som den aktieinvestor jeg følger. Der er meget få handler i disse porteføljer bl.a. fordi det er en fordel skattemæssigt. Lad os sige jeg købte en Maersk aktie i en af disse langsigtede porteføljer til kurs 1000 for 10 år siden og jeg har stadig aktien i mit depot. I mit 3 depot har jeg nogle sparepenge hvor jeg selv “leger” med aktier med småpenge. Her laver jeg mange handler. Hvis jeg i år har købt en Maersk aktie for eksempelvis kurs 10000 og sælger den igen senere på året til kurs 10000 hvad vil skat beregne som min gak? Og vil de blande de 2 depoters gevinst sammen ved beregning af min skat? Fordi hvis de gør det kan det ikke betale sig at “lege” med eller det kan ihvertfald blive dyrt at købe og sælge aktier ofte i depot 3 for små beløb i de samme aktier som jeg har langsigtet i depot 1 og 2 for at spare skat bl.a.
Håber mit spørgsmål giver mening.
Mvh.
Frederik
Hej Frederik
Færst og fremmest tak for de pæne ord.
Kort sagt, så ser SKAT ikke på, hvilke depoter de enkelte handler er blevet foretaget i. Derimod betragtes alle handler som én pulje, som den gennemsnitlige anskaffelseskurs (GAK) så bliver udregnet efter. Med andre ord, så er der skattemæssigt ingen forskel på, om du har ét eller flere depoter.
I dit eksempel vil du realisere en gevinst, som du vil blive beskattet af, da GAK bliver beregnet på tværs af depoter. Din GAK i dette eksempel vil være (1.000 + 10.000) / 2 = 5.500, hvilket er købssummen for de 2 aktier divideret med antallet. Det betyder, at du ved salget af Maersk aktien i dit 3. depot, til kurs 10.000, vil realisere en gevinst på 4.500 kroner, som så beskattes.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Som opfølgning på dit svar til Frederik.. Hvordan forholder Skat sig til hvis man har samme aktie i hhv. et alm depot og på sin aktiesparekonto? Vil det også blive beregnet som én samlet GAK eller holdes det seperat?
På forhånd tak for svar.
Mvh. Jesper
Hej Jesper
Aktiesparekontoen behandles som en særskilt/isoleret enhed, hvorfor aktiernes GAK i et almindeligt depot og aktiesparekontoen ikke beregnes sammen. Med andre ord, så beregnes den gennemsnitlige anskaffelseskurs særskilt for kontiene.
Med venlig hilsen
Christoffer
Måske det er besvaret før, men det er ret svært at finde ud af som nybegynder.
Jeg har investeret et større beløb i en investeringsforening (baseret på aktier), hvor jeg netop har modtaget udbyttebetaling på ca. 6000kr, hvoraf der er tilbageholdt ca. 1500kr i udbytteskat. Men da disse aktier nu efter udbyttebetaling står til et samlet tab på ca. 10.000kr i min beholdning, hvad gør jeg så nu for at undgå at skattefar tager de 1500kr?
Vil det kræve at jeg rent faktisk realiserer et antal aktier svarende til et tab på 6000kr? Eller hvad gør jeg her?
Jeg er mest interesseret i at undgå at realisere aktierne, men samtidig er det jo ikke fair at betale skat på tabsgivende aktier. Det virker omsonst at realisere et tab –> få fradrag for tabet så jeg går i nul –> købe de samme aktier igen –> 2x kurtage i omkostninger.
Jeg har også de samme aktier på min datters konto, men hun har jo et stort ubrugt årligt fradrag (hun er kun 4 år). Bliver den tilbageholdte udbytteskat her automatisk tilbageført, når årsopgørelsen lander til marts?
På forhånd tak for hjælpen.
Alex
Hej Alex
Det vil foregå helt automatisk hos SKAT og beløbet burde blive refunderet i forbindelse med din årsopgørelse (såfremt at det alt sammen beskattes som aktieindkomst). Det skyldes, at du samlet set har et tab: 6.000 – 10.000 = -4.000. Dette gælder dog kun dette tilfælde isoleret set, og hvis du har andre investeringer som beskattes som aktieindkomst, skal de inkluderes i beregningen. Såfremt at du har et nettotab ved årets udgang, så refunderes din tilbageholdte udbytteskat i forbindelse med årsopgørelsen (eller modregnes i anden skyldig skat).
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Tak for svar. Det lyder godt at det sker automatisk og at jeg ikke behøver gøre andet end at vente på årsopgørelsen.
Jeg har fået bekræftet at mine gevinster beskattes som aktieindkomst.
Hvad er skæringsdagen for at beregne hvorvidt jeg har et netto underskud/overskud? Er det udbyttedagen eller 31. dec året før? Eller dagen for årsopgørelsen?
Mvh. Alex
Hej Christoffer
Fin guide!
Hvis man, lidt teoretisk set, kun havde indkomst i form af afkast fra privat aktieinvestering og foretog indbetaling på ratepension, ville man så få nogen form for fradrag for disse indbetalinger?
På forhånd tak for svar,
Jesper
Hej Jesper
Beklager det langsomme svar. Indbetaling til ratepension fradrages i din personlige indkomst og påvirker dermed ikke din aktieindkomst, da dette behandles særskilt fra din personlige indkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
angående den nye aktieopsparing… Hvad sker der med beskatningen hvis aktierne falder fra man køber dem og har negativ ved næste års slut.
Får man så fradrag for det eller er det “prisen” for at gamble lidt på opsparingskontoen? Har ligeledes forstået at aktieopsparingskontoen ikke skulle påvirke pensionen når man bliver pensionist, er det rigtigt?? For så vil jeg da sætte alt det ind på den konto jeg kan nå inden..
Hej Hans Henrik
Beklager det meget langsomme svar. Tab indtruffet på aktiesparekontoen kan kun modregnes i fremtidige gevinster og kan dermed ikke fradrages i andre indtægter (jf. Aktiesparekontolovens §15).
Med hensyn til modregning i folkepension, så er svaret indtil videre, at afkast fra aktiesparekontoen ingen effekt har på din folkepension (ingen modregning). Det har ikke været muligt at fremskaffe konkret dokumentation herfor, og derfor er mit svar baseret på kommunikation med SKAT, Udbetaling Danmark og lovgivningen for aktiesparekontoen.
Begrundelsen herfor er, at afkast for aktiesparekontoen udelades ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst (jf. Aktiesparekontolovens §19), hvilket til gengæld medfører, at den ikke noteres som skattepligtig indkomst på din årsopgørelse af SKAT. Hos Udbetaling Danmark modregnes alle indtægter som noteres som skattepligtig indkomst i folkepensionstillægget, og da det ikke er noteret som sådan, vil det ikke blive modregnet.
Jeg må dog tage forbehold for, at svaret her er foreløbigt og ikke baseret på nogen skriftlig dokumention eller fortilfælde, og at det sagtens kan blive ændret som følge af:
Med venlig hilsen
Christoffer
Der bringes en oversigt “Historiske og aktuelle skattesatser og -beløb for aktieindkomst” for 201+ til 2019. Er det muligt at få oplyst, hvad de tilsvarende satser og beløb var i 1991 og 2001?
Hej Laust
Du kan finde skattesatser og beløbsgrænser tilbage til 1970 hos skatteministeriet i linket nedenfor:
https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg har følgende fiktive spørgsmål:
Der er ikke taget højde for kurtage og skat.
Jeg har 100 aktier i et selskab, som i 2018 gav 10 kr. i udbytte pr. aktie – samlet 1000 kr. Efter udbyttebetaling køber jeg yderligere 100 aktier til kurs 10 – samlet betaling 1000 kr. Jeg har nu i alt 200 aktier i selskabet.
Et måned efter sælger jeg de sidste indkøbte aktier til kurs 50, og får dermed et tab på 500 kr. Bliver dette tab modregnet i aktieindkomsten/udbyttebetalingen for året 2018 selvom jeg ikke har modtaget udbytte for de solgte aktier?
Hej Mikkel
Såfremt at tabet realiseres i samme år som du modtager udbyttet, så bliver det modregnet, ja.
Med venlig hilsen
Christoffer
Kære Christoffer,
Først og fremmest skal du have en stor tak for din meget informative og behjælpelige side, men jeg har et par spørgsmål, jeg synes, jeg ikke helt kan blive klog på, som drejer sig om valutadelen ifm. udenlandske aktier.
Det er sådan, at jeg er begyndt at købe udenlandske aktier gennem en udenlandsk aktør. Derfor skal jeg selv veksle valuta, når jeg køber de udenlandske aktier (Japanske, Amerikanske, Franske osv.).
Når jeg så veksler, veksler jeg ofte for meget, da jeg handler meget illikvide aktier, hvorfor prisen på aktien, efter jeg har konverteret valuta, ofte har skiftet. Men så køber jeg den pågældende aktie i den pågældende valuta. Der sker dermed ikke automatisk veksling.
Jeg vil høre, hvordan jeg skal opgøre det til Skat. Jeg har læst, at hvis valutaveksling er så automatisk og nært tilknyttet til aktiehandlen, at man lægger eventuel valutagevinst/tab til i anskaffelsessummen og afståelsessummen, så det hele indgår i aktieindkomst. Når der derimod ikke er denne nære tilknytning, har jeg læst, at det skal gøres efter Kursgevinstloven.
Hvad er dine tanker om dette?
På forhånd tak.
MVH
Anders
Hej Anders
Når du køber en aktie benævnt i fremmed valuta omregnes dette til danske kroner, og det samme gælder når du sælger den samme aktie igen. Her vil eventuelle valutakursændringer mellem købet og salget blive medregnet som aktieindkomst.
Når du derimod veksler over til valutakonto, og derefter omveksler dette til en anden valuta igen, så betragtes det som kapitalindkomst. Da dette betragtes som en fordring vil det netop være efter kursgevinstloven. Du kan læse mit tidligere svar til Peter vedrørende dette, som jeg håber er svar på dit spørgsmål: https://www.aktie-skat.dk/aktiebeskatning#comment-4407.
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg har 3 børnebørn på 14 og 2X 11 år. På deres børneopsparing står henholdsvis kr 55000 og 2X 45000. Jeg som morfar indbetaler kr. 300 pr måned indtil bb fylder 21. Min bank vil gerne investere pengene i Nordea invest basis 2 middel risk. Hvordan vil beskatningen være når drengene fylder 21 år om 6 og 10 år,
Hej Hans
Hvis det er en ‘rigtig’ børneopsparing (som er skattebegunstiget) vil der ikke være nogen beskatning af eventuelle afkast der må, indtil bindingen af opsparingen udløber. Herefter bliver yderligere afkast beskattet på normal vis hos dine børnebørn.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Helt uafhængig af Hans´sag har jeg følgende tillægsspørgsmål som er relevant for mig selv:
Hvad hvis det ikke er en børneopsparing men blot en almindelig konto/depot i en bank der er oprettet af forældrene men i børnenes navn? Er der så beskatning af evt. gevinst af salg af aktier? pengene til køb af aktierne er komemt fra bedsteforældrene. Er det i givet fald bedsteforældre eller barnet (eller den forældre der oprettede depotet i barnets navn) der bliver beskattet?
på forhånd tak
mvh
Thomas
Hej Thomas
Beklager det langsomme svar. Netop i jeres situation vil jeg henvise til Formuepleje’s guide til børneopsparinger, da de allerede har skrevet en rigtig fin guide som vil være brugbar i jeres situation.
Jeg laver dog alligevel en recap for jeres situation her:
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Tak for en omfattende og informativ hjemmeside.
Hvis man realiserer et beløb, der overstiger progressionsgrænsen bliver hele beløbet beskattet med den høje takst – eller er det kun den overskydende del ?
mvh Hans
Hej Hans
Det er udelukkende beløbet som overstiger progressionsgrænsen der beskattes med den høje sats – heldigvis.
Med venlig hilsen
Chritoffer
Hej.
Handler min mand og jeg med aktier 100% uafhængigt af hinanden?
Fx hvis jeg har et udbytte på 60000 kr og han har et udbytte på 20000. Kan jeg så “overføre” 10000 kr til ham så vi begge er under 52900 kr?
Og skal vi have hver vores konto (fx i saxo bank) eller på vi benytte den samme konto og så lave en tro-og-love-erklæring på hvem af os der har lavet handlen?
God dag
Hej Ditte
Det er jeres samlede aktieindkomst som tages i betragtning, såfremt at I er gift og bor sammen med årets udgang. Med andre ord vil I samlet set have aktieindkomst på 80.000 kr. i dit eksempel, hvorfor I kun beskattes af den lave sats. Det er ligegyldigt om I har hver jeres konto eller handler på samme.
Med venlig hilsen
Christoffer
Mange tak for dit hurtige svar.
Lige for at være helt sikker på at jeg har forstået det korrekt:
Så min mand og jeg må tilsammen max have en aktieindkomst på 2*52900 kr (dvs 105800 kr) så vil vi beskattes med den lave takst?
Hej igen Ditte
Det er helt korrekt forstået.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Tak for en meget informativ hjemmeside 🙂
Det er jo et kompliceret område…
Jeg står og vil investere i nogle (Udenlandske)ETF papirer med hhv. Aktier og Obligationer.
1) For disse kan jeg vælge om de skal være udbyttebetalende eller akkumulerende. Er der nogen skattemæssig fordel ved det ene eller det andet ? Evt. udbyttebetaling vil ske til udenlandsk online broker.
(Vi snakker frie midler)
2) Med de “potentielle” ændringe i 2019 for EFT, vil det så være en fordel at købe den ene tybe eller den anden nu, så der ikke skal handles igen i 2019 ?
Note: jeg bor i udlandet og beskattes ikke i DK i øjeblikket, med flytte muligvis tilbage til DK næste år og vil gerne investere mest optimatlt nu.
På forhånd tak
Michael
Hej Michael
1.
Som reglerne er i år vil der ikke være nogen forskel skattemæssigt, da begge typer lagerbeskattes som kapitalindkomst. Selv hvis papirerne næste år beskattes som aktieindkomst, så er det også svært at sige, om den ene har en fordel frem for den anden. Det kommer helt an på om du har anden aktieindkomst og dine forventninger til fremtiden. Jeg har lavet en artikel omkring optimering af aktieskat som forhåbentligt kan give dig en idé om, hvilken strategi der kan være at foretrække.
2.
Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke er sikker på, hvorledes ETF’ere som allerede ejes vil blive behandlet, når/hvis beskatningen ændres. Dog kunne jeg forestille mig at de blot beskattes som kapitalindkomst i 2018 og akteindkomst i 2019, hvorfor der ikke bør være nogen fordel i at holde én type frem for en anden. Dog må jeg understrege, at jeg ikke ved dette med sikkerhed på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Christoffer
Er det først når man overfører sin profit ud fra aktiedepotet og ind på sin alm. bankkonto at der skal betales skat?
Fx jeg bruger Nordnet. Jeg sælger en aktie med 50.000 i profit. Beholder pengene inde på aktiedepotet og invisterer dem videre. Kan man det, eller skal der betales skat af de 50.000 som er inde på aktiedepotet?
Hej Harry
Det er lige så snart at du sælger aktierne (jf. realisationsprincippet) uagtet om pengene er trukket ud fra den konto som tilhører dit depot.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Jeg har nogle aktier i frie midler som jeg vil sælge og så købe andre aktier med det samme, for samme beløb, bliver jeg så beskattet.
med venlig hilsen
Kenno
Hej Kenno
Når du sælger (realiserer) aktierne bliver du beskattet af den gevinst du måtte have, uagtet om du køber andre aktier straks efter eller beløbet der købes for. Dette er grundet realisationsprincippet. Det eneste tidspunkt hvor et salg, efterfulgt af et køb straks efter, ikke udløser beskatning, er hvis det er i samme aktie.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hvad skal et dansk firma tilbageholde i udbytteskat til en person i Finland
Hej Ole
Der skal tilbageholdes 27% udbytte-/aktieskat når der udbetales udbytte fra danske virksomheder.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer. Hvordan får medarbejderen så kompensation for den for meget tilbageholdte udbytteskat, da den i Finland kun er 15%?
Hej igen Ole
Hvis der bliver tilbageholdt for meget udbytteskat så er der noget, som vedkommende skal ansøge om at få refunderet hos SKAT. Jeg har ikke en reference til skat.dk på stående fod, men du kan også læse mere om det her: https://www.nordisketax.net/main.asp?url=files/dan/dan/034.asp
Med venlig hilsen
Christoffer
Ole Roer du kan søge om refusion af formeget indehold udbytteskat på følgende link: https://skat.dk/skat.aspx?oId=2244486
Det skal dog siges at der er meget lang behandlingstid.
Der er som udgangspunkt 3 års forældelsesfrist fra Generalforsamlingsdatoen (hvor udlodningen bliver godkendt) til hvor du senest skal have søgt om refusion. (Forskellige DBO’er har længere frister)
OG slutteligt – der er digital tvang – så din ansøgning skal indberettes gennem et web-blanket.
Husk at fremskaffe og vedhæfte den dokumentation som bliver specificeret på linket.
Hej!
Spørgsmålet er muligvis rejst tidligere, men jeg håber det okay.
Jeg er relativt ny indenfor aktier og kigger en smule på beskatning, herunder beskatning af udenlandske aktier. Kort og godt: Der er grænser på hhv. 27% og 42% i Danmark afhængigt af udbyttet.
Er grænserne de samme for f.eks. amerikanske og canadiske aktier? Jeg har lidt svært ved at blive klog på, om man i sidste ende, står til at skulle betale mere i skat af udenlandske aktier.
I forhold til indberetning til SKAT: Jeg har ikke købt aktierne selv f.eks. via Nordnet, men derimod igennem Danske Banks netbank hvor jeg har et depot. Når det går den vej igennem, bliver de så ikke stadig automatisk indberettet til SKAT, selvom det er udenlandske aktier? Jeg er dog helt med på, at man altid selv bør kontrollere oplysningerne i ens skattemappe.
På forhånd tak!
Mvh
Martin P.
Hej Martin P.
Skattemæssigt bliver udenlandske og indenlandske betragtet som det samme – nemlig som en del af din aktieindkomst. Med andre ord så samles al aktieindkomst i samme pulje uagtet oprindelsesland for aktien, hvilket altså betyder at grænsen er den samme.
Med hensyn til indeberetning til SKAT, så er alle banker registreret i Danmark påkrævet at indberette dine handler til SKAT. Danske Bank indberetter altså også dine aktiehandler til SKAT automatisk.
Jeg håber at det besvarede til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Tak for et hurtigt og præcist svar :-).
I relation til udenlandske aktier igen: Selve beskatningen foregår den automatisk, eller skal man forholde sig til dobbeltbeskatning, herunder indsende formularer? Ved gevinst tænker jeg, at noget af skatten skal betales i det pågældende land, som man har aktierne i?
Mvh Martin
Hej igen Martin – det var skam så lidt.
Med hensyn til dobbeltbeskatning, så gør det sig primært gældende ved udbyttebetalinger, da der som oftest tilbageholdes noget udbytteskat i det pågældende land. Oftest foregår dette dog også automatisk i den forstand, at SKAT selv inkluderer den skat du har betalt udenlands og modregner det i din skyldige skat. Med andre ord så foregår også beskatning af udbytte ofte automatisk. Dog er der tilfælde hvor der tilbageholdes et forkert beløb og/eller du bliver opkrævet et for stort beløb af SKAT. I disse tilfælde skal du netop indsende en formular og om ikke andet kontakte SKAT.
Ved kursgevinster (gevinst ved handler og dermed ikke udbytte) foregår beskatningen helt automatisk og her bliver der ikke tilbageholdt nogen skat. Dette foregår helt automatisk hos SKAT i Danmark.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej,
Jeg har netop lavet et køb i en aktie for lånte midler, som skulle betales tilbage samme dag. Jeg troede jeg havde fundet en fidus, hvor på, jeg kunne få min gennemsnitskurs længere ned, og derved få større gevinst.
Jeg havde rådført mig med min bank inden og de kunne ikke helt forklare mig, hvordan det ikke skulle virke eller hvad er skulle ske – og det egentlig lød smart.
Jeg har nu gennemført handlen og er nu bekendt med, at jeg min anskaffelses sum er blevet 10.000 mindre, da min gennemsnitskurs er mindre.
Jeg havde før handlet ikke lagt tanker i, at jeg kunne “tabe” på det. Men som jeg nu kan regne ud, så har jeg 10.000 mere, som jeg skal betale skat af kontra før.
Kan i forklare mig nærmere, hvad man gør i sådan et tilfælde?
Tak for svar på forhånd.
Hej Rasmus
Først og fremmest har jeg lige et par punkter at tilføje:
Har du købt og solgt de “nye” aktier til cirka samme kurs (kort efter hinanden), og er de købt til en lavere kurs end de oprindelige, så vil du egentligt opleve et tab ved pågældende handel. Derfor vil fidusen skatteteknisk gå lige op i sidste ende (da tab modregnes i gevinst), og du vil ikke tjene yderligere på handlen. Rent faktisk vil fidusen blot medføre yderligere kurtageomkostninger og med al sandsynlighed give et lille nettotab.
Gennemsnitskursen er i sidste ende blot et skatteteknisk redskab/en beregning til at udregne gevinst og tab på en ‘gennemsnitlig’ og overskuelig måde.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tusinde tak for det hurtige og uddybende svar!
-De aktier, som jeg købte var til en lavere kurs.
-Og ja solgte dem kort efter, dog med en lille gevinst.
– For at være helt sikker på dit svar, så vil jeg gerne spørge igen – de 10.000, som jeg havde i tab før (grundet min højere anskaffelsesum), er ikke tabt? Med det mener jeg, at jeg nu står til at skulle betale skat af mine gevinster, hvor jeg før kunne trække pengene ud og derimod have 10.000 at modregne gevinster. Så de 10.000 står stadig til modregning af gevinster?
Som du skriver det, så er det blot kurtagen, som koster mig?
Hej igen Rasmus
Ved blot at købe aktien og sælge den straks efter til omtrent samme kurs, vil ikke medføre at du opnår en gevinst udelukkende på baggrund heraf. Ved at lave dette trick mindsker du rigtigt nok din gennemsnitskurs, men den vil aldrig blive mindre end hvad kursen er, når du køber aktien. Dette kommer sig netop af, at det er en gennemsnitsberegning og at du tidligere har købt aktier til en højere kurs. Med andre ord så kan jeg ikke se, hvordan det kan passe, at du skal have en skattepligtig gevinst på grund af denne manøvre, uden at kursen er steget væsentligt efter det sidste køb. Slutteligt vil jeg bemærke at din anskaffelsessum ikke bliver mindre ved yderligere køb til en lavere kurs, men at din gennemsnitlige anskaffelseskurs derimod bliver det.
For at illustrere situationen har jeg sat nedenstående eksempel op. Sig til hvis du gerne vil se beregningerne.
Med venlig hilsen
Christoffer
Igen tusinde tak for det uddybende svar.
Mange tak for de fine eksempler. Jeg lavede netop det samme inden mine købe, for at afprøve hypotesen.
Jeg er lidt i tvivl om vi taler forbi hinanden eller vi mener det samme – derfor bliver jeg ved med at spørge, for at være sikker.
– De 10.000 i tab, som jeg før havde ydereligere i ikke-realiseret gevinst, bliver fremtidigt stadig taget med i udregning af min aktie-skat?
– Så for at slå det fast, så har jeg ikke tabt noget på det – udover kurtage?
Hej igen Rasmus
Som billedet og min forklaring ovenfor (forhåbentligt) illustrerer, så har du stadigvæk det samme tab som forinden. Dog med den forskel, at du har realiseret en del af dét tab som du havde fra start af. Derfor har du nu også et mindre ikke-realiseret tab end før.
Har du realiserede gevinster at modregne tabet i for indeværende år så vil det blive modregnet. Har du ikke realiserede gevinster at modregne i, så vil det realiserede tab fremføres til kommende år.
Så med andre ord vil dit tab stadigvæk blive taget i betragtning ved udregningen af din aktieskat; dog med hensyn til, at du nu har realiseret en del af det.
Og nej du har ikke tabt andet end kurtagen, såfremt at du har solgt aktierne til samme kurs som den du købte til af anden omgang.
Med venlig hilsen
Christoffer
Startkurs Novozymes?
hejsa. jeg hjælper en bekendt med skatteopgørelse ift. aktier. Hun fik nogle Novozymes aktier, som blev udskilt fra Novo i november 2000. Spørgsmålet er hvilken “købesum” SKAT skal regne med? Novozymesaktierne blev introduceret til kurs 150 og der har været et aktiesplit siden på 5:1 så “introkursen” er således kurs 30 (set ift. dagskurs). Spørgsmålet er om man kan sige hun har “købt” aktierne til kurs 30 eller til kurs “0” (da hun jo ikke har penge op af lommen). Jeg mener det er kurs 30 hvilket giver en mindre gevinst når hun sælger (i år/idag) end kurs “0” ville give. …?
På forhånd tak
Thomas
Hej Thomas
Lige nøjagtigt i dette tilfælde er der hos SKAT en sag vedrørende opgørelse af pågældende: http://skat.dk/skat.aspx?oid=96774. Jf. foregående link så vil jeg påpege at anskaffelsessummen bør kunne findes i Novo Nordisk’ årsopgørelse for år 2000:
Når du har fundet denne anskaffelsessum (og deraf anskaffelseskurs) skal anskaffelseskurs derefter tilpasses det efterfølgende aktiesplit.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Tak for hjælpen. Er det Novos købskurs der skal findes? Hun købte 115 stk. Novo (august 1998) til kurs 860 (hvilket svarer til kurs 18 idag jf alle de aktiesplits der har været i Novo).
Hun fik tildelt 78 stk Novozymes aktier (nov 2000).
hvad så nu?
mvh
Thomas
Hej Christoffer
tak for en god website.
Jeg har et måske dumt spørgsmål, men jeg har svært ved at forstå, at man bliver beskattet med 27% af bruttoaktieudbyttet, altså før udbytteskatten på 27%. De sidstnævnte 27% ser man jo aldrig. Med først 27% udbytteskat og dernæst 27% aktieindkomstbeskatning er det reelle skattetræk af et aktieudbytte jo over 50%. Og endda højere hvis man er over progressionsgrænsen.
Det er i hvert fald det, som jeg får ud af det, når jeg sammenholder min årsopgørelse med min netbank. Eller er der noget jeg har misforstået?
Et enkelt tillægsspørgsmål: Ud fra dit regnestykke overfor synes det mest fordelagtigt at sætte sine midler i akkumulerende aktiebeviser i stedet for udbyttebetalende. Er du enig i det, eller er der andre forhold der skal tages i betragtning?
venlig hilsen
Steen
Hej Steen
Som privatperson betaler du kun skat af udbyttet én gang, såfremt at din samlede aktieindkomst er under progressionsgrænsen. Al aktieindkomst (både udbytte og kapitalgevinst) bliver lagt sammen i samme pulje, og skatten udregnes på baggrund heraf. Når udbyttet udbetales så bliver der blot tilbageholdt 27% i skat, som modsvarer den aktieskat du ellers skulle betale i forbindelse med din årsopgørelse.
Har du fået tilbageholdt 27% i udbytteskat og har du samtidigt en samlet negativ aktieindkomst, så vil den tilbageholdte udbytteskat blive refunderet i forbindelse med årsopgørelsen.
Med hensyn til akkumulerende- kontra udbyttebetalende investeringsbeviser, så skal det bemærkes, at de generelt set beskattes forskelligt. Langt de fleste akkumulerende investeringsbeviser/-foreninger er investeringsselskaber, og beskattes derfor som kapitalindkomst. Ved udbyttebetalende investeringsbeviser beskattes udbyttet baseret på, hvilken kilde udbyttet stammer fra. Udbytte som stammer fra aktier beskattes som aktieindkomst, hvorimod udbytte fra obligationer beskattes som kapitalindkomst.
Det er værd at bemærke, at de akkumulerende investeringsselskaber er lagerbeskattet, hvorfor man beskattes af kurs-/værdiændringer hvert år.
Alt andet lige kan der godt findes akkumulerende investeringsbeviser som ikke er et investeringsselskab, men disse er der (af hvad jeg ved) ikke særligt mange af. I dette tilfælde beskattes gevinst som aktieindkomst.
Med hensyn til mit (forhenværende) regnestykke, så har jeg lavet en ny artikel vedrørende skatteoptimering som viser, at det desværre ikke er ligetil at vurdere. Du kan finde den på siden Skatteoptimering. I dette spørgsmål skal der også sammenlignes mellem aktieindkomst og kapitalindkomst, hvilket besværliggør vurderingen yderligere. Da kapitalindkomst påvirkes af meget andet (såsom renteudgifter fra diverse lån), er det svært at stille en “standardskabelon” op for, hvad der er bedst for den enkelte. Dog skal det bemærkes at begge typer investeringsforeninger generelt set vil blive beskattet hvert år. Dette på grund af lagerbeskatning (akkumulerende beviser) samt at udbetaling af udbytte må forventes at komme hvert år (udbyttebetalende).
Gennemsnitligt er der en lidt højere beskatning af kapitalindkomst (37% – 42%) i forhold til aktieindkomst (27% – 42%), men derimod kan man trække negativ kapitalindkomst fra i anden indkomst.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål og ellers spørger du bare ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Aktie-skat
Jeg har nogle aktier i en virksomhed der er ved at blive overtaget af en anden virksomhed. I bankens note står der at hvis jeg accepterer buddet kan jeg blive beskattet anderledes end hvis jeg sælger i det frie markedet.
Jeg kunne ikke finde noget info på om det faktisk er sådan og hvilken sats der i sådan et tilfælde gælder.
Jeg havde tænkt mig at lade dem købe mig ud men vil gerne vide om det bedre kan betale sige at sælge i markedet
Hej Jens
Det vil altid være aktieindkomst du bliver beskattet af, når det er reelle aktier/andele du ejer. Altså er det samme sats. Derimod så kan det være, at selskabet bliver betragtet som en aktie fra et ikke-reguleret marked, hvorfor aktieindkomsten ryger i en lidt anden “pulje”. Ved aktiebeskatning skelnes der lidt mellem aktieindkomst fra ikke-regulerede markeder og regulerede. Har man gevinst fra på aktieindkomst fra begge typer marked, så regnes det sammen i samme “pulje”. Derimod kan tab fra regulerede markeder ikke modregnes i gevinst fra ikke-regulerede markeder. Dette gælder dog ikke omvendt, hvor tab på ikke-regulerede markeder modregnes i pågældende års gevinster. Har man ikke nogen gevinst at modregne tabet fra ikke-regulerede markeder i fremføres det ikke, men modregnes derimod i anden indkomstskat.
Jeg håber at det besvarer dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer
tak for dine kloge ord.
handler kun aktier i nordnet. der har været et par aktiesplit og nogle tegningsretter.
Et spørgsmål: indberetter Nordnet alt vedrørende et aktiesplit, så jeg ikke selv behøver at være aktiv ved de aktier,hvor der har været split?
(synes, det er svært at kontrollere og indberette)
mvh ÅJ
Hej Åse
SKAT plejer efter min erfaring at vide hvis der har været et aktiesplit, men ikke nødvendigvis i hvilket omfang. Derfor skal man som regel godkende deres informationer ved pågældende aktie på ens årsopgørelse, før den færdiggøres. Her tjekker man så også op på, om aktiesplittet er indført korrekt.
Det er altid ens eget ansvar at SKAT har de korrekte og fornødne informationer, så derfor kan jeg også kun anbefale, at du tjekker om deres informationer er korrekte.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej,
Jeg havde på Nordnet en regl som automatisk solgte mine aktier i Schou og co da kursen faldt grundet udbetaling af udbytte. Dagen efter genkøbte jeg de samme aktier – men nu har jeg fået et stort skattesmæk. Men er der noget om jeg kan slippe for skatten da salg og genkøb er sket så hurtigt ? Jeg afholder min for automatisk regler fremover.
Hej Claus
Umiddelbart så burde det kursmæssige tab udligne udbyttet mere eller mindre, afhængigt af størrelsen på kurstabet kontra udbyttet. Alt andet lige så kunne det se ud til, at
Hvis du skal undgå skattesmækket i denne sammenhæng, så handler det om, at kurstabet bliver modregnet i gevinsten. Dog kunne det, som nævnt ovenfor, også godt se ud til at skattesmækket stammer andetsteds fra?
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Tak for dit svar.
Jeg ved det ikke helt. Altså en automatisk regl solgte alle mine aktier den 24.04 som faldt meget denne dag og som var steget meget fra forrige køb (år tilbage)
Så købte jeg dem i vildskab igen den 26. t
SCHOUW & CO.
24-04-2017 kl 16.50 SOLGT 671,00
26-04-2017 KØBT til kurs 690,00
Som jeg ser det kommer jeg til at betale skat to gange at de aktier øv
. Vh Claus
Hej Claus
Ah, nu ser jeg – jeg havde ikke lige forstået fra tidligere besked, at der var en ikke-realiseret gevinst inden salget. Skattesmækket stammer naturligvis fra, at du indtil salget havde en ikke-realiseret gevinst, som så blev realiseret ved faldet. I dit tilfælde tror jeg desværre ikke, at der er meget at gøre, men jeg vil alligevel foreslå at du forhører dig hos skat.
Du kan læse mere om, hvornår SKAT anser salget som en skattemæssig realisering i mit tidligere svar til Henrik.
Med venlig hilsen
Christoffer
Mange tak for svaret 🙂
Hej
Vil bare lige høre ang. Gennemsnitsmetoden. Har købt en aktie over fire gange-500stk og deraf fundet en gennemsnitspris. Sælger 100stk, så der 400 tilbage, disse 400 vil de have samme gennemsnitspris ved senere salg som de 500 havde eller skal man regne nyt gennemsnit ud fra de 400 stk?
Mvh. Flemming😊
Hej Flemming
Gennemsnitskursen ændres først når du foretager yderligere køb. Efter et delvist salg (100 stk. i dit eksempel) vil gennemsnitskursen altså være den samme. Du behøver altså ikke at foretage yderligere beregninger, før du foretager endnu et køb.
Med venlig hilsen
Christoffer
Ang. aktietab.
Tak for en god side.
Jeg har haft et tab på 10.000 i sum igennem de sidste år og har fundet ud af, at aktier kræver lidt mere talent end jeg har. Kort sagt – hvis jeg trækker mig ud af markedet, taber jeg så mine 10.000 fradragskroner eller er der en anden måde at få dem realiseret på min årsopgørelse?
Hej Lasse
Hvis det er for frie midler, så kan tab på aktier (negativ aktieindkomst) kun modregnes i anden positiv aktieindkomst. For at udnytte fradraget/tabet, så er det altså nødvendigt at have en positiv aktieindkomst at modregne det i. Du kan altså ikke udnytte det til fradrag i anden personlig indkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Jeg har et spm vedrørende min årsopgørelse for 2017.
Tilbage i 1998 arvede jeg nogle værdipapirer. Alt blev opgjort og rapporteret til skat med hjælp fra aut revisor. Jeg har indtil nu ladet værdipapirer stå, og i 2017 solgte jeg en aktiepost- fra depot i dansk bank.
Der er et tab på disse papirer, men dette har skat ikke registreret og vil nu ikke udbetale mig restskat førend jeg har registreret informationer i rubrik 66.
Her kommer min udfordring så: 1388stk med en anskaffelsessum 48400kr blev til 1409 med salgssum på 37606kr.
Hvordan registrere og indrapportere jeg dette?
Måske en let opgave for nogle, men jeg har ikke indsigt eller erfaring med dette, så din hjælp er meget værdsat
På forhånd tusind tak.
Mvh
Christina
Hej Christina
Først og fremmest så er jeg vist nødt til at vide lidt mere. Har aktien været igennem et split, eller har du købt flere, siden at du har solgt flere end du oprindeligt arvede? Endvidere så bør du også tage i betragtning, om aktierne er skattefrie – eller i dit tilfælde, at du beklageligvis ikke kan få fradrag for tabet.
Med venlig hilsen
Christoffer
Vil et salg af aktier erhvervet for private midler for ca. 200.000 kr påvirke min folkepension/tillægspension ?
Hej Bente
Kort sagt, så ja. Aktieindkomst bliver medregnet som en indtægt i folkepensions øjemed, og modregnes dermed i folkepensionstillægget, hvis de samlede indtægter overstiger grænsen. Hvis du vil læse mere om beregningen af pensionen, så vil jeg mene at Ældre Sagen har lavet en god vejledning her.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Jeg synes det virker, som en rigtig god hjemmeside, men jeg er åbenbart helt blank, da jeg ingen gang kan finde ud af, at bruge regnearket, skal det foregå via en pc via Office pakken eller kan bruge det vha Numbers i ios? Importerede det til numbers, men formlerne fulgte ikke med, er der en anden måde man kan gøre det på? Mvh. Peter
Hej Peter
Desværre så kan det ikke garanteres, at regnearket virker for andre programmer, end Microsoft Office Excel. Regnearket er udelukkende udviklet heri, og alle beregningerne er baseret på formler fra dette program.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg er nu tilbage med et spørgsmål vedr. beskatning af valutagevinster.
Jeg er med på, at der ved handel med udenlandske aktier i anden valuta end danske kroner foretages en omregning ved hhv. anskaffelse og afståelse, sådan at kursgevinsten/tabet på selve aktiesalget også beskattes som aktieindkomst. Så langt, så godt.
Mit spørgsål går nu på det tilfælde, hvor man benytter sig af manuelle valutatransaktioner og en dertilhørende bank, som tilbyder, at man kan opbevare udenlandsk valuta. Lad mig give et eksempel:
Lad os for nemheds skyld antage, at USD/DKK handles til kurs 6 i dag og kurs 7 om et år.
60.000 DKK veksles til 10.000 USD
Aktiekøb 100 stk. a kurs 50 USD = 5.000 USD
Et år senere er DKK/USD i kurs 7 og værdien af aktierne er steget med 10% til 5.500 USD
Aktiesalg 100 stk. a kurs 55 USD = 5.500 USD
Gevinst 500 USD = 3.500 DKK
10.500 USD veksles til 73.500 DKK
Her vil jeg antage, at de 500 USD ved selve aktiesalget beskattes som aktieindkomst (inkl. kursgevinsten på dollar overfor danske kroner), og at den resterende gevinst på 10.000 DKK ved veksling tilbage til DKK beskattes som kapitalindkomst.
Er det korrekt forstået?
Hej Peter
Det er rigtigt forstået, at gevinst på aktier beskattes som aktieindkomst, uagtet om gevinsten er opstået som en stigning i valutakurs eller aktiekurs. Gevinster fra valutakontoen som følge af en valutakursstigning, beskattes rigtigt nok også som kapitalindkomst.
Først og fremmest må jeg lige være sikker på dit eksempel. En stigning på 6 USD til 7 USD svarer til en stigning på næsten 17%, og derfor vil de 10% du nævner, betyde at aktien også er faldet lidt. Jeg antager dog i det følgende, at valutakursen blot er steget med 10%, og aktiekursen er uændret (svarende til en stigning fra 6 USD til 6,6 USD).
I det tilfælde, så vil der være en total gevinst på 7.000 kroner. Heraf vil 3.500 kroner beskattes som aktieindkomst, og 3.500 kroner beskattes som kapitalindkomst. Årsagen hertil kan ses af følgende rækkefølge, som er meget ens med dit eksempel:
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tak for svar.
“Først og fremmest må jeg lige være sikker på dit eksempel. En stigning på 6 USD til 7 USD svarer til en stigning på næsten 17%, og derfor vil de 10% du nævner, betyde at aktien også er faldet lidt. Jeg antager dog i det følgende, at valutakursen blot er steget med 10%, og aktiekursen er uændret (svarende til en stigning fra 6 USD til 6,6 USD).”
Jeg fik nok ikke forklaret stigningen i hhv. valutakurs og aktiekurs præcist nok. I mit eksempel antog jeg en stigning i USD/DKK fra 6 til 7 og en stigning i selve aktiekursen på 10%. Så ja, en stigning i valutakurs på ~16.67%.
Dit modificerede eksempel giver dog fin mening, så det svarer på mit spørgsmål.
Så har jeg lige et tillægsspørgsmål. Lad os antage, at jeg i stedet for at veksle tilbage til DKK til sidst i stedet veksler direkte fra USD til JPY og herefter til DKK. Hvordan vil afregningen så ske? Bliver USD/DKK valutagevinsten opgjort i det øjeblik, at jeg sælger USD, uagtet at jeg ikke samtidig køber DKK?
Hej igen Peter
Når du indbetaler penge på en valutakonto, så betragtes det i skattemæssigt øjemed som en fordring. Det vil sige, at når du omveksler dette beløb (fordringen) til en anden valuta, realiseres pågældende fordring. Dette betyder altså at man beskattes af eventuelle valutakursudsving, så snart at valutaen omveksles (realiseres), uagtet om det er til en anden udenlandsk valuta.
Det er værd at bemærke, at indbetalinger til valutakonti for private, som ikke driver næringsvirksomhed, opgøres efter FIFO-princippet jf. https://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1946022&chk=214955. Dette er omvendt af opgørelse af aktieindkomst for frie midler.
Med venlig hilsen
Christoffer
Ja, jeg var også kommet frem til samme konklusion angående realisering. Fint at få med at der faktisk er tale om en fordring. Jeg var heller ikke klar over FIFO-princippet.
Mægleren kan heldigvis være behjælpelig med at generere en god oversigt, så jeg håber ikke, at det bliver alt for bøvlet at indberette.
Tak for alle svarene! De har været rigtig informative.
Mvh.
Peter
Hej!
Jeg er helt ny inden for aktieområdet, så dette er et meget nybegynder spørgmål 😉
Hvis jeg vil handle kortsigtet med aktier, skal jeg så trække skatten fra hver eneste handel, og dermed kun investere den reele profit, eller skal jeg kun regne skatten ud i slutningen af året, når jeg kan se hvor meget overskud jeg har haft i alt?
Hej Mikkel
Det er i sidste ende op til dig selv, og hvad du har det bedst med. Praktisk set, så behøver du kun at have styr på din skyldige skat ved årets afslutning, da det er i forbindelse med din årsopgørelse at den opkræves. Dertil vil jeg også bemærke, at det nok bliver omstændeligt at lægge skatten til side fra hver handel. Specielt fordi at tab dermed også skal/bør modregnes i beløbet der er lagt til side.
Principielt kan du “gå glip af ekstra fortjeneste” ved at gemme den skyldige skat løbende, da du dermed ikke får dette beløb forrentet. Omvendt så kan det være, at du er nødt til at realisere (sælge) nogle aktier i forbindelse med årsopgørelsen, for at finde penge til at betale restskatten. En anden mulighed er, at notere din aktieindkomst forskudsopgørelsen løbende. Dermed vil den ekstra skat (aktieskatten) blive fratrukket din løn/personlige indkomst løbende henover året.
Jeg kan se at beskrivelsen i afsnittet “Opkrævning og håndtering af din aktieskat” ikke var helt fyldestgørende og har derfor opdateret afsnittet ud fra dette svar.
Jeg håber at det var besvarede dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tusind tak for svar! Det er desuden en fremragende side, der virkeligt har hjulpet mig igan 🙂
Hej Christoffer
Tak for en fin side med god information om aktiebeskatning.
Mit spørgsmål går på udenlandske aktier opbevaret i udenlandsk depot. Her har jeg tidligere blot indberettet handlerne, så det af årsopgørelse også fremgik hvilke aktier jeg ejede på bestemte tidspunkter. Aktieskatten er så vidt jeg kan se også landet korrekt.
Ved du om SKAT også kræver en form for erklæring udover indberetning af de konkrete handler?
Hej Peter
Det er et godt og væsentligt spørgsmål, taget i betragtning, at udenlandske mæglere bliver mere og mere populære. Udover indberetning af dine handler, så skal der også indsendes en erklæring til SKAT, for hvert depot du har hos udenlandske pengeinstitutter. Dette kan du læse mere om her: https://tax.dk/lv-2010-2/lva/A_I_2_2.htm. Dette er en erklæring vedrørende, at du har deponeret værdipapirer i et udenlandsk depot (erklæring V). Der skal også indgives en erklæring ved oprettelse af konto hos udenlandsk pengeinstitut (erklæring K). Du kan se en oversigt over erklæringerne her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=100762&chk=212660.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tak for svaret, det er rigtig brugbart.
Jeg var bekendt med erklæring K, da jeg tidligere har haft indestående på en udenlandsk opsparingskonto. Jeg vil så kigge nærmere på erklæring V. For god ordens skyld har jeg også skrevet til SKAT.
Mvh.
Peter
Det var skam så lidt, og det er en rigtigt god idé, også at spørge SKAT. Jeg har læst om nogle, som har fået at vide af SKAT, at pågældende erklæringer ikke har været nødvendige. Dog mener jeg at man bør man forholde sig til de regler, som SKAT nu engang har sat op, for at være på den sikre side. Specielt når man tager i betragtning, at SKAT i dette link skriver følgende:
Dog må jeg erkende, at jeg ikke ved, om det er en praksis som bliver fulgt eller taget i betragtning af SKAT.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej – jeg har for år tilbage købt aktier i HP, disse aktier ligger i depot i USA. I mellemtiden er HP blevet splittet op – og mine aktier ligeså – således at jeg nu har aktier i 4 firmaer.
Hvis jeg nu skulle sælge det hele på een gang ville det være nemt nok at opgøre gevinsten. Men hvad hvis jeg sælger aktier lidt ad gangen? Skal jeg “splitte” den oprindelige købssum over de 4 firmaers aktier? Hvis ja, hvordan?
Eller kan jeg sige at for de tre fra-splittede firmaer har jeg ikke betalt noget for aktierne således at et salg vil være ren gevinst? Og kun modregne købsprisen i HP aktierne?
Mvh Vilmar
Hej Vilmar
Du har ret i, at du skal fordele den oprindelige købssum, på de 4 aktier/selskaber. Dette gør du ud fra den fordelingsnøgle, som den oprindelige aktie blev splittet efter. Altså, blev den oprindelige aktie eksempelvis splittet op i størrelserne 20% / 30% / 30% / 20%, så skal købssummen fordeles på samme måde. Ud fra dette beregner du gennemsnitskursen og kan derved beregne din gevinst.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
mange tak – det var det jeg frygtede 🙂
Mvh Vilmar
Hej,
Hvordan er reglerne for indbrettelse af aktier i bank i andet EU land, som hverken giver afkast eller udbytte?
På forhånd tak for hjælpen
Hej Kirstine
Hvis du er skattepligtig af aktieindkomsten i Danmark, så er de det samme, som hvis aktierne havde været i en bank i Danmark. Hvis aktierne er erhvervet for frie midler, så skal du både indberette køb og salg til SKAT manuelt. Bemærk at købsinformationerne senest skal være indberettet den 1. juli året efter købet, for at tabsfradrag er gældende. Det kan du læse mere om her: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2244475
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Først et stort tak for at du bruger din tid og viden på disse indlæg/siden (og godt nytår)
1) Mit nordnet’s depot resultatoversigt for 2017 siger at jeg har en gevinst på 150.037,57 hvilket lyder meget rigtigt – hvis jeg ikke tager helt fejl så skal jeg af med 55.260,77 i SKAT (27% af 51.700 og 42% de resterende 98.337,57) som bliver til 55.260,77 hvis jeg ikke tager fejl?
2) Jeg kan også se at jeg i løbet af 2017 har fået 12.013 i udbytte og der er allerede betalt/trukket 3243 i udbytteskat, ca 27% samlet.
Skal jeg tage de tal med på selvangivelsen så at sige eller tælle dem med? Eller tæller de ikke med i det samlet billede nu der allerede er betalt 27% udbytteskat?
3) Der stod et sted på siden at man kunne realiserer et tab for så at modregne dette i sin gevinst og betale det mindre i SKAT. Jeg har p.t. en aktie der giver mig -35.000 men så længe den ikke er realiseret gør den jo ikke ondt (forventer et snarest plus) Men hvis jeg nu havde solgt den i 2017, så skulle jeg betale 40.560 i SKAT jævnfør de ovenstående tal (150.037,57 -35.000) det er kun 15.000 mindre, så et tab på 20.000 korrekt? Hvis det passer, så forstår jeg ikke pointen – jeg vil hellere bare vente til den går i plus eller i mindste 0.
Håber det gav mening. På forhånd tak.
Hej Vader
1 & 2)
Isoleret set har du ret i din beregning i punkt 1. Dog skal dit udbytte lægges oveni, og derfor bliver din samlede aktieindkomst højere – og da du beskattes af den høje procentsats, er din skyldige skat også større. Du kan med fordel indtaste tallene i regnearket her på siden (du kan blot indtaste totalerne), og se resultatet her. Dog har jeg gjort arbejdet for dig, og det samlede resultat er en gevinst på 166.493,73 kr. og en skyldig skat på 57.729,31 kr.
3)
Isoleret set (ekskl. udbytte) har du igen ret i din beregning. Et tab modregnes ikke direkte i den skyldige skat, men derimod i gevinsten. Alternativt kunne man stadigvæk have en betydelig gevinst og ikke skulle betale skat, hvis tab blev modregnet direkte i skatten. Idéen med at realisere tab er, at du derved undgår at skulle trække penge ud til skat, som ellers kunne være investeret. Så længe at din skattebesparelse er større end kurtagen (hvilket den med al sandsynlighed er i dit tilfælde), så vil det være at foretrække. Dette såfremt at du har positiv gevinst over progressionsgrænsen, som du kan modregne i.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej tak for en god oversigt! Jeg har nogle amerikanske aktier hvor jeg solgte et antal i sommers. Pga dårlig dollarkurs ventede jeg med at overføre til det danske depot. Planen var at få dem overført inden årets udgang, men der gik ged i overførslen så de er er stadig på en konto i USA I USD. Spørgsmålet er om jeg skal indberette fortjenesten på basis af det de var værd i DKK ved salget i sommers eller er det først når de kommer på min danske konto når jeg engang får overført?.
Mvh peter
Hej Peter
Tak for pæne ord. Tidspunktet hvor skattegrundlaget fastlægges er når du sælger (realiserer) dine aktier. Dette er uagtet om pengene er trukket ud eller ej. Altså skal du indberette værdien for dit salg (salgssummen) i danske kroner, da de blev solgt. Beløbet finder du som regel på handelsnotaen for salget.
Handler du gennem en bank/mægler som indberetter til skat, så har de med al sandsynlighed allerede modtaget informationerne. Tjek evt. dette, inden du forsøger at indberette.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tak for hurtigt svar. Handlen er foretaget i en amerikansk bank, så der er ikke nogen handelsinformationer i danske kroner. Skal jeg så finde usd/DKK kursen pågældende dag og regne med salgspris? Mvh peter
Hej igen Peter
Ja så kan jeg godt se din problematik. I det tilfælde skal du finde valutakursen for pågældende tidspunkt, og bruge dette til at omregne til danske kroner. Valutakursen kan du med fordel finde hos Nationalbanken – så har du i hvert fald brugt en troværdig og accepteret kilde.
Med venlig hilsen
Christoffer
Når jeg sælger aktier idag den 29 dec , sidste handelsdag i år 2017. Kommer det så med i beregning af 2017 årsopgørelsen, da valør dato først er i det nye år. Er bankerne Opmærksomme på, valør dato og handelsdato, når de indsender til skat. Mvh Ø
Hej Henrik
Realisationstidspunktet er det tidspunkt hvor handlen af aktierne bliver indgået, og er altså det tidspunkt, hvor du sælger aktierne. Valørdagene har heldigvis ikke noget at gøre med realisationstidspunktet, og derfor kan du godt nå at realisere dine aktier i dag, og stadigvæk få dem med.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
en super god overskuelig side du har lavet, og tak fordi du tager dig tid til at give så uddybende svar – der er meget lærerigt stof imellem!
Mit spørgsmål går på hvordan man håndterer gennemsnitsprisen, hvis den aktie man ejer i mellemtiden har undergået et aktiesplit. F.eks. har jeg købt 100 aktier til kurs 30, og i mellemtiden er de 100 styk blevet til 500 i et aktiesplit. Er det så de ‘500’ eller de ‘100’ der skal indgå i regnestykket?
Jeg har et kompliceret scenarie hvor dette er sket af 2 omgange (dels for de 100/500 styk kurs 30, og dels for 50/250 styk kurs 55), kombineret med et senere køb (100 styk til kurs 355) der ikke har været splittet, så jeg er meget i tvivl om hvad der er den korrekte beregnings metode:
1. Antallet efter split: (100*355+250*55+500*30)/(850) = 75,58 ?
eller:
2. Antallet før split: (100*355+50*55+100*30)/(250) = 165 ?
På forhånd tak for sparring!
hilsen Liv
Hej Liv
Først og fremmest mange tak for de fine ord – det sætter jeg stor pris på.
I tilfælde af aktiesplit ved beregning af gennemsnitskursen kan man egentligt gøre det på flere måder. Enten kan man omregne købsantallet og købskursen til at matche nutidens værdi, eller også kan man beregne gennemsnitskursen “løbende” ved hvert split. Dette viser SKAT rent faktisk et eksempel på her (sidste eksempel).
Nedenfor er et eksempel med udgangspunkt i at tilpasse købene til nutidige værdier, da det (for mig) giver mest mening, når man ser på udregningen. Bemærk at nedenstående blot er et fiktivt eksempel. Jeg vil gerne give en konkret beregning på dit eksempel, men først vil jeg gerne lige være sikker på rækkefølgen af købene. Kom splittet fra 50/250 før eller efter, og har du solgt nogle aktier i mellemtiden?
Eksempel:
I 2010 købes 100 aktier til kurs 50 (købssum på 5.000 kr.). I 2011 bliver aktien splittet, således at 100 aktier bliver 500. Altså sker splittet med en faktor 5, hvilket betyder at kursen derfor reduceres til 50 / 5 = 10. I 2012 bliver aktien igen splittet med en faktor 5, hvilket medfører at de daværende 500 aktier bliver til 2.500 aktier. Dette betyder også, at den oprindelige købskurs reduceres til 10 / 5 = 2.
Altså svarer det oprindelige køb, i nutidige værdier, til at have købt 2.500 aktier til kurs 2 – hvilket også svarer til den oprindelige købssum på 5.000 kr.
Dette er antallet af aktier du skal inkludere i gennemsnitsberegningen (2.500 stk.), med en dertilhørende købssum på 5.000 kroner. Når man laver denne omregning er det vigtigt at huske, at købssummen for handlen altid skal være den samme efter omregningen, som før.
Jeg håber at det hjælper dig på vej, og ellers er du meget velkommen til at skrive tilbage, hvis du gerne vil have et eksempel ovenstående tal.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Hvordan virker det med skat på gevinst af cryptovaluta. Jeg har en konto hos etoro (online broker) hvor jeg handler cryptovaluta. Skal jeg kun betale skat på det når jeg realiserer gevinster og trække beløbet tilbage til min bankkonto? og hvor høj en skatteprocent ville det så være? Og er der en forskel mellem gevinst på cfd eller selve cryptovaluta da der er mullighed for begge dele på denne platform.
Mvh seb.
Hej Sebastiaan
Tilføjelse: nedenstående svar er forældet da SKAT for nylig har afgivet et nyt bindende svar på, hvorledes Bitcoins skal beskattes. Dette kan du læse mere om her: Beskatning af Bitcoins
Tusind tak for hurtigt svar.
God jul og nytår!
Mvh seb.
Hej Christoffer
Stor respekt for din viden og den tid du bruger på at svare på disse indlæg. Tak for det.
Et spørgsmål fra mig. Jeg har er ret stort realiseret overskud i år, og vil derfor gerne realisere en del af det tab markedet desværre har givet mig det sidste stykke tid. Tanken er at realisere så sent som muligt i år, med den tanke at genkøbe de papirer jeg har forventning til stiger snarligt igen, hurtigst muligt næste år. Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til det?
Vh
Henrik
Hej Henrik
Mange tak for de pæne ord. I denne forbindelse bør du være opmærksom på SKAT’s retningslinjer for, hvornår de betragter salg og genkøb som en realisation (skattemæssigt). Dette kan du læse om her: http://skat.dk/skat.aspx?oId=1946281&chk=214580
For at citere, så siger de bl.a. følgende:
samt
Baseret på deres egne retningslinjer kan jeg altså kun anbefale, at du som minimum venter én dag med at genkøbe aktierne, for at være sikker på, at SKAT ikke sætter tvivl ved genkøbet.
Med venlig hilsen
Christoffer
Tak for hurtig svar.
Det gør altså ikke nogen forskel om jeg laver tilbagekøbet i år eller næste år bare der er nogle dage mellem handlerne (så længe salget er foretaget inden 29/12)?
Hej igen Henrik
Det var skam så lidt. Men nej, det gør ingen forskel om du genkøber i år eller næste, da modregningen af tabet sker i det kalenderår, hvor tabet bliver realiseret.
Personligt ville jeg nok realisere tabet en smule før den 29/12. Ikke med begrundelse i nogle regler, men derimod blot for “at være på den sikre side”.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg havde før Vestas’ nedtur en god aktiegevinst i indeværende år, men dette billede er nu vendt til et betragteligt tab. Mit spørgsmål lyder derfor: Hvis jeg vælger at realisere mine aktier med tab, kan jeg så modregne dette i tidligere års gevinster? Jeg har betalt skat af aktiegevinster i 2014,2015,2016 og her i 2017.
Med venlig hilsen
Anne-Mette
Hej Anne-Mette
Det er desværre ikke tilfældet, nej. Det er kun gevinster i indeværende år det kan modregnes i, samt fremtidige år hvis de realiserede tab overstiger dine gevinster.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej,
Jeg har endelig fået realiseret mine Roskilde Bank Aktier med et tab på 12.000 DKK. Jeg vil sælge nogle Norske Aktier, jeg har stående direkte og ikke gennem noget dansk depot. Hvordan trækker tabet fra Roskilde Bank fra i min gevinst på de norske aktier?
Mvh
Mads
Hej Mads
Først og fremmest skal jeg vist lige være helt sikker på hvad du mener, når du siger, at det er nogle aktier som du har stående direkte? Er det unoterede aktier eller er det bare nogle, som du har stående i din bank? Er det hos din bank, så er det med al sandsynlighed også et dansk depot (i så fald har du dine aktier i et depot hos din bank, som er i Danmark).
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer, nej de står i en norsk bank
Hej igen Mads
Når du sælger dine aktier skal du blot sørge for, selv at indberette salget (og dertilhørende gevinst) til SKAT. Da dine norske aktier ligger i et udenlandsk depot modtager SKAT ikke automatisk informationer omkring dine handler, og det er derfor din pligt at sørge for, at de modtager dem. Herefter skulle modregningen gerne ske automatisk hos SKAT. Hvis ikke det er tilfældet (hvis ikke det fremgår af din forskudsopgørelse/årsopgørelse), så skal du have fat i SKAT og få det kontrolleret hos dem. Grunden til sidste bemærkning er, at der i tilfælde af “ekstraordinære” handler ofte kræves en godkendelse i forbindelse med årsopgørelse, før de bliver gældende.
Ekstra bemærkning:
Selvom aktierne fra Roskilde Bank ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked, bliver dette tab alligevel modregnet i din aktieindkomst opnået via regulerede markeder. Dette er jf. nedenstående citat fra følgende: http://skat.dk/skat.aspx?oid=1880543
Med venlig hilsen
Christoffer
Hejsa.
Jeg ender nok med at tabe ca. 50.000 på aktier i år. Jeg bruger Nordnet. Skal jeg oplyse noget til SKAT ift. de 50.000 jeg har tabt, eller er det en info som SKAT får af Nordnet automatisk? Her tænker jeg selvf. på at jeg håber det kommer til at gå bedre næste år, og jeg så kan trække tabet for 2017 fra. OG lad os sige at jeg får et aktie overskud på 25.000kr i 2018, ryger de resterende 25.000kr som jeg tabte i 2017 så videre til et evt. fradrag i 2019, skulle jeg få et overskud der? VH, Carsten
Hej Carsten
Nordnet indberetter alle dine handler til SKAT, hvorfor det ikke burde være nødvendigt at foretage dig yderligere. Dog vil jeg anbefale at du alligevel holder øje med, at SKAT har modtaget de rigtige informationer (det er jf. SKAT ens eget ansvar at sørge for, at de har modtaget alle de korrekte informationer). Har de ikke modtaget alle informationer, eller er de ikke korrekte, vil tabet (og fradraget) naturligvis ikke blive registreret korrekt. Dog er alle informationer som regel videregivet fra nordnet, men du skal være særligt opmærksom hvis det er aktier hvor der er sket noget “ekstraordinært”, såsom et aktiesplit eller en emission.
Altså vil dit tab med al sandsynlighed blive registreret automatisk og korrekt. Dette vil, som du selv er inde på, blive fremført til næste år, og modregnet i eventuelle gevinster. Har du et fremført tab på 50.000 og en gevinst på 25.000 næste år, vil det “resterende” tab på 25.000 også blive videreført til næste år igen (2019). Der er på nuværende tidspunkt ikke en tidsbegrænsning på, hvor langt ud i fremtiden en negativ aktieindkomst kan fremføres.
Dog vil jeg gøre opmærksom på, at hvis det er en aktie som du endnu ikke har realiseret, og som du gerne vil beholde på trods af tabet/regner med at stige igen, så er der ikke nogen grund til at realisere tabet i år, hvis ikke du har anden aktieindkomst at modregne den i. I så fald vil du blot realisere unødvendige kurtageomkostninger.
Med venlig hilsen
Christoffer
Fedt! Tusind tak for svar. Jeg vender sikkert tilbage en anden gang 🙂 God Weekend
Den sidste kommentar om at beholde (for at spare kurtage) forstår jeg ikke. Gælder det ikke bare om at realisere tabet så man kan modregne næste år?er det ikke en slags “gratis” fradrag i (forhåbenligt) fremtidige gevinster? – et fradrag der langt overstiger kurtagen? (også selvom man genkøber aktien og således betaler både salgs og købskurtage). På forhånd tak. god hjemmeside!
Hej Thomas
Først og fremmest tak for de pæne ord. Jeg kan godt forstå din undren. Det kommer sig egentligt af, at det mere eller mindre er “unødvendige” omkostninger man påtager sig, hvis situationen er som jeg beskrev ovenfor. De unødvendige omkostninger vil derfor medføre, at man har et mindre beløb som bliver forrentet, og dermed giver en mindre forøgelse af ens formue.
Hvis du under alle omstændigheder forventer at pågældende akties kurs stiger igen, vil du være lige godt stillet i forhold til modregning af fremtidige gevinster (skattemæssigt), uanset om du blot beholder aktien eller sælger den. Lad os sige at man oprindeligt har købt for 50.000 kr. i pågældende aktie, og at den herefter er faldet 10.000 kroner. Uanset om man sælger den eller blot beholder den, så vil man først skulle betale skat af gevinst, når aktiens værdi igen når op over de 50.000 kroner. Dette er enten via fremført tab, eller blot fordi, at aktiens købssum stadigvæk udgør de 50.000 kroner (den gennemsnitlige anskaffelseskurs overstiges først ved en værdi på over 50.000 kroner).
Da man er lige godt stillet rent skattemæssigt, kalder jeg det dermed for ”unødvendige omkostninger” – specielt på grund af pointen i første afsnit af dette svar.
Man kan dog argumentere for, at det er en god idé at realiserer et tab, selvom der ikke er en gevinst at modregne i, da det dermed kan modregnes i fremtidige gevinster fra andre aktier. ”Problemet” i dette er imidlertid, at hvis man forventer at kunne få et bedre afkast andetsteds, så bør man naturligvis søge derhen. Det kan altså godt betragtes som en form for risikoreducering af ens ”skatteeksponering” at realisere tabet, i tilfælde af at man er i tvivl om, hvorvidt ens andre aktier vil klare sig bedre. Kigger man på det meget nøgternt er det dog nogle unødvendige omkostninger som formindsker ens formue, og dermed ens fremtidige forrentning heraf.
Det blev et længere svar, men jeg håber at det forklarede min ovenstående kommentar.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer. Tak for svar. Det er interessant. Kan man sige noget om at det også afhænger af hvor langt “nede” en aktie er? f.eks. har jeg en der er (over et par år) er faldet med 80 %. Denne går jo næppe i plus før om mange år (kræver stigning på 500%). Er der forskel på sådan et tilfælde (hvor en aktie er håbløst langt fra plus) og andre tilælde hvor en aktie blot er nede med et par %? Måske kan rationalet være for dem, der er meget langt nede at det er bedst at få tabet “konverteret” til en modregnings-skatte”gevinst”, fordi udsigten til rigtig gevinst er så langt fremme i tiden?
vh
Thomas
Hej igen Thomas
Med de “nøgterne briller” på, så er det principielt det samme tilfælde, hvis man tager udgangspunkt i ovenstående situation. Med det mener jeg, at hvis du forventer at pågældende aktie stiger, samt at du ikke har anden gevinst at modregne i, så vil det være unødvendigt at realisere tabet. Er du derimod i tvivl om, hvorvidt aktien vil stige inden for kort tid, så er det en anden sag. I dette tilfælde burde du måske realisere tabet og søge andetsteds hen under alle omstændigheder.
Det vigtige i denne betragtning er dog, at den “kun” gælder i indeværende år, og forudsætter at du ikke har anden gevinst at modregne i. Har du anden gevinst at modregne i, så vil det stort set altid være at foretrække at realisere tabet (skattebesparelsen vil næsten altid være større end kurtagen). Altså afhænger betragtningen her ikke om hvor stort tabet er, men derimod om der noget gevinst at modregne tabet i, samt om skattebesparelsen er større end kurtagen ved salg og genkøb.
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål – og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hey,
I forhold til aktiegevinsten, i et konkret eksempel, har jeg en aktie der stiger med 100 kroner, så jeg sælger aktien lige nu og har et brutto aktiegevinst lige på 100kr, men der er jo aktieomkostninger på at købe og sælge aktien så der ryger 58kr lige der. Samlet set inden skat har jeg jo så en gevinst på 42 kr så, er det så 27% af de 42 kr eller 27% af de 100kr?
Hej Søren
Som du også kan se i afsnittet vedrørende anskaffelses- og afståelsessum, så bliver kurtagen fratrukket det beløb som du er skattepligtig af (altså bliver det fratrukket din gevinst). Dermed skal du kun betale skat af gevinsten efter kurtage, og i dette tilfælde kun af de 42 kroner.
Eksempel: Du køber én aktie for 100 kroner (til kurs 100) men har dertil kurtage på 29 kroner, så i alt en anskaffelsessum på 129 kroner. Denne stiger så til kurs 200 hvorefter du sælger, og dertil realiserer en kurtage på 29 kroner igen. Dette giver en afståelsessum på 200-29 = 171 kroner. Trækker du anskaffelsessummen fra dette, giver det en gevinst på: 171-129 = 42 kroner.
er der ikke noget om, at de første kr. 10000 (20.000 i ægteskab) i aktiegevinst er skatte frie ved salg?
Venlig hilsen
Hej Jørn
Det er desværre ikke tilfældet, nej. Det eneste tidspunkt der kan være tale om skattefri aktiegevinst er, hvis du har aktier som er købt før 2006, og opfylder en række kriterier herfor.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej, hvad er beskatningen på realiseret gevinst på finske aktier, er det ligeledes 27%?
Vh
Hej Michael
Såfremt at du har handlet gennem et normalt dansk depot og at det er for frie midler (ikke pension), så er skattesatsen helt rigtigt den “normale” (27% af de første 51.700 kr. og 42% af resten).
Mvh
Christoffer
Ang.: “I 2017 beskattes positiv aktieindkomst (gevinst) med 27% af de første 51.700 kr. (50.600 kr. i 2016), og al aktieindkomst derover beskattes med 42%”
Du skriver, at det bedst kan betale sig at vente så længe som muligt med at realisere en gevinst, men hvis man enten har gevinster for over 51.700 eller forventer forsat stigende aktiekurs, så kan det vel bedst betale sig at sælge og genkøbe aktier for at få realiseret gevinst og blive beskattet med 27 % fremfor at vente til et senere år hvor man så kommer til at betale de 42% ?
Jeg har aktier købt før 2006, men var ved overgangen i 2006 stod de til en højere kurs end 136.600. Hvis de sælges nu er de så skattefri indtil 136.600, hvis jeg nu kun vælger at sælge en vis del af dem? Eller skal der betales skat af dem lige meget hvor mange jeg sælger ?
Hej Martine
Beklageligvis er det sådan, at den samlede værdi af dine aktier skulle være under de 136.600 ved årsskiftet, for at du kunne sælge dem skattefrit – ergo kan ingen af aktierne desværre sælges skattefrit. Dog vil jeg lige sikre mig du var gift på daværende tidspunkt, og i så fald om du har taget dette i betragtning (så er grænsen 273.100 kroner).
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Jeg har et realiseret tab på aktier for 2016 (reguleret marked #66) som så bliver fremført til senere. Kan man ikke få fradrag for tabet i indeværende år og hvad hvis man fremadrettet ikke har noget at modregne tab i? Synes det er underligt at man betaler 27/42% af evt. gevinster men ikke kan modregne tilsvarende hvis det er tab!
Hej Henrik
Hvis du har et realiseret tab i 2016, og dette er registreret hos SKAT, så vil dette tab automatisk blive modregnet i eventuelle gevinster for 2017. Dette vil dog først blive gjort i forbindelse med din årsopgørelse, hvor du også skal betale eventuel skyldig skat af aktieindkomst (hvis du har en samlet positiv aktieindkomst, når dit fremførte tab er modregnet). Negativ aktieindkomst (tab) bliver fremført for altid, som reglerne er nu. Derfor vil du aldrig blive “godtgjort” for et fremført tab, hvis aldrig du opnår nogle gevinster at modregne i – i hvert fald som reglerne er nu.
Dette er også i modsætning til kapitalindkomst, hvilket jeg gætter på, at du sammenligner det med. Her får du netop fradrag af negativ kapitalindkomst. Aktieindkomst fra regulerede markeder bliver dog betragtet som en selvstændig pulje og bliver ikke modregnet i anden indkomst (desværre).
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål og ellers spørger du bare ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Skal man betale skat af aktiegevinst (udbytte + handel), når man køber/sælger via depot tilhørende aldersopsparing???
Hej Bodil
Når det kommer til pension, og i dette tilfælde aldersopsparing, så beskattes afkast med 15,3% (den såkaldte “PAL-skat”) hvert år, uagtet om aktierne er blevet realiseret eller ej. Det beskattes altså ikke som almindelig aktieindkomst opnået via frie midler og dermed skal du betale skat af ethvert afkast af din pension ved slutningen af hvert år.
Med venlig hilsen
Christoffer
Skal salg af aktier betragtes som indtægt,hvorefter man trækkes i sin folkepension??
Hilsen Conni
Hej Conni
Aktieindkomst bliver modregnet i pensionstillægget, men ikke i grundbeløbet – så ja, det skal det, lidt afhængigt af din anden indkomst.
Du kan læse mere om det her, i hvad jeg synes er en fornuftig overskuelig artikel: https://penge.dk/pension/folkepension-og-pensionstillaeg (kilder til artiklen kan findes i bunden af samme).
Med venlig hilsen
Christoffer
Har aktier i investeringsfonde for Frie midler.
Er det korrekt at jeg skal betale indkomstskat at mit gevinst/tab hvert år, når jeg endnu ikke har realiseret /solgt af mine beholdninger.
Jeg betaler både PAL udbytte og indkomstskat af G/T
Hej Inge
Det afhænger helt af, hvilken type investeringsfond der er tale om. Investeringsfonde kan være udbyttebetalende eller lagerbeskattede, og det er egentligt kun investeringsfonden som kan svare dig på, hvilken type det er (det står som regel også på fondens informationsside). Da det godt kan være lidt besværligt at finde den rigtige side på SKAT, henviser jeg til følgende: http://www.investering.dk/om-skat
Derfor vil jeg råde dig til at finde ud af, hvilken type fond der er tale om.
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg er blevet trukket 15 pct. i svensk udbytteskat på Nordeaaktier i dansk depot. Jeg har haft negativ afkast som dermed overføres til næste år. Men i beregningen af negativ udbytte har Skat medtaget hele Nordea udbyttet før svensk skat. Dvs. hvis jeg fremadrettet bliver beskattet af et positivt afkast så kommer jeg reelt til at betale 15 pct. plus dansk udbytteskat på 27/42 pct. på mit Nordea udbytte. Kan det være rigtigt. Skat henviser til § 33 stk. 1 og 2 i ligningsloven. Men jeg beder ikke om nedslag i den beregnede skat da der ikke er nogen men om at det indgår i beregningen af overførslen til kommende skatteår.
Med venlig hilsen
Nils
Hej Nils
Dette bør ikke være tilfældet ved positiv aktieindkomst, nej. Da Danmark og Sverige har en dobbeltbeskatningsaftale vil den indeholdte skat på 15% i Sverige blive modregnet i den skat, som ellers bliver trukket i Danmark. Dette kan du også læse mere om her: https://www.nordisketax.net/main.asp?url=files/sve/dan/034.asp
Du kan også læse mere om “refusion af udbytteskat” her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234844
Jeg håber at dette besvarede dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christoffer M. Struve
Hej Christoffer
Tusind tak for svar.
For at jeg er sikker på jeg forstår svaret og hvad jeg skal gøre:
Som sagt så er det fulde svenske udbytte (uden modregning af betalt svensk udbytteskat) indregnet i det negative afkast jeg har fået overført til det efterfølgende skatteår – det negative overførte afkast er dermed reduceret med det fulde svenske aktieudbytte.
Hvis jeg så i et efterfølgende skatteår kommer til at betale dansk skat af aktieafkast skal jeg så her efter skatteårets udløb bede om refusion af den betalte svenske udbytteskat (dog går jeg ud fra ikke mere end den betalte danske skat af aktieafkast) ? .
På forhånd tak
Hilsen
Nils
Hej igen Nils
Det ser ud til, at jeg ikke helt forstod din besked i første omgang. Jeg havde forstået det som om, at du var interesseret i at vide hvordan det ville foregå i tilfælde af, at du havde positiv aktieindkomst.
Dog ser jeg nu, at du nok mener, om det kan passe at du rent faktisk kun får overført 85% af udbyttets værdi før skat, til fremtidig modregning (?). Du skulle gerne få fremført det fulde beløb til modregning i fremtidig gevinst, i tilfælde af at du har en samlet negativ aktieindkomst – dog kan du med al sandsynlighed ikke få refunderet den tilbageholdte svenske udbytteskat. Da du ikke har betalt noget i skat af udbyttet i Danmark “skylder” SKAT dig ikke noget, da skatten udelukkende er tilfaldet den svenske stat.
Den eneste mulighed du har, er at forsøge at søge om refusion fra den svenske stat. Dog har den svenske stat ikke nogen pligt til at refundere beløbet (jf. dobbeltbeskatningsaftalen er de i deres gode ret til at tilbageholde de 15%), og har ej heller nogen motivation for det, da de formodentligt ikke får godtgjort det pågældende beløb af Danmark. Altså vil det for Sverige svare til at udbetale skattefrit udbytte.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer
Ja det er korrekt. Faktisk fremgår det af min årsopgørelse, at skat modregner 100 pct. af det svenske udbytte (dvs uden at fratrække betalt svensk skat) i beregningen af min overførsel af negativ aktieindkomst til brug i fremtidige skatteår. Det vil sige, at hvis jeg fremadrettet kommer til at betale dansk skat af aktieindkomst (hvilket jeg håber), så har jeg på nordea udbyttet betalt 15 pct. svensk aktieskat samt 27/42 pct af det samme udbytte i danske aktieskat, så sammenlagt 42/57 pct. i aktiebeskatning.
Det giver ikke megen lyst til fremadrettet at købe Nordea aktier.
Det virker jo helt forkert. Men jeg kan forstå på dit svar, at det eneste jeg kan gøre er at klage over skats afgørelse.
Hilsen
Nils
Hej igen Nils
Du vil ikke komme til at betale mere end 42% i aktieskat samlet set. Dette er også beskrevet i de tidligere links jeg har refereret til. SKAT modregner de 15% tilbageholdt udbytteskat fra Sverige i det du “skylder”, og opkræver altså herefter kun de resterende 12%/27% procentpoint aktieskat. Dermed bliver den samlede beskatning på 27%/42%, afhængigt af din samlede aktieindkomst.
Med venlig hilsen
Christoffer
jeg er gift og har en aktieportefølje. kontoen og depotet står kun i mit navn. vil det være et krav at min kone ligeledes skal stå som ejer af konto +depot for at vi kan udnytte ægtefælle beskatning (2 X fradrag)?
med venlig hilsen
Morten
Hej Morten Frank
Nej, dette bør ikke være et krav. Når I er et ægtepar bliver jeres progressionsgrænse automatisk lagt sammen (fordoblet) og det skulle gerne køre automatisk inde hos SKAT.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Jeg har i 2009-2012 købt medarbejderaktier (alle i samme virksomhed) betalt af min bruttoløn, som er båndlagt i 7 år.
Jeg har netop solgt de første aktier fra 2009.
Når jeg skal beregne skatten af gevinsten, skal det så stadig være på baggrund af den gennemsnitligene anskaffelsespris, selvom de øvrige stadig er båndlagte?
Hej Mette
Alt andet lige så skal aktierne medtages i en gennemsnitsberegning (altså efter gennemsnitsmetoden), men først når båndlæggelsen ophører. Altså skal aktier som stadigvæk er båndlagte ikke inkluderes i denne beregning.
Dog er reglerne herfor ikke altid helt ligetil (blandt andet fordi at reglerne for medarbejderaktier er blevet ændret en del over årene, dog antager jeg at dine aktier er jf. den ændrede ligningslov §7 A), og jeg vil klart anbefale at kontakte SKAT og høre dem om din konkrete situation.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hejsa
Jeg har i 2004 anskattet 1% aktie i det firma som jeg var ansat i. Jeg har løbende betalt aktieskab af overskuddet. Ved fratrædelse den 1. februar 2017, skulle aktien “tilbage” til ejerne af selskabet og jeg solgte den derfor til dem. Er det korrekt forstået, at jeg skal beskatte gevinsten fra salget, selv om den er anskaffet for mange år side?
Hej Charlotte
Jeg antager at det pågældende firma ikke er børsnoteret, og i det tilfælde skal du rigtigt nok betale skat af den fulde gevinst. Ligeledes modregnes et eventuelt tab ikke i anden aktieindkomst, men derimod i din personlige indkomst.
Er aktierne derimod noteret på et reguleret marked (eller har været) kan det godt ske, at aktierne kan være skattefrie. Du kan læse kriterierne for hvornår en aktie kan sælges skattefri i linket i vejledningen ovenfor.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej 🙂
De sidste to år har jeg haft underskud ift. aktiehandler, som også fremgår af min årsopgørelse. Dette år (2016) har jeg til gengæld overskud.
Er det korrekt forstået, at underskuddene, fra de to forrige år, kan overføres til i år og modregnes ift. det som SKAT mener jeg skal betale i år?
Hvis ja, lægger man så bare selv tallene sammen og skriver dem i rubrik 86 og vælger “Tab modregnes i egen indkomst” i rubrik 87? Eller misforstår jeg? 🙂
mvh
Rune
Hej Rune,
Det er helt korrekt, at er nettotab bliver fremført til kommende år, og bliver modregnet i eventuel gevinst.
Dette er dog en beregning som SKAT automatisk foretager, hvilket betyder, at så længe at SKAT har noteret dine tab korrekt, så skal du ikke gøre andet selv. Det resultat som du ser i din årsopgørelse for 2016 bør være fratrukket dit fremførte tab fra forrige år.
Rubrik 86-87 vedrører derimod finansielle kontrakter, og er altså ikke noget som skal udfyldes, såfremt at du kun har handlet med almindelige aktier på et reguleret marked.
Har SKAT derimod ikke de pågældende informationer (fremført tab), så skal du ind og rette de foregående årsopgørelser, og noterer de tab som du har haft i rubrik 66. Dette vil automatisk opdatere det fremførte tab for nuværende år.
Med venlig hilsen
Christoffer M. Struve
Vi er enige om at man ikke skal beregne tab og gevinst hvert år af sine aktier på årsopgørelsen?
Det er kun ved salg, at evt. tab og gevinst skal opgives til skat?
Hej,
Hvis det er almindelige aktier der er optaget på er reguleret marked og købt for frie midler (ikke pension), så i bund og grund jo. Dette skyldes realisationsprincippet, som du selv er inde på, hvor der kun skal beregnes skat ved realisering af aktierne.
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg har solgt medarbejderaktier i januar 2017 med et udbytte på 72.000,- Jeg har ikke betalt noget for aktierne i sin tid.
Hvordan angiver jeg min gevinst til SKAT? Er det i rubrik 66? Og angiver jeg alle 72.000,- eller angives differencen på aktieværdien, da jeg modtog aktierne frem til salget i 2017? Jeg forstår det virkelig ikke, bliver mere og mere forvirret når jeg læser på SKAT hjemmeside.
Hej,
Jeg tillader mig lige at citere en mail jeg har svaret førhen med et lignende spørgsmål:
Du kan læse mere om dette i følgende link (såfremt det skulle være relevant eller interessant), og ligeledes finde dokumentation for anskaffelsessummen på 0 (nul) kroner: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2244481
Som det fremgår af linket skal gevinsten angives i rubrik 66. Såfremt at du har fået aktierne, og dermed ikke har betalt noget for dem (som du siger er tilfældet), så skal du angive en købskurs på 0. Altså skal du angive hele salgssummen som gevinst.
Med venlig hilsen
Christoffer M. Struve
Ift.realiserede Tab og gevinster. Jeg er i tvivl om det altid bedst kan betale sig at lade tab og aktieindkomst gå i nul eller kun ved realisionsgrænsen? Eksempel; jeg har realiseret gevinster for 20.000 kr. Som der jo skal betales 27% af. Hvis jeg realiserer et tilsvarende tab vil jeg så undgå at betale de 27% for gevinsten? Altså helt slippe for skat fordi det går i nul. Eller gælder muligheden for fratræk af tab kun ved grænsen ml. de 27% og 42. %?? Der er herudover tilbageholdt skat af udbytter for 5000 kr.
Hej Jacob
Hvis du realiserer tab som svarer til din gevinst, så vil det rigtigt nok resultere i, at du ikke skal betale noget i aktieskat.
Med hensyn til ens “mulighed for at fratrække tab”, så synes jeg næsten hellere, at man bør betragte det som en logisk del af skatteberegningen, som sikrer at man ikke også beskattes af et tab (hvilket ville være meget unfair). Modregningen af tab foregår uanset for hvilket niveau din aktieindkomst er (2.000 kroner eller 2.000.000 kroner), da andet også ville være unfair, hvis man realiserede et tab 🙂
Mht. om det er bedst eller ej, så vil jeg sige, at det lidt er en subjektiv vurdering. Skulle man dog se objektivt på, så kan man sige, at hvis du ikke realiserer tabet, så skal du måske frigøre penge til at betale den skyldige skat. Dette kan betyde at du går glip af et forventet afkast på aktien. Hvis du allerede har penge til at stå, som du kan betale skatten med, så kunne disse alternativt have været investeret og forrentet. Dette er under forudsætningen om, at man forventer et positivt afkast på aktien, da man ellers ikke ville have købt den.
Omvendt, har du ikke interesse i at have flere penge bundet i aktier (hvilket også er fornuftigt i mange tilfælde), så går du ikke glip af et alternativt afkast ved at bruge disse til at betale aktieskatten med.
Hvis du vælger at realisere dit tab, således at din aktieindkomst går i nul, så vil du altså have betalt 5.000 kroner for meget i skat, i form af den tilbageholdte udbytteskat. Dette beløb vil så blive refunderet i forbindelse med din årsopgørelse; først bliver det dog modregnet i anden skyldig skat, i tilfælde af at du har sådan noget.
Håber svaret kunne bruges, og ellers spørger du bare igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hvor sent på året kan man sælge aktier og realisere gevinst/tab? Er det selve transaktionsdagen, der tæller eller er det først, når pengene fra salget er kommet ind på kontoen?
Hej Kaj
Et salg er realiseret når der er indgået en aftale om handel (når aktien er blevet handlet). Det følgende er et citat fra SKAT:
Kilde: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1946308&chk=212649
Altså kan man principielt sælge indtil den sidste dag i året, og stadigvæk realisere et tab.
Bemærk dog at SKAT kræver at der har været en “kursrisiko” forbundet med salget, før at de betragter det som en realisering af tabet, i tilfælde af det genkøber aktien. Der er ikke fastsat et bestemt tidsinterval som bestemmer om der har været en kursrisiko (i hvert fald ikke af hvad jeg kender til), så derfor er det lidt en subjektiv vurdering. Er det en meget volatil aktie (svinger meget i kurs) og handles den meget (høj volumen), så vil du principielt opleve en kursrisiko ret hurtigt. Dette må dog være op til egen vurdering at finde ud af, hvornår det er passende 🙂
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg kunne godt bruge en præcisering af modregning af udbytte med tab på en aktie.
Jeg er bedst med eksempler, så jeg prøver et her.
jeg har 10 aktier, og jeg har fået 50.000 i udbytter, og mit depot siger jeg har betalt 13.500 i udbytte skat.
Jeg kan så realisere et tab på 13.500 i min portoføjle, for at undgå beskatningen, eller skal jeg sælge for 50.000?
Hej Morten
Da udbytte beregnes som gevinst, vil det altså svare til, at du har opnået en gevinst på 50.000 kroner. Derfor, for at modregne hele gevinsten, skal du realisere et tab på 50.000 kroner. Det vil sige at du hverken kan nøjes med at realisere et tab på 13.500 eller “sælge for 50.000” kroner, da du “blot” ved at sælge for 50.000 kroner, ikke vil opnå et tab på 50.000 kroner.
Ud fra dit eksempel, og en lille udbygning heraf, kan et eksempel se ud som følgende (jeg ignorer kurtage):
Du kan eventuelt prøve dig lidt frem i regnearket og se hvor mange aktier du cirka skal sælge, for at opnå dit ønskede fradrag. Ellers så er det også muligt at lave en beregning, som kan finde frem til det nøjagtige antal, hvis det har interesse?
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer,
Fradrag for tab paa aktier (reguleret marked): Kan du bekraefte, at tab paa aktier kan (skal) fradrages i saavel aarets aktieavancer som udbytter ?
Hej Simon
Det er helt korrekt, at et eventuel (realiseret) tab også bliver modregnet i aktieindkomst opnået som udbytte. Aktieudbytter og kursgevinster (også kaldet ‘kapitalgevinster’ af SKAT) bliver lagt sammen i samme pulje, kaldet aktieindkomst. Dette kan du også se i linket ved punktet “Hvad er aktieindkomst” øverst på siden, under det første punkt.
Da det lægges sammen i samme pulje, betyder det også, at tab modregnes i gevinster opnået som udbytte.
Det er dog værd at bemærke, at du rent faktisk allerede har betalt skat af dit udbytte (med al sandsynlighed, i hvert fald), da der i næsten alle tilfælde bliver tilbageholdt udbytteskat på 27% ved udlodningen.
Dermed vil salg af aktier med tab modvirke din gevinst, hvorefter du så vil få modregnet eller refunderet det udbytteskat (afhængigt af størrelsen på tab- og udbyttet), som du dermed har betalt for meget, i forbindelse med din årsopgørelse.
Spørgsmål i tillæg til dette:
Hvis jég i år 2016 har et tab på 50.000 kr.
I år 2017 sker der følgende:
Jeg modtager udbytter for 50.000 kr., hvor udbytteskatten allerede er betalt (og dermed bliver gevinsten altså ikke i første omgang udlignet i tidligere års tab). Dette kan refunderes på årsopgørelsen, og hermed er tabet i 2016 nu udlignet 100 %. Korrekt?
Hvad så hvis de 50.000 kr. i udbytter var udenlandske, og der her er tilbageholdt 15 %. Bliver den tilbageholdt udenlandske udbytteskat refunderet på årsopgørelsen. Ikke så vidt jeg forstår dig? Skat vil modregne udbyttet på 50.000 kr., således at 2016 tabet nu er blevet udlignet i 2017, 100 %.
De 15 % tilbageholdt udenlandsk udbytteskat er væk (dit problem), medmindre du formår at søge dem hjem fra udlandet?
PFT
Mvh. Mathias
Hej Mathias
Bare lige for en god ordens skyld ift. til dit spørgsmål:
Hvis du får udbetalt 50.000 kroner efter tilbageholdt udbytteskat, svarer det til at din aktieindkomst (før skat) er noget højere (68.493,15 kr. ved 27% tilbageholdt og 58.823,53 kr. ved 15% tilbageholdt). Dit tab bliver altså udlignet mere end 100%, og du skal dermed betale skat af henholdsvis 18.493,15 eller 8.823,53 kroner, afhængig af satsen for den tilbageholdt udbytteskat.
Som du selv er inde på, så bliver den skat som du har betalt for meget, først refunderet i forbindelse med din årsopgørelse. Hvis det er udbytte fra en dansk virksomhed skulle denne skat som er betalt for meget, gerne blive refunderet automatisk. Er det derimod fra en udenlandsk virksomhed, så er tilfældet beklageligvis som du er inde på, at det ikke er sikkert, at du vil få refunderet denne tilbageholdte udbytteskat – men det er dog noget du kan ansøge om.
I eksemplet med udbetalt udbytte på 50.000 kr. fra en udenlandsk virksomhed (58.823,53 kr. i aktieindkomst før tilbageholdt skat) vil hele dit fremførte tab på 50.000 dermed blive udlignet (58.823,53 > 50.000), hvoraf du har en gevinst på 8.823,53 kroner som der skal svares 27% skat af (2.382,35 kr.). Dog har du allerede betalt 8.823,53 kroner i tilbageholdt skat (58.823,53 * 0,15 = 8.823,53) hvorfor du har betalt 6.441,18 kroner for meget (8.823,53 – 2.382,35 = 6.441,18), som du derefter kan søge om at få refunderet.
Jeg håber at det besvarede til spørgsmål, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej.
Eksempel: Lad os sige, at jeg har 8.000 kr. i fremført aktietab fra tidligere år, og jeg i år får 5.000 kr. i udbytte fra et udenlandsk selskab, hvoraf der er tilbageholdt 750 kr. (15%) i udenlandsk kildeskat, og jeg ikke har andre forhold i år, der påvirker min aktieskat.
Som jeg forstår ovenstående, bliver mit tab fremadrettet reduceret til 3.000 kr. og jeg skal ikke betale dansk aktieskat af de 5.000 kr. Er det korrekt?
Hvad med de 750 kr. i udenlandsk kildeskat – du skriver, at de ikke refunderes automatisk, men at man kan ansøge om at få dem refunderet. Er det korrekt forstået?
Hvem skal ansøges om dette – de danske eller de udenlandske skattemyndigheder? Og findes der nogen beskrivelse af dette scenarie på Skats hjemmeside? Det må trods alt være rimelig almindeligt forekommende, men jeg har ikke selv kunnet finde noget.
På forhånd tak!
Hej Rune
Det er helt korrekt forstået. Du skal søge om at få refunderet udbytteskatten i udlandet, i det land hvor udbytteskatten er tilbageholdt. Blanketten til at søge herom skal (desværre) findes ved den udenlandske skattemyndighed – lidt nærmere beskrivelse herom kan findes her.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Christoffer.
Tak for svar.
I dette scenarie er der ikke betalt for meget udbytteskat ift. dobbeltbeskatningsoverenskomsten (hvis vi går ud fra, at udbyttet kommer fra et land med en DBO), og normalt ville det være det danske skattevæsen der godtgør for den tilbageholdte udenlandske udbytteskat.
Jeg tænker dermed ikke, at der er en særlig stor sandsynlighed for, at den udenlandske skattemyndighed vil refundere udbytteskatten, da de jo ikke har trukket mere end de aftalte 15%.
Hvad er din vurdering?
Mvh.
Hej
Jeg synes ikke det er helt klar beskrevet hvad konsekvensen er ved et aktietab.
Hvis jeg nu har tabt 200.000 dk i 2016 (realiseret tab på regulerede markeder), har set så nogen konsekvens for min skattebetaling i år, eller vil jeg blot kunne modregne med en evt. Gevinst næste år?
Hej Christoffer
Du har ret i, at det nok godt kunne være beskrevet mere eksplicit, og det vil jeg lige få set på.
For at svare på dit spørgsmål:
Ved et samlet tab (negativ aktieindkomst) bliver dette beløb udelukkende overført til næste år, til modregning i fremtidig aktieindkomst fra regulerede markeder (såfremt at det det ikke kan modregnes i en eventuel ægtefælles aktieindkomst) og berører altså ikke resten af skattepligtige indkomst/skattebetaling. Du kan principielt betragte din aktieindkomst som et slags “lukket skattesystem”, som ikke påvirker andre indkomster end sig selv (gælder dog kun ved aktieindkomst for regulerede markeder).
Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at spørge igen.
Med venlig hilsen
Christoffer
Kunne I ikke prøve at sætte fokus på den ekstra beskatning nogle folke- og førtidspensionister rammes af i form af reduceret pensionstillæg (op til 32%) og for visse førtidspensionister også grundbeløbet (op til 60%)?????
Hej Ib
Der kunne godt være sat fokus herpå, jo. Årsagen til, at det ikke er inkluderet i denne introduktion til aktiebeskatning er imidlertid, at det ikke påvirker aktiebeskatningen direkte. Det er naturligvis noget man skal have in mente, når man går på pension (eller sparer op her til). Som du selv er inde på, så bliver tillægspensionen reguleret efter alt anden indkomst man har som pensionist, som overstiger 68.400 kroner (137.300 for gifte) plus bundfradrag, ved siden af folkepensionen (jf. https://www.borger.dk/Sider/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg.aspx?PageId=48b9949d-542a-48dd-897f-0cd3fa23f6c7). Dette, hvad end det er i form af yderligere pensionsopsparinger man har lavet selv, eller indkomst opnået gennem handel med aktier for frie midler (aktieindkomst).
Endvidere beskæftiger siden her sig primært med aktieindkomst (altså hverken pensionsopsparing eller pensionsregler), og derfor er der heller ikke skrevet noget herom. Jeg må dog medgive dig, at det er en særdeles vigtig pointe at have med i sine overvejelser omkring investering og opsparing.
Med venlig hilsen
Christoffer
Hej Chistoffer
Hvordan skal SKATs udregning af GAK forstås
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2244476 ?
hilsen Hans
Hvilken del af udregnigen er du i tvivl om? Du kan også se mere om gennemsnitsmetoden og beregning heraf længere oppe her på siden.
Med venlig hilsen
Christoffer
Jeg er i tvivl om hvad skat mener med at omregne købene til til et antal aktier à 100 kr, når købsprisen er f.x. 300 kr. pr. stk.
hilsen Hans
Hej igen Hans
Dét SKAT skriver er, at købesummen kan opgøres baseret på enten “nominelle størrelser” eller “antal”. Den situation du beskriver ovenfor er tilfældet med “nominelle størrelser”. De “nominelle værdier” kan betragtes som en fiktiv/regnemæssig værdi per aktie. Som det kan ses ud fra den første beregning i første eksempel, så giver købesummen:
1. (brug af nominelle værdier)
500 aktier købt med nominel værdi (eller hvis regnemæssig værdi, hvis det giver bedre mening/forståelse) på 100 kr. per aktie. Dette giver en nominel værdi på 50.000 kr. Dog var den faktiske pris 300 kr. aktie – altså 3 gange højere end den nominelle værdi. Dermed en samlet købesum på: 500 * 100 * 3 = 150.000 kr.
2. (brug af antal aktier)
Den “normale” beregning (efter min mening): 500 * 300 = 150.000 kr.
Jeg må ærligt erkende at jeg synes det er en omstændig måde at regne- og tænke på, men jeg kunne forestille mig, at det har noget at gøre med hensynstagen til netop et aktiesplit (ændring af stykstørrelse) som ses i 2. eksempel på SKAT’s side.
Resultat bliver det samme om du gør brug af “nominelle værdier” eller “antal aktier”, og i denne forbindelse finder jeg personligt brugen af “antal aktier” mest intuitiv.
Med venlig hilsen
Christoffer