Progressionsgrænsen hæves i 2019

Fra og med år 2019 vil knækgrænsen for aktieindkomst (rigtigt kaldet progressionsgrænsen) stige fra 52.900 kr. til 54.000 kr. Det betyder, at man fra år 2019 kan have en gevinst (aktieindkomst) på 54.000 kr. og stadigvæk kun blive beskattet af den laveste sats. For gifte gælder det dobbelte beløb (108.000 kr.). Der er altså tale om en stigning på 1.100 kroner (2.200 for ægtefæller). Stigningen er dermed en anelse mindre end sidste års stigning på 1.200 kroner (2.400 for ægtefæller).

Skattesatserne forbliver det samme, og det betyder at man op til progressionsgrænsen bliver beskattet af 27% mens al aktieindkomst herover beskattes med 42%.

Nyt regneark

Selvom stigningen ikke er så stor, så betyder det alligevel, at regnearket til aktiebeskatning bliver opdateret. Dette gøres for at sikre, at beregningerne bliver helt korrekte. Det opdaterede regneark vil senest være tilgængeligt i slutningen af december i år og vil kunne findes på siden for downloads.

Slutteligt skal det bemærkes at det påtænkes at introducere et helt nyt regneark, så følg med her på siden eller Facebook for at få de seneste nyheder hvis det har interesse.

Kilde for satser: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2035568

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.