Eksempler – Aktiehandler, resultater og skat

For at give et bedre indtryk af hvordan regnearket til aktiebeskatning skal benyttes, kan du her på siden finde nogle eksempler af forskellige indtastede handler.

For at give det bedste indtryk af processen er billederne opsat i en rækkefølge, hvor der hele tiden bliver bygget videre på de samme værdier. Under hvert billede finder du tilhørende kommentarer, som forhåbentligt kan give dig en bedre forståelse. Skulle du stadigvæk være i tvivl om noget, er du velkommen til at spørge ad.

Bemærk at beregninger har taget udgangspunkt i at man ikke er gift, hvorfor skattegrænsen for den mindste beskatningssats er større for gifte, end de fremkommer her. Bemærk ligeledes at du kan klikke på billeder for at se dem i en større version, og i bedre kvalitet (dette åbner en ny fane).

Aktiebeskatning - Eksempel med enkelt aktiehandel med tab
Enkelt aktiehandel med tab

I ovenstående billede er illustreret en aktiehandel som har givet et tab, da aktiekursen faldt fra købsdatoen til salgsdatoen. Dette har givet et samlet tab på 6.088,00 kr. og dermed et negativt afkast på 14,84%. Da aktietabet ikke bliver beskattet er afkastet før- og efter skat det samme. Derudover giver det også et skattefradrag i fremtidig aktieindkomst fra regulerede markeder på det tilsvarende, som kan aflæses ved den negative kursgevinst og dertilhørende kommentar.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med enkelt aktiehandel med tab
Enkelt handel med tab – kun med købs- og salgssum

Samme handel kan også skrives ind, ved blot at indtaste købs- og salgssummen, som det kan ses ovenfor. Dette giver nøjagtigt det samme resultat, og kan i nogle tilfælde være den letteste løsning – eksempelvis hvis man skal skrive en handel ind som oprindeligt er foretaget i en fremmed valuta (handel med en udenlandsk aktie). I stedet for at lave valutaomregninger kan man derimod blot skrive købs- og salgssummen direkte ind i danske kroner. Bemærk dog at det udelader en del informationer vedrørende handelen, som kan være nyttige at have, både som dokumentation men også til brug i fanen “Statistik & Nøgletal”. Dertil findes der på siden “Downloads” en valutaomregner som kan benyttes til at omregne informationerne for handel med udenlandske aktier.
Vigtigt: Hvis du skriver den samlede købs- eller salgssum direkte ind (inkl. kurtage), så er det vigtigt, at du ikke også skriver kurtagen ind ved siden af. Med andre ord, så skal kurtagen naturligvis ikke medregnes to gange per køb eller salg.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med to aktiehandler med gevinst og tab
2 aktiehandler med gevinst og tab, men med samlet gevinst

I dette billede er der blevet tilføjet en ekstra handel, hvor der har været en gevinst. Bemærk ligeledes at gevinsten på denne handel har været tilstrækkelig stor til at den har udlignet aktietabet fra forrige handel, hvilket resulterer i at der nu skal betales skat. Beløbet der bliver beskattet er den værdi som gevinsten overstiger aktietabet – i dette tilfælde 23.142 – 6.088 = 17.054 kr. Dette ses også ud for cellen “Skattegrundlag” som illustrer, at du i dette tilfælde bliver beskattet af de 17.054 kr. Da man bliver beskattet med 27% (2015) af de første 49.900 kroner hvis man ikke er gift, er der et nettoresultat (efter skat) på 12.449,42 kr. Dette medfører nu også et samlet positivt afkast på henholdsvis 25,51% før skat, og 18,62% efter skat.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med to aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab og fejlagtigt uden tilbageholdt udbytteskat
2 handler og ét udbytte som fejlagtigt er skrevet ind uden tilbageholdt udbytteskat – samlet gevinst

Regnearket tager automatisk udgangspunkt i, at der er tilbageholdt dansk udbytteskat på 27%. Dette gøres da det antages at man som udgangspunkt får udbetalt udbytte fra en dansk virksomhed.
I ovenstående billede er der blevet tilføjet en udbyttegivende aktie, nemlig AB Sagax PR. Bemærk at de 2.100 kr. som er indtastet, er det beløb som du har fået udbetalt – det vil sige beløbet du har fået udbetalt EFTER tilbageholdt udbytteskat. Da AB Sagax PR er en udenlandsk aktie med 15% tilbageholdt udbytteskat, er dette og næste billede, et eksempel på hvad der sker, hvis man ikke får tastet procentsatsen for eventuel tilbageholdt udbytteskat ind. Da regnearket ‘tror’ at der allerede er tilbageholdt 27% udbytteskat, og man dermed allerede har betalt skat af udbyttet, vises “skyldig skat” til at være det samme som før – hvilket ikke er korrekt i dette tilfælde. Se næste billede.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med to aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab med 15% tilbageholdt udbytteskat
2 handler og ét udbytte med 15% tilbageholdt udbytteskat – samlet gevinst

Her er der taget forbehold for de 15% i tilbageholdt skat, og nu kan det ses at den skyldige skat er steget fra 4.604,58 kr. til 4.901,05 kr. Dette er et resultat af, at der allerede er betalt 15% i tilbageholdt skat i udlandet, men at der mangler at blive betalt de resterende 12%, op til den laveste skattegrænse på 27%. Herudover kan det også ses at den samlede aktieindkomst før skat reelt er mindre, hvilket kommer sig af, at de 27% vil give et oprindeligt beløb som er større, end når der regnes med de 15% i udbytteskat.

De nævnte 27% og 15% i udbytteskat i dette eksempel er ikke altid tilfældet, og derfor er det vigtigt at du finder ud af om der er tilbageholdt udbytteskat af dit udbytte, og i så fald hvor stor en procentsats. Herefter skal du indtaste denne procentsats i kolonnen “Procent tilbageholdt udbytteskat”, i den respektive linje.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med tre aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab
3 handler og ét udbytte – samlet tab

I ovenstående billede er der tilføjet en tabsgivende handel med Statoil aktier, som samlet set medfører en negativt aktieindkomst. Som det fremgår af boksen “Samlet aktieindkomst før skat” øverst til højre i billedet, så er der samlet set et kurstab på 8.004 kr. og et udbytte før skat på 2.470,59 kr. Læg mærke til at udbyttet før skat fremkommer som 2.470,59 kr., hvilket stemmer overens med at der er blevet udbetalt 2.100 kroner minus 15% tilbageholdt skat: 2.470,59 * (1-0,15) = 2.100.

Bemærk derudover også at aktieindkomsten er negativt samt at skattegrundlaget er 0, men at der på grund af den tilbageholdte udbytteskat, alligevel er betalt 370,59 kroner i skat. Altså er der principielt betalt 370,59 kroner for meget i skat. Hertil skal det også bemærkes, at de 370,59 kroner alligevel er noteret som et tab i nettoresultatet, da det er udenlandsk tilbageholdt udbytteskat, hvilket ikke er helt sikkert at man får refunderet. Skulle den tilbageholdte skat som er betalt for meget, blive refunderet, vil nettoresultatet være -5.904 + 370,59 = -5.533,41 kroner. Det er op til dig selv at få refunderet eventuel tilbageholdt udenlandsk udbytteskat (ved aktivt at søge om det), samt eventuelt at modregne den i nettoresultatet som er vist i regnearket.

Yderligere forklaringer fremkommer også af kommentarerne som du finder i regnearket.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med fire aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab
4 handler, 1 udbytte – samlet gevinst

I ovenstående billede er der tilføjet en gevinstgivende handel med Zealand Pharma, som resulterer i en samlet positiv aktieindkomst. Meningen med dette eksempel fremkommer primært i næste billede, hvor der bliver inkluderet et fremført tab fra et tidligere år. Bemærk i dette billede at “Aktieindkomst i år” og “Skattegrundlag” er ens (15.871,09 kr.), hvilket betyder at den fulde aktieindkomst bliver beskattet; samt at den skyldige skat er 3.914,60 og nettoresultatet er 11.585,90 kroner.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med fire aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab samt fremført tab
4 handler og ét udbytte samt et fremført tab på 9500 – samlet gevinst inkl. faktabox

Som det kan ses ud fra Faktabox’en er der blevet tilføjet et fremført tab på 9.500 kroner som et resultat af, at der i tidligere år har været en negativ aktieindkomst på et reguleret marked. Dette medfører at det tidligere skattegrundlag på 15.871,09 er blevet reduceret til 6.371,09 kroner (15.871,09 – 9.500 = 6.371,09). Dermed bliver den skyldige skat reduceret fra 3.914,60 kroner til 1.349,60 kroner. Den lavere skyldige skat medfører også at nettoresultatet bliver forbedret, og stiger dermed fra 11.585,90 kroner til 14.150,90 kroner – altså en forbedring på 2.565 kroner. Dette svarer også til differencen i den skyldige skat: 3.914,6 – 1.349-6 = 2.565.

 

Aktiebeskatning - Eksempel med fire aktiehandler og ét udbytte med gevinst og tab samt fremført tab og aktieindkomst fra ureguleret marked
4 handler og ét udbytte – fremført tab på 9500 samt aktieindkomst fra et ureguleret marked

I ovenstående billede er der tilføjet en aktieindkomst på 5.000 kroner fra et ikke-reguleret marked, med en dertilhørende tilbageholdt skat på 1.350 kroner. Årsagen til indkomsten fra det ikke-regulerede marked kan eksempelvis være, hvis man udbetaler udbytte i ens egen virksomhed – og heraf stammer den tilbageholdte skat også. Dette kan nu også ses i boksen for “Samlet aktieindkomst før skat” hvor det er noteret i cellen for et “Ureguleret marked” samt at “Aktieindkomst i år” er blevet tilsvarende større. Ligeledes fremkommer den tilbageholdte skat nu også i kassen “Skat til afregning” ud for tilbageholdte skat fra “Ikke-reguleret”.

Hvad der er vigtigt at bemærke når man indtaster aktieindkomst fra et ikke-reguleret marked er, at når man indtaster selve aktieindkomsten skal den indtastes før skat, som der også er skrevet i regnearket. Dermed er det dit eget ansvar som bruger, at regne eventuel udbetalt aktieindkomst med tilbageholdt skat tilbage til den værdi det havde før (tilbageholdt) skat. Dette kan eksempelvis gøres ved at dividere det udbetalte beløb med (1 minus den tilbageholdte skatteprocent) – bemærk at det skal gøres i decimaltal.

Nedenfor er et eksempel med udgangspunkt i et udbetalt udbytte på 3.500 kroner og en tilbageholdt skatteprocent på 27%, som rent faktisk svarer til eksemplet i billedet ovenfor.

3.650/(1-0,27) –> 3.650/0,73 = 5.000 kr. før skat

23 kommentarer til “Eksempler – Aktiehandler, resultater og skat

  1. Hej Christoffer

    Hvordan bruger man bedst regnearket i det tilfælde, hvor der er tilbageholdt mere udbytteskat end aftalt i den relevante dobbeltbeskatningsaftale, som kan findes hos SKAT?

    Eks. kan man angive et nettoudbytte på 65 kr. hvor der er tilbageholdt 35 kr. i udbytteskat (dvs. brutto 100 kr.), men den relevante DBO siger, at der kun må tilbageholdes 15%. Hvis man i dette tilfælde angiver 15% i regnearket, så vil udbytte før skat blive beregnet forkert – 65/0,85 = ca. 76,47, hvor det burde være 100 (65/0,65). Alternativt, hvis man angiver 35%, så vil hele den tilbageholdte skat fratrækkes den skyldige, hvor det kun burde være de 15%, som modregnes.

    Håber du kan kaste lidt lys over dette problem.

    Mvh.
    Peter

    1. Hej Peter

      Se venligst svar længere nede for korrekt vejledning.

      Regnearket er opsat således, at du skal indtaste den skattesats som reelt set er blevet tilbageholdt (i dette tilfælde 35%). Herefter ser beregningen på, om den tilbageholdte skattesats er større end den sats som du skal betale (lad os sige 27%). I dette tilfælde har du således betalt 8 kr. for meget i skat (8 procentpoint af bruttoudbyttet). Dette beløb modregnes derefter i den skyldige skat.

      Regnearket tager ikke udgangspunkt i diverse dobbeltbeskatningsaftaler, men kun den skattesats som i sidste ende er gældende i Danmark (27/42%). Årsagen hertil er, at selvom der er tilbageholdt for meget i udbytteskat, så bør du principielt kun betale den skat som svarer til satserne i Danmark og resten bør refunderes. Dette kan man i så fald også søge om.

      Kolonnen “Procent tilbageholdt udbytteskat” har til formål at indregne hvorvidt der netto er betalt for meget eller for lidt i forbindelse med den tilbageholdte udbytteskat. Derfor skal her også blot indskrives, hvor meget der reelt set er tilbageholdt (i procent).

      Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

      1. Tak for svar.

        Er det dog ikke forkert, at man i eksemplet modregner de 35 kr? Hvis DBO’en kun tillader 15%, så kan man kun få kredit for de 15 kr hos SKAT, og kun disse bør fratrækkes den skyldige skat, således at man betaler yderligere 12/27 kr til SKAT for at nå 27/42%. Resten står man så for selv at hjemsøge, hvis man ønsker.

        Mvh.
        Peter

        1. Hej igen Peter

          Jeg kan se at jeg ikke havde forstået dit første spørgsmål korrekt og sågar gav forkert vejledning – det beklager jeg. I det tilfælde som du har givet eksempel på, skal du indtaste den pålydende skattesats jf. det pågældende lands dobbeltbeskatningsaftale. Hertil skal du så indtaste det udbetalte udbytte som om, at der kun var trukket skat jf. DBO’en. Det vil altså sige et nettoudbytte på 85 kr. og en tilbageholdt skattesats på 15% i dette tilfælde.

          Det er ikke særligt intuitivt må jeg erkende, og det vil jeg også se om der ikke kan gøres noget ved til næste opdatering. Eventuelt ved at vende beregningen om i kolonnen “Udbetalt netto udbytte” således at det i stedet reflekterer bruttoudbyttet i stedet (?).

          Årsagen til at det skal indtastes således er, at du i dette tilfælde oprindeligt har fået et udbytte på 100 kr. (brutto), hvoraf der jf. pågældende DBO skulle tilbageholdes 15% udbytteskat. Da SKAT modregner de 15% i den skyldige danske skat, har du, som du selv siger, en resterende skyldig skat på 12/25% af udbyttet(12 kr.i dette tilfælde ). Dette bliver reflekteret korrekt i den skyldige skat ved at indtaste handlen således.

          Dermed reflekteres de “overskydende” 20% (20 kr.) tilbageholdt udbytte ikke i regnearket, men hertil skal det nævnes, at dette beløb alligevel ikke vedrører den skyldige skat. Det er en ekstra “udgift” som ignoreres af SKAT og som du skal søge om at få refunderet i det pågældende land. Ergo, selvom der er tilbageholdt 35% udbytteskat på trods af en DBO med pålydende 15%, vil den danske stat stadigvæk opkræve 12/25% i aktieskat, afhængigt af størrelsen på ens aktieindkomst.

          PS. jeg vil skjule min tidligere besked således at andre ikke bliver misledt, hvis ikke de læser denne.

          Med venlig hilsen
          Christoffer

          1. Hej Christoffer

            Tak for hurtig opfølgning.

            Ja, nu giver det god mening. Jeg havde selv mistanke om, at regnearket ikke helt understøttede dette brugscenarie, men at angive et nettoudbytte så det passer med skatten er da en OK workaround indtil videre. For mig er det vigtigste med regnearket at kunne se, hvad jeg kommer til at skylde i SKAT.

            Måske kan der laves en ekstra kolonne, hvor man evt. kan angive hvad der er tilbageholdt for meget?

            Vi er helt enige omkring de øvrige forhold vedr. tilbageholdt udbytteskat, og at resterende 20 kr. for meget tilbagholdt i eksemplet ikke skal omkring SKAT.

            Lyder godt at du vil kigge på det på et tidspunkt!

            Mvh.
            Peter

          2. Hej igen

            Det var skam så lidt. Det primære formål med regnearket er også at beregne den skyldige skat, så det skulle det også helst gøre korrekt. Men reelt set passer nettoudbyttet også til dét, som det burde have været, hvis det gøres på denne måde. Så det viser principielt heller ikke noget decideret forkert på denne måde.

            Jeg får kigget på hvorledes det kan gøres mere intuitivt. Alternativt kan jeg blot låse kolonnen til højre for afkastet op eller tillade at man selv kan indsætte kolonner. Det sidste gør jeg måske uanset hvad, da jeg ikke længere kan huske hvorfor den mulighed ikke er tilgængelig.

            Med venlig hilsen
            Christoffer

  2. Hej Cristoffer , SKAT bruger jo gennemsnitsmetoden og det er derfor nødvendigt at programmet udregner gennemsnitskursen af beholdningen , hver gang der foretages en handel
    kan dit program gøre dette ?
    Kan man indskrive tekst hvis man laver en fiktiv handel – f eks for at få antal og kurs rigtig ved en fusion eller split

  3. Jeg har handlet meget i årets løb, og blev forundret da jeg blev stoppet ved 150 handler.Der kan ikke indsættes flere felter?
    Ellers må jeg forfra og “samle” flere handler i samme selskab, til et felt?
    Med venlig hilsen
    Peter

    1. Hej Peter

      Du bør ikke samle flere handler, nej. Dette vil med al sandsynlighed give et forkert resultat, og om ikke andet være mindre intuitivt. Da du handler meget, vil jeg anbefale at du gør brug af ‘XL’ versionen, som har 1.500 rækker. Alternativt kan du gøre brug af flere regneark, hvor du overfører resultatet fra det første regneark, til det næste. Dette kan du eksempelvis gøre ved at skrive en handel ind i det nye regneark, hvor resultatet giver det samme, som det samlede resultat fra første regneark. Dog vil jeg personlig anbefale ‘XL’ versionen, da det giver et bedre overblik.

      Du kan kopiere dine handler over i et andet regneark, ved blot at markere cellerne og kopiere/indsætte dem, i det nye. Bemærk at du ikke kan kopiere kolonnen “Kursgevinst”, og at du derfor skal kopiere handlerne over ad 2 omgange, hvis også du har modtaget udbytte.

      Jeg håber at det besvarer dit spørgsmål, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.

      Godt nytår & med venlig hilsen
      Christoffer

  4. Hej Christoffer,
    Hvordan håndteres aktier i dit regneark, hvor aktierne er købt før 2006 og ellers opfylder de 4 kriterier for skattefrit salg.
    De skulle selvsagt være skattefrie og indgå med daværende købskurs og salgskursen ved salg eks. i år.
    Mvh Frank

    1. Hej Frank

      Godt spørgsmål du kommer med 🙂
      Der er ikke nogen indbygget funktion i regnearket som tager højde for det, og det er gjort fordi at:
      – Det efterhånden hører sjældenhederne til
      – Som du selv siger skal der opfyldes 4 kriterier, og dette kan ikke gøres på overskuelig og samtidig forsvarlig måde i regnearket

      Dog kan du i hvert fald gøre det på 2 måder:

      1.
      Du kan indtaste de pågældende værdier for handlen i regnearket og finde kursgevinsten, og herefter indtaste denne værdi i cellen for “fremført tab”. Det er ikke “helt rigtigt” da det ikke er et fremført tab, men det giver det ønskede/rigtige resultat, da værdien bliver anset som skattefri.

      2.
      Du kan helt vælge ikke at indtaste handlen i regnearket og så selv lægge værdien til resultatet. Dette kan du eksempelvis gøre længere ude “til højre” i regnearket, da cellerne her er låst op, i tilfælde af at brugeren gerne vil lave sine egne beregninger 🙂

      Det som ser bedst ud er nok at skrive den skattefrie gevinst ind som et fremført tab, da det giver det samme resultat som hvis der havde været en funktion som tog højde for skattefrie handler.

      Håber dette var dig behjælpelig, og ellers er du mere end velkommen til at spørge ad 🙂

      Mvh
      Christoffer

  5. Hej Christoffer
    Super fedt regneark 🙂
    har rettet lidt småting til, og vil lige høre til – hvis vi tager udgangspunkt i dit svar til Rasmus, om hvordan du vil forholde dig til købs kurtagen? Den skal man sørme huske at sætte til nul anden gang man sælger ud 🙂 Er nemlig ved at fin tænke i at copy paste mit eget depot oversigts excel ark ind i dit og få det til at spille sammen 🙂 (er for doven til at logge på netbank hele tiden og kan godt lide et samlet overblik)
    Håber det giver mening
    Mvh Martin

    1. Hej Martin

      Det var faktisk et rigtigt godt spørgsmål – og er rent faktisk en problematik jeg ikke lige er stødt på før. Dette betyder dog ikke, at der ikke er råd for sagen 😉

      Det mest optimale er at beregne den gennemsnitlige anskaffelseskurs (“GAK”) og bruge denne, og dermed helt udelade at indtaste kurtagen (da den er indregnet i gennemsnitskursen). Dette kan du hurtigt gøre i fanen “Gennemsnitlig anskaffelseskurs”. Herved kan du blot indtaste antallet og kursen i den pågældende linje for din separate handel, og sørge for at antallet af købte aktier matcher antallet af solgte – og dette kan du så gøre af flere omgange. Et eksempel kan være hvis du har købt 10 aktier til kurs 150 med en kurtage på 29 og dermed har en samlet købssum på 1.529 kroner. Dette giver en GAK på 152,9 kroner per aktie. Sælger du derefter 5 af disse skriver du ind i den pågældende linje at du har købt 5 til kurs 152,9 og derefter har solgt 5 aktier igen til en given kurs.

      I forhold til at sætte købskurtagen = 0 ved flere separate salg, så kan man overordnet set godt gøre det, da det giver det samme overordnede resultat (i form af samlet gevinst m.v.) – men kun hvis du har solgt alle aktierne som du har købt. Hvis du skriver delvise salg ind på denne måde, men du ikke har solgt alle aktierne, vil du få et forkert resultat, da du derved har aktier tilovers som bærer en del af kurtagen, mens det i regnearket er skrevet ind som om at al kurtagen er blevet afregnet. Dog vil det medføre at det salg hvor du har inkluderet hele købskurtagen i vil se væsentligt dårligere ud end de andre, og de resterende vil se en anelse bedre ud, end de gennemsnitligt er.

      Jeg vil stærkt anbefale at bruge gennemsnitsmetoden mht. at få det mest retvisende billede, men vælger du at bruge din foreslåede metode kan dette også lade sig gøre med det samme overordnede resultat såfremt at du har solgt alle aktierne som du initialt købte – men bare ikke med de helt rigtige resultater ved hver enkelt handel 🙂

      Håber dette var tilstrækkelig hjælp og til at forstå, og ellers så er du mere end velkommen til at spørge igen! 🙂

      Med venlig hilsen
      Christoffer

      1. Hej Christoffer
        Super tak for hurtigt svar – og ja, GAK metoden er en rigtig god ide – den får jeg implementeret asap 🙂

        Er som førnævnt ved at finpudse et Excel ark med egne ideer/behov samt en stor portion fra dit rigtig flotte arbejde! må sige at jeg lærer en masse omkring din måde at sætte funktioner/formler op på

        Mvh
        Martin

        1. Hej Martin

          Tak for de pæne ord, og det var så lidt 🙂
          Dog må jeg henvise dig til betingelserne for brug, hvis det har lykkedes dig at få adgang til formlerne, da dette ikke er meningen, og heller ikke er tilladt – har du fået adgang til formlerne frafalder enhver form for ret til at stille krav samt revisorens godkendelse af skatteberegningerne.

          Mvh
          Christoffer

      2. Hej Christoffer
        Du nævner i eksemplet “Sælger du derefter 5 af disse skriver du ind i den pågældende linje at du har købt 5 til kurs 152,9 og derefter har solgt 5 aktier igen til en given kurs.”. Men jeg skal vel stadig angive salgs kurtagen ik ?
        Hvad nu hvis jeg har foretaget 3 køb og til sidst sælger alle aktier. Så udregner jeg gennemsnits kursen og angiver samme gennemsnits kurs under salg for alle 3 linjer og den givne salgs kurs for alle 3 linjer. Salgs kurtagen undlader jeg, da den er indregning i gennemsnits kursen. Men hvad med den ene salgs kurtage på 25 kr ? Skal den bare stå på den ene linje, eller fordeles som 8,33 per linje ?
        Hilsen Thomas

        1. Hej Thomas

          Mht. salgskurtagen så skal du naturligvis altid skrive denne ind, da den kun er en del af det enkelte salg.

          Mht. at skrive dine handler ind, som du har foretaget en gennemsnitsberegning af, så behøver du ikke at gøre dette på separate linjer/rækker. Rent faktisk så bør du ikke gøre det på denne måde, men bør derimod at samle dem på én linje/række, da du netop vil ende med problemet om at fordele salgskurtagen. Har du eksempelvis foretaget 3 køb og her ud fra beregnet en gennemsnitskurs (lad os sige en gennemsnitskurs på 150), så skriver du det samlede antal aktier ind på én linje, til en gennemsnitskurs på 150 (undlad her købskurtagen, da den er indregnet i gennemsnitskursen).

          Du skriver “Salgs kurtagen undlader jeg, da den er indregnet i gennemsnits kursen”, men mener du ikke købskurtagen her? Salgskurtagen vil under alle omstændigheder ikke være indregnet i en gennemsnitskurs, da man kun beregner dette for køb.

          Jeg håber at det var svar på dit spørgsmål, og ellers må du spørge igen 🙂

          Derudover må jeg erkende at der også mangler nogle eksempler på, hvorledes man skal benytte gennemsnitsberegningen og føre det over i handlerne; og det vil jeg også sørge for at få lavet.

          Med venlig hilsen
          Christoffer

          Aktie-Skat.dk

  6. Jeg har egentlig et spørgsmål…

    Når jeg handler udenlandske aktier, hvordan taster jeg det så ind ift. valutakurs? I Danske Bank kan jeg ikke se omregningerne, så ved ikke lige hvordan det nemmest gøres?

    1. Hej Jacko

      Nu har jeg tilfældigvis også selv Danske Bank, og her kan du faktisk godt se værdien i danske kroner; og rent faktisk også omvekslingskursen for valutaen. Dette gøres ved at gå ind under følgende: Investering –> Transaktioner –> ‘Finder den pågældende handel’ –> Klik på den lille pil til venstre –> Vælg “Handelsdetaljer”. Dette er gældende for netbanken, men kan også gøres via deres Danske Bank applikation til smartphones.

      Reelt har du faktisk kun behov for at kende værdien i danske kroner af dit køb/salg, og denne kan du blot taste manuelt ind i “købssum” eller “salgssum” – afhængigt af, om det er et køb eller et salg 🙂

      Dog vil jeg lægge et regneark op til at omregne valuta senest på mandag, hvis dette skulle være at foretrække. Det var oprindeligt en del af regnearket til aktiebeskatning, men grundet at det ikke reelt var en decideret nødvendighed, samt at det kunne være en kilde til forvirring, valgte jeg at fjerne det.

      Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål tilstrækkeligt.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

  7. Hej, super regneark. Dog syntes jeg at have et problem.

    Nu når jeg indtaster et antal i købt eks 10.000, og hvis jeg så har solgt eks 3000 og indtaster det i rubrikken ved siden af regner den beløbet galt. Hvad gør jeg forkert her?

    1. Hej Rasmus, og tak for din henvendelse.

      Det er egentligt så simpelt at du altid skal sørge for at antallet af købte svarer til antallet af solgte – så hvis du, som i dette tilfælde, kun har solgt 3.000 ud af 10.000 aktier, så skriver du blot 3.000 under “køb” og 3.000 under “salg”.
      Grunden til at det er lavet således er der egentligt 2 årsager til:
      1. Det er egentligt ikke intentionen at regnerarket skal fungerer som en oversigt over ens depot (da man naturligvis allerede har et depot hvor ens aktier fremgår), men derimod vise en oversigt over ens handler, og i den forbindelse skyldig skat, afkast og mere. I den hensigt skal køb og salg jo gerne matche, således at selve handlen matcher.
      2. så kunne det sagtens laves således at beløbet kun tog antallet ved salg i hensyn, men da det forholdsvist ofte sker at virksomheder laver emissioner, eller eksempelvis splitter deres aktier, så kan disse antal godt blive misvisende. Altså kan 100 aktier i kurs 100 som splittes 1:5 blive til 500 aktier med kurs 20. Her kan man, hvis alle aktierne sælges, skrive at der er købt 100 aktier til kurs 100, og solgt 500 aktier til kurs 20 (eller hvad kursen nu engang måtte være ved salg).

      Jeg håber dette er tilstrækkeligt svar på til spørgsmål, og hvis ikke er du mere end velkommen til at spørge igen.

      Mvh
      Christoffer
      Aktie-Skat.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.