Om siden

Aktie-Skat.dk er et uafhængigt medie som primært er til, for at hjælpe private danske aktiehandlende med at danne sig et overblik over den danske beskatning af aktieindkomst. Dette betyder at siden heller ikke har noget til fælles med SKAT (www.skat.dk eller organisationen SKAT).

Det primære foretagende for siden er at give dig nogle redskaber som kan være dig behjælpelige hvad angår aktiebeskatning – såsom regnearket der kan vise dig din skyldige skat og meget andet. Derudover er siden her for at give et forsøg på at formidle reglerne fra www.skat.dk på en overskuelig måde, som enhver dansk investor (eller fremtidig investor) forhåbentligt vil kunne forstå. Jeg vil dog til enhver tid henvise til de gældende regler som du kan finde på SKAT’s hjemmeside www.skat.dk.

Hjemmesiden henvender sig på nuværende tidspunkt kun til de som handler som privat, for frie midler og på et reguleret marked. Det vil sige at sidens redskaber, vejledninger m.v. ikke umiddelbart kan bruges til beregne/finde ud af beskatning af eksempelvis investeringsforeninger/-beviser baseret på obligationer eller pension.

Personen og historien bag aktie-skat.dk

Hjemmesiden og regnearket er udviklet og styret af Christoffer Struve. Jeg startede med at arbejde på regnearket tilbage i år 2012/2013. I forbindelse med en stigende interesse for aktiemarkedet fandt jeg løbende fandt jeg ud af, at jeg på daværende tidspunkt egentligt ikke rigtigt vidste nok om min aktiebeskatning. Til at starte med var regnearket beregnet til eget forbrug, men som tiden skred frem var der flere og flere faktorer som talte for, at regnearket skulle være offentligt tilgængeligt:

  • jeg fik løbende et indtryk af, at det rent faktisk ikke var så mange danske investorer som havde helt styr på, hvad de egentligt skyldte i skat – og til tider også, at det virker for krævende at sætte sig helt ind i
  • som jeg lærte den danske aktiebeskatning bedre at kende blev regnearket mere og mere omfattende. Dette fik mig også til at antage, at det må være de færreste som rent faktisk beregner beskatningen af deres aktieindkomst
  • den økonomiske fordel som ligger i at kunne indbetale skyldig skat til tiden, og derved undgå at skulle betale yderligere renter af beløbet
Lidt fakta om mig

Til daglig arbejder jeg professionelt som Business Intelligence konsulent og har en kandidatgrad i Erhvervsøkonomi med fokus på ‘International Economic Consulting’ (cand.merc.iec). Jeg har, siden jeg var teenager, interesseret mig for både økonomi og aktiemarkedet. Min interesse herfor er ligeledes baggrunden for denne hjemmeside, da jeg herudover har et ønske om at kunne være andre til hjælp med deres egen økonomi.