Optimering af aktieskat

Skatteoptimering af aktieindkomst har længe været et omdiskuteret emne, med forskellige tilgange og synspunkter. Dette er specielt på grund af den danske skattemodel for aktieindkomst, hvor progressionsgrænsen afgør, hvilken skatteprocent man beskattes med. Meget af diskussionen og tvivlen består i, hvordan man bedst realiserer gevinst og tab, for at maksimere ens formue.

Artiklen er et forsøg på give et bedre overblik over forskellen, og forhåbentligt at komme noget af tvivlen til livs. Dette gøres blandet andet ved at sammenligne forskellige strategier for skatteoptimering, og vurdere hvordan de har klaret sig over tid. Sammenligningen baseres på de afkast, som OMX C20-indekset de seneste 20 år har givet i gennemsnit. Endvidere opstilles der en række forslag til, hvad det økonomisk bedste valg er, i en given situation.

Forord

For at komme til pointen, så findes en opsummering af resultaterne i næste afsnit. Førend dette afsnit læses, så anbefales det at læse nedenstående forklaring af de benyttede termer. Derudover anbefales det også stærkt at læse hele artiklen, for at få det fulde overblik over beregningerne og tankerne bag. Dette er specielt vigtigt, da beregningerne (og dermed resultaterne) indeholder nogle usikkerheder og antagelser, som man bør have in mente. Disse kan findes længere nede på siden.

Opsummering af resultater

Grundet vekslende resultater ved varierende afkast (markedsudvikling), så er det ikke muligt at specificere en strategi, der altid er bedst. Der er altså ikke en “one-size-fits-it-all” løsning. Derimod vil den bedste strategi i sidste ende være at veksle mellem nogle af strategierne, for at matche aktiemarkedets udvikling. Der lader dog til at være en tendens til, at en aktiv strategi gennemsnitligt vil være at foretrække for de fleste investorer. Med dette menes, at en investor ofte vil have gavn af at realisere en del af sin gevinst, hvis den overstiger progressionsgrænsen. Altid at realisere eventuelle gevinster op til progressionsgrænsen ser dog ikke ud til at være at foretrække (“Realiser alting, op til grænse”-strategien). At gøre dette er også en ‘aktiv’ strategi, men denne strategi performer gennemsnitligt en anelse dårligere. Dette kommer sig af at man realiserer gevinst selvom progressionsgrænsen ikke nødvendigvis er nået. Hvilken aktiv strategi der er bedst varierer fra år til år. Strategierne “Realisering eop til grænse hvis gevinst > grænse” og “Realisering over grænse” klarer sig gennemsnitligt bedst, inden for hvad vurderes til at være den mest realistiske investeringshorisont (under 17 år). Begge strategier performer gennemsnitligt rimeligt ensartet. Ét gør sig dog gældende i alle tilfælde ved variable afkast: på meget lang sigt (cirka +17 år) er køb-og-hold den bedste strategi.

Får man et fast årligt udbytte så vil det praktisk talt altid være at foretrække, at gøre brug af en aktiv strategi. Hvilken aktiv strategi der er bedst i en given situation varierer dog, og derfor bør valget tilpasses til situationen. Det samme gør sig også gældende ved variabelt afkast, da strategierne også performer forskelligt her.

I det følgende bliver resultaterne og deres implikationer uddybet, samt forskellene mellem strategierne tydeliggøres. Du kan finde tabeller over differencerne i kroner og øre og du kan sammenligne hvilken strategi der er bedst, i en række forskellige situationer. Derudover, og måske vigtigst af alt, så kan du også downloade regnearket med alle beregningerne i, og tilpasse dette til din egen situation. Nederst på siden findes også en “live version” af regnearket, hvor du kan indtaste dine egne værdier og lave dine egne beregninger.

Forklaring af termer

Termer Beskrivelse
Fuld årlig realisering Dette er en strategi som indebærer, at al gevinst realiseres på årlig basis. Med andre ord, så sælges hele aktiebeholdningen hvert år. Dog sælges aktiebeholdningen kun hvis der er en gevinst at realisere.
Ingen årlig realisering Dette er en strategi, og som navnet antyder, så bliver der ikke realiseret gevinster løbende ved brug af denne.
Realisering op til grænse hvis gevinst > grænse Dette er en strategi som indebærer, at der årligt realiseres gevinst op til progressionsgrænsen, men kun hvis den samlede ikke-realiserede gevinst er større end progressionsgrænsen.
Realisering lige over grænse Dette er en strategi, hvor den del af gevinsten som overstiger progressionsgrænsen realiseres – dog maksimalt op til progressionsgrænsen. Metoden realiserer altså i mange tilfælde færre gevinster end oven- og nedenstående strategier.
Realiser alting, op til grænse Dette er en strategi som realiserer enhver gevinst der må være i et pågældende år, men maksimalt op til progressionsgrænsen. Ved ikke-realiserede gevinster, der er mindre en progressionsgrænsen, svarer denne altså til strategien “fuld årlig realisering”.
“Aktiv” strategi for aktieskat Er et samlet begreb for strategierne, hvor der aktivt realiseres gevinst i en mindre eller større grad, op til progressionsgrænsen. Dette dækker over de 3 sidstnævnte strategier ovenfor.

Metode

I undersøgelsen skal der ikke lægges fokus på afkastene eller investeringsbeløbene, men derimod forskellene på resultaterne mellem strategierne. De benyttede afkast stammer fra C20-indekset, og meningen med disse er udelukkende at give et realistisk eksempel på en porteføljes udvikling.

Det antages at skatteoptimeringen kan ske på baggrund af én handel. Argumentet bag denne antagelse er, at afkastet (gevinsterne) skal ses som værende givet på forhånd, og at skatteoptimeringen kan fuldføres ved en enkelt handel. I den virkelige verden må det formodes, at man først vil skatteoptimere, når man er bekendt med ens afkast.

Note: selvom det antages, at der skal bruges 10 handler for at skatteoptimere, så ændrer det ikke på den overordnede konklusion

Sammenligning af strategier
Strategierne bliver sammenlignet med antagelse om, at før eller siden skal hele aktiebeholdningen realiseres. Formålet med dette er, at for at kunne sammenligne strategiernes resultat, så skal resultaterne også være på samme ‘niveau’. Derfor sammenlignes alle strategiernes resultater efter skat, ved en fuld realisering af hele aktiebeholdningen. Det vil ikke give mening at sammenligne værdier før skat, med værdier efter skat. Vurderingen baseres derefter på, hvilken strategi der har opnået det bedste resultat efter skat.

Download

Hent regnearket brugt til sammenligning af strategierne for skatteoptimering

Download regneark

Optimering af aktieskat

Mange steder kan man læse, at man bør købe en aktie og beholde den for altid (eller så lang tid som muligt). Dette begrundes med en blanding af effekten af rentes rente over længere tid, samt vores progressive beskatning af aktieindkomst. Principielt er det også korrekt, men spørgsmålet er dog, hvor realistisk denne strategi i virkeligheden er.

Med udgangspunkt i beregningerne her, så vil køb-og-behold strategien (kaldet “ingen årlig realisering” i regnearket) i de fleste tilfælde tage omtrent 17 år, før den permanent bliver bedst. Dette udfald er ikke en garanti for, at det vil være tilfældet i fremtiden – og heller ikke i tilfælde af scenarier med andre afkast. Det er til gengæld et udtryk for, at der i mange tilfælde kan gå meget lang tid, før køb-og-hold strategien permanent bliver den bedste. Det skal imidlertid bemærkes, at der er enkelte tilfælde før de ovennævnte 17 år, hvor denne strategi er den bedste.

Det kan også bemærkes i eksemplerne nedenfor, at det veksler mellem hvilken strategi der er bedst, i et givent år. Med andre ord, så er det altså ikke til at forudsige, nøjagtigt hvilken strategi der er bedst i fremtiden. Derfor må den mest optimale strategi være den, som gennemsnitligt klarer sig bedst, taget ens investeringshorisont og -beløb i betragtning. Resultaterne viser en klar tendens til, at det gennemsnitligt er mest optimalt at have en “aktiv” strategi for aktieskat. I nedenstående tabel ses et overblik over de bedste strategier i nogle udvalgte situationer.

Du kan også benytte regnearket ‘live’ i bunden af siden, uden at downloade regnearket selv – Scroll ned til live-versionen

Tabeloversigt over bedste strategier

Nedenfor ses en tabeloversigt over de bedste strategier i de enkelte år. Tabellen viser et udsnit af forskellige investeringsbeløb, som mere eller mindre bør tilnærme sig de fleste investorers investeringsbeløb.
Ved at benytte checkboksene nedenfor kan de enkelte strategier fremhæves i tabellen for at danne et bedre overblik. Det kan også bestemmes om tabellen skal vises med høj- eller lav progressionsgrænse (gift eller ikke-gift).

Der henvises kun til de strategier som giver det bedst resultat. Er en strategi ikke nævnt, så er det fordi, at den har et dårligere resultat. Vises der flere strategier i samme celle er det fordi, at flere strategier har samme resultat i pågældende år.






Gift? Vælg progressionsgrænse her

Bedste strategi for en ikke-gift person – investeringsbeløb i kr., C20 afkast
År 50.000 100.000 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 2.000.000
1 Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens
2 I T O I T O I T O A T O A T O A T O A T O A
3 I T O A T A A T A T O A T O A T O A
4 I T O T T A A T A T O A T O A T O A
5 I T O O O T O O T O A T O A T O A
6 I T O O I T O O O T O A T O A
7 I T O T O T T A T O T O A
8 I T O T A T T T A T O T O A
9 I T O T O T O T A T O T O A
10 T T O T O O T O T O A
11 O O O T O T A T O T O A
12 O I I O O O T O T O A
13 O O O T O T T O T O A
14 O O O T O O T O T O A
15 O O O O O O T O T O A
16 T T O O O O T O T O A
17 O O O I I I I I
18 O I I I I I I I
19 O O I I I I I I
20 O O I I I I I I
Bedste strategi for en gift person – investeringsbeløb i kr., C20 afkast
År 50.000 100.000 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 2.000.000
1 Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens Alle ens
2 I T O I T O I T O I O T O A T O A T O A
3 I T O I T O A T A A A T A T O A
4 I T O I T O T T A A A T A T O A
5 I T O I T O O O O T O O T O A
6 I T O I T O O I I T O O T O A
7 I I T O T O O T O T A T O
8 I T O I T O T A A T T A T O
9 I T O I T O T O T T O T O
10 I T O T T O O T O T O
11 I T O O O O O T O T O
12 I T O O I I O O O T O
13 I T O O O O O T O T O
14 I T O O O O O T O T O
15 I T O O O O O O O T O
16 I T O T T O O O O T O
17 T O O O I I I I
18 O O I I I I I I
19 O O O I I I I I
20 O O O I I I I I

Aktive strategier

I beregningerne er inkluderet tre forskellige “aktive” strategier, hvor der løbende realiseres gevinster – dog maksimalt op til progressionsgrænsen. Hvilken af disse strategier der er bedst varierer ligeledes, og afhænger både af investeringsbeløbet og afkastet. Derfor kan valget af “aktiv” strategi være en smagssag. For at minimere tidsforbrug og forvirring kan det være en god idé, at lægge en klar plan for, hvilken strategi man vil følge.

Som det diskuteres i de efterfølgende afsnit vedrørende Bull- og Bear markeder, så performer strategierne forskelligt, afhængigt af markedet. Er man tilbageholdende med at realisere gevinster løbende, så kan strategierne “realisering til grænse hvis gevinst > grænse” og “realisering lige over grænse” være at foretrække. Her realiseres der kun gevinster i en større eller mindre mængde, hvis samlede ikke-realiserede gevinster overstiger progressionsgrænsen. Vil man derimod gerne realisere gevinster løbende, kan strategien “realiser alting, op til grænse” være en mulighed. Dog skal det bemærkes, at strategien “realiser alting, op til grænse” gennemsnitligt performer dårligere, end de andre “aktive” strategier. Rent faktisk er denne strategi i mange tilfælde også dårligere end “ingen årlig realisering”,

At “spare realiseret gevinst op”

Et andet faktum, som taler for at realisere gevinst løbende er, at aktiemarkederne gennemsnitligt stiger hvert år. Dette giver en forventning om, at man som investor gennemsnitligt har et positivt afkast hvert år. Eksempelvis er OMX C20 indekset gennemsnitligt steget med 8,23% om året de sidste 20 årBeregningen er baseret på CAGR ud fra lukkekurs d. 30-12-1997 på 210,55 kr. og lukkekurs d. 29-12-2017 på 1024,22 kroner..

Grundet denne forventning, og vores progressive beskatning, så kan det altså være en god idé at realisere sine gevinster, til den laveste skattesats. Det kan betragtes som om, at man sparer realiseret gevinst op, til den laveste skattesats. Ved at gøre dette hæver man altså sin gennemsnitlige anskaffelseskurs løbende, i de aktier man genkøber. På den måde reduceres den samlede ikke-realiserede gevinst, og derved også den skyldige skat, ved en fuld realisering. Dette kommer sig af, at man på sigt derfor ikke har et lige så stort beløb, som beskattes af den højeste skattesats.

For at opsummere: Medmindre at man holder samme aktie i +17 år (i de fleste situationer jf. beregningerne), så kan det gennemsnitligt bedst betale sig, at have “sparet realiseret gevinst op”.

Effekten af at “spare realiseret gevinst op” bliver endnu mere signifikant sammenlignet med køb-og-hold strategien, i tilfælde hvor man har et fast, nominelt afkast. Jævnfør beregningerne her, så vil der ved et fast udbytte på 60.000 kr. om året og en initial investering på 700.000, allerede efter 3 år være en forskel på op til 13.821 kroner efter skat i resultat. Ved “ingen årlig realisering” vil ens formue 3 år kun være forøget med 111.824,6 kroner, sammenlignet med 125.645,69 kroner ved “realisering til grænse hvis gevinst > grænse”. Det svarer altså til et resultat, der er 11% bedre. Begge resultater er efter skat og for en ikke-gift person. Rent faktisk så ser det ud til, at en aktiv strategi ved fast udbytteafkast, i samtlige 20 år er mindst lige så god – og i de fleste tilfælde bedre.

Note: med et “fast årligt afkast” menes, at der hvert år udbetales et fast, nominelt beløb. Dette kan eksempelvis være 60.000 kroner i udbytte hvert år – også i år, hvor aktiemarkedet ellers falder.

Vigtigt: resultaterne i denne guide er overordnede og baseret på antagelser. Af den årsag er de heller ikke korrekte i enhver situation. Derfor skal denne guide ikke ses som en konkret opfordring eller anvisning til, hvorledes du bør handle eller agere på aktiemarkedet. Det er vigtigt, at man som investor baserer eventuelle beslutninger på egne beregninger og værdier. Se også afsnittet “disclaimer”. Du kan downloade regnearket med pågældende beregninger her på siden og derved danne dit eget overblik, over din egen situation.

Eksempler på resultater

Nedenfor ses eksempler på de faktiske beregninger. I tabellerne nedenfor billedet kan man vælge, hvilket eksempel der skal vises. Alternativt kan man klikke på billedet for at åbne et galleri, hvor man selv kan bladre alle eksemplerne igennem.

Se eksemplerne i galleriet herunder. Klik på billedet for at gøre det stort.


 
Forklaring af resultater
I standardbilledet ovenfor (200.000 kr. investering, C20 afkast) ses et eksempel med et oprindeligt investeringsbeløb på 200.000 kroner, for en ikke-gift person. Her kan det ses hvorledes den første strategi, “fuld årlig realisering”, næsten samtlige år performer dårligst af alle strategier. Dette er markeret med rød tekst. Tendensen med at “fuld årlig realisering” performer dårligst, ser ud til at gælde i de fleste tilfælde med variabelt afkast.

Det kan også ses hvorledes strategien “ingen årlig realisering” har enkelte år, hvor den performer bedst (markeret med grøn), og hvordan den tilsyneladende bliver permanent bedst fra år 18 og frem. Strategien “Realisering til grænse hvis gevinst > grænse” er den bedste strategi efter 3 og 4 år og performer i de fleste år bedre end “ingen årlig realisering”. Strategien “Realisering lige over grænse” klarer sig gennemsnitligt bedst i denne situation, hvis aktien holdes mellem 5 og 17 år. I år 3 og 4 er det ikke den bedste strategi, men den giver alligevel et bedre resultat end “ingen årlig realisering”. I dette tilfælde performer strategien “Realiser alting, op til grænse” nogenlunde på niveau med “ingen årlig realisering”. Dette begrundes med enkelte år hvor den performer bedst, men også flere år hvor resultatet herfor rent faktisk er dårligere end ved “ingen årlig realisering”.

Du kan læse mere om hvordan ovenstående resultater er beregnet i de efterfølgende afsnit. Du kan også downloade regnearket med beregningerne som nævnt tidligere. Her kan du indtaste dine egne værdier og vurdere forskellige situationer. Du kan eksempelvis prøve at beregne hvilken strategi, der havde eksempelvis været bedst for din egen portefølje.

Den bedste strategi?

Historisk set har aktiemarkedets konjunktur været således, at der gennemsnitligt hvert 7-9 år har været en korrektion eller et krak. Med udgangspunkt heri, så vil den optimale strategi være den, som maksimerer gevinsten efter skat lige inden faldet. Dette kommer sig af, at det mest optimale vil være at realisere hele ens portefølje lige før faldet, og genkøbe på bunden.

Dog er det en simplificering og ikke mindst naivt at tro, at man kan komme ud før en korrektion eller et egentligt krak. Derfor bør man måske ikke fokusere udelukkende på de strategier som er bedst indenfor det tidsinterval aktiemarkedets konjunktur har. Derimod bør man også kigge (seriøst) på, hvilke strategier der klarer sig bedst, taget ens egen realistiske investeringshorisont i betragtning. Har min en investeringsprofil hvor det er urealistisk at holde en aktie i mere end 3 år, så giver det naturligvis ikke mening at følge en strategi, som primært klarer sig bedst efter 8 år.

Som nævnt ovenfor, så vil det uanset hvad, være det optimale altid være at sælge ens aktiebeholdning før et kursfald og derefter genkøbe. Dog er det også en kendsgerning, at man ikke kan se ind i fremtiden, og at rigtigt mange ikke når at reagere på korrektioner eller krak. Derfor er det nærliggende at se på, hvilke strategier der giver det bedste resultat i tilfælde af et Bear- og Bull marked.

Bedste strategi i Bear marked?

Isoleret set i forbindelse med kursfald, så er den metode hvor der løbende er blevet realiseret mindst gevinst løbende, den som også mister mindst værdi efter skat. Årsagen hertil er, at jo mindre gevinst der realiseres løbende, jo højere vil den totale værdi af ens aktier være før skat. I det tilfælde har man derimod ikke “sparet realiseret gevinst op”.

Forventer man et kommende kursfald, men vil man af en eller flere årsager ikke realisere sin beholdning, så kan det være en skattemæssig fordel, ikke at realisere gevinst løbende henimod det forventede fald.

Det må dog understreges kraftigt, at en eventuel handling udelukkende bør træffes på baggrund af egne evalueringer, beregninger og forventninger.

Bedste strategi i Bull marked?

Ved vedvarende årlige kursstigninger får man i de fleste tilfælde det bedste resultat, hvis man realiserer gevinst løbende. Dette fænomen er beskrevet nærmere i afsnittet “at ‘spare realiseret gevinst op’ “.

Handlingsforslag

  • Hvis du ikke har positiv realiseret gevinst at modregne et ikke-realiseret tab i, så er der ikke nogen grund til at realisere tabet, hvis det udelukkende er for at realisere og fremføre tabet til fremtidige år. Dette vil ikke gavne skattemæssigt og kun medføre unødvendige kurtageomkostninger – og dermed en anelse mindre formue. Er de
  • Realiser kun et tab for at nedbringe din aktieskat, såfremt at skattebesparelsen er større end kurtagen (muligvis gange 2). Hvis du udelukkende realiserer tabet for at genkøbe, skal skattebesparelsen dække kurtage for både salg og genkøb.
  • Salg og genkøb af samme aktie bør ske med minimum en dags mellemrum. Såfremt at genkøbet sker samme dag, kan SKAT vælge at underkende den skattemæssige virkning.
  • Har du en realiseret gevinst og samtidig et ikke-realiseret tab, kan du med fordel realisere dette tab, for at modregne det i gevinsten. Herved mindskes den skyldige skat, og den investerede formue formindskes mindre, end ved alternativet. Derved forøges effekten af rentes rente, da der er en større formue i kroner og øre, som bliver forrentet. Dette gør sig specielt gældende, hvis den realiserede gevinst overstiger progressionsgrænsen.

Usikkerheder

Da det antages i beregningerne at progressionsgrænsen har været det samme gennem hele årrækken, er der naturligvis også en fejlkilde her. Årsagen til denne antagelse/beregning er, at man som investor kun kan forholde sig til det, som vides på nuværende tidspunkt, og agere herefter. Derfor baseres beregningen på en fast progressionsgrænse med den sats, som er gældende for år 2018.

Det er aldrig til at sige med sikkerhed, hvilken strategi for skatteoptimering der er den bedste, når man ser ud i fremtiden. Dette skyldes, at man ikke kan sige med sikkerhed, hvordan aktiemarkedet kommer til at udvikle sig, og at de enkelte strategier performer forskelligt når aktiemarkedet stiger eller falder.

Derfor er det også umuligt at sige, at “om X antal år, vil én specifik strategi have klaret sig bedst”. Derfor må det bedste forsøg også være at kigge på, hvilken strategi der historisk har været den bedste.

Målet med beregningerne er ikke at gengive en eksakt udvikling af en formue over pågældende 20 år, men derimod at sammenligne strategier. Dette er også én begrundelse bag antagelsen om en konstant progressionsgrænse. Desuden begrundes den også med, at denne progressionsgrænse bedst gengiver situationen for indeværende år.

Kan det betale sig?

Hvorvidt det kan betale sig aktivt at tænke i skatteoptimering af aktieindkomst, er op til det enkelte individ. Når investeringsbeløbet er i den lavere ende, så er besparelsen jf. resultaterne her, også forholdsvist beskedne. Når investeringsbeløbet og/eller gevinster kommer højere op, så bliver besparelserne dog rimeligt signifikante. Eksempelvis forbedres resultatet i år 4, ved en investering på 500.000 kr., med cirka 25.000 kroner, ved at følge strategien “Realisering op til grænse hvis gevinst > grænse” frem for “Ingen årlig realisering”. Endvidere er det også værd at have in mente, at enhver besparelse på sigt bliver mere værd, som følge af rentes rente effekten ved geninvestering af pågældende besparelse.

Nedenfor ses en tabel hvor forskellene mellem resultaterne af “Ingen årlig realisering” vs “Realisering op til grænse hvis gevinst > grænse” og “Ingen årlig realisering” vs “Realisering lige over grænse” ses. Positive værdier betyder at den aktive strategi giver et bedre resultat og vice versa.

Sammenlign “Ingen årlig realisering” med følgende:

Differencer: “ingen årlig realisering” vs “Realisering op til grænse hvis gevinst > grænse”
År 50.000 100.000 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 2.000.000
1
2 -971,34 6.841,01 7.767,09 7.767,09 7.767,09 7.767,09
3 4.417,26 4.417,26 8.236,76 8.332,32 8.379,36 8.456,68
4 2.724,84 9.195,08 12.645,05 16.753,46 16.865,12 16.920,68 17.012,94
5 -1.497,03 -4.570,20 14.276,06 25.865,42 32.572,32 32.636,05 32.740,70
6 -3.264,82 -10.626,05 1.091,23 8.329,49 16.523,41 36.483,30 43.067,49
7 1.427,04 6.951,42 22.679,47 27.800,48 33.532,51 33.990,65 39.604,99
8 5.140,50 9.463,99 20.694,53 23.077,61 26.151,36 26.851,98 29.801,33
9 5.161,03 12.045,11 19.940,59 20.207,13 21.247,11 22.076,72 22.965,06
10 3.039,32 8.671,83 9.892,86 12.663,65 9.576,48 7.410,81 8.414,96 6.038,67
11 1.406,26 -873,32 7.831,72 39.102,75 39.935,95 41.460,56 42.307,04 43.703,44
12 -1.390,67 -12.764,23 -16.348,40 -1.019,71 36.686,04 70.794,57 77.002,12 82.026,92
13 1.696,46 1.338,81 12.330,10 42.651,13 43.130,26 44.071,42 48.750,80 50.166,99
14 1.924,30 3.075,59 15.861,83 45.361,30 46.968,53 47.481,97 51.806,97 52.788,76
15 2.746,94 9.346,44 17.836,61 34.847,70 39.991,53 38.777,89 41.742,68 40.985,60
16 4.247,77 9.705,88 8.040,12 19.361,28 19.465,13 14.998,34 15.443,17 11.444,38
17 1.006,23 527,23 -8.384,70 -17.506,92 -26.886,61 -37.395,31 -41.597,95 -51.591,22
18 1.537,12 -9.131,00 -35.689,31 -72.355,79 -94.606,73 -113.293,66 -123.776,24 -141.876,35
19 7.202,72 -424,85 -26.083,72 -61.354,60 -82.939,84 -101.207,26 -111.370,95 -129.053,78
20 6.743,26 2.402,06 -27.128,01 -68.553,99 -93.012,95 -113.110,10 -124.681,50 -144.177,37
Differencer: “ingen årlig realisering” vs “Realisering lige over grænse”
År 50.000 100.000 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 2.000.000
1
2 -35,73 6.841,01 7.767,09 7.767,09 7.767,09 7.767,09
3 208,12 4.417,26 7.593,20 8.332,32 8.379,36 8.456,68
4 2.680,20 8.194,83 12.645,05 16.064,59 16.865,12 16.920,68 17.012,94
5 900,74 3.151,65 14.276,06 26.163,79 32.572,32 32.636,05 32.740,70
6 1.140,31 -3.439,46 1.091,23 10.923,31 22.945,10 36.483,30 43.067,49
7 872,58 10.006,80 22.679,47 26.950,51 31.059,71 33.990,65 39.604,99
8 2.797,47 10.668,76 16.943,37 22.771,62 24.974,58 26.851,98 29.801,33
9 4.798,24 14.028,60 17.645,71 20.291,85 21.021,71 22.076,72 22.965,06
10 1.310,15 6.225,16 13.744,64 12.595,12 10.266,15 8.665,51 8.414,96 6.038,67
11 2.155,41 10.164,98 21.615,20 36.574,73 39.945,25 41.042,48 42.307,04 43.703,44
12 2.406,76 -3.497,57 -5.905,58 11.988,13 40.216,77 72.593,45 77.002,12 82.026,92
13 2.631,83 10.613,88 23.898,69 40.790,73 43.274,17 43.967,20 48.750,80 50.166,99
14 3.005,86 10.966,32 24.370,07 45.329,47 47.221,92 47.627,37 51.806,97 52.788,76
15 4.356,37 12.238,84 23.342,54 39.779,07 40.608,31 39.787,68 41.742,68 40.985,60
16 3.946,48 9.241,21 15.480,04 25.227,56 20.727,71 17.568,90 15.443,17 11.444,38
17 3.808,58 4.810,26 1.433,24 -9.959,69 -24.453,25 -31.978,24 -41.597,95 -51.591,22
18 3.961,16 -3.015,14 -22.687,22 -62.549,85 -90.598,26 -104.042,12 -123.776,24 -141.876,35
19 11.814,87 5.614,89 -13.232,32 -51.659,37 -79.008,60 -92.144,83 -111.370,95 -129.053,78
20 10.328,57 8.887,20 -13.551,63 -58.349,27 -88.726,54 -103.183,78 -124.681,50 -144.177,37
Rød = Den aktive strategi i sammenligningen er dårligere end “Ingen årlig realisering”.
Grøn = Den aktive strategi i sammenligningen er bedre end “Ingen årlig realisering”.

Beregninger i undersøgelsen

Beregningerne i undersøgelsen er baseret på faktiske tal for lukkekurserne for C20-indekset de seneste 20 år. For at finde en nogenlunde retvisende udvikling i indekset, er det årlige afkast beregnet som den gennemsnitlige lukkekurs for hvert år. C20-indekset er valgt af den årsag, at mange danske investorer har et forholdsvist bredt udsnit af aktier i dette indeks. Endvidere er der også lavet beregninger for tilfældet, hvor investoren har en fast årlig aktieindkomst. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis investoren udelukkende har investeret i udbyttebetalende aktier.

Dog skal det bemærkes, at selvom beregningerne er baseret på den reelle udvikling i indekset, så er de stadigvæk fiktive. Med det menes, at lige præcis de beregninger og resultater som findes her, formentlig ikke vil afspejles 100% i virkeligheden. Dette gør ikke, at hverken resultaterne eller beregningerne er ubrugelige, men derimod at de virker som retningslinjer. Formålet er ikke at genskabe en virkelig situation, da der er lige så mange forskellige situationer, som der er investorer. Formålet er derimod at vise en aktieskattemæssig situation, som investoren kan sigte efter, for at maksimere sin formue.

Hvis der samlet set er negativ aktieindkomst (tab), så realiseres den ikke. Årsagen hertil er for ikke at realisere unødvendige omkostninger (se eventuelt afsnittet med retningslinjer).

Antagelser i beregningerne

Nedenfor kan du læse hvilke antagelser der er foretaget i beregningerne. Hvis antagelsen har en kommentar tilknyttet står denne nedenunder pågældende antagelse.

  • Det antages, at der kun handles med én aktie ved skatteoptimeringen. Det betyder, at der kun realiseres én aktie om året, og at kurtage kun realiseres for pågældende. Det vil sige, at der maksimalt realiseres kurtage to gange årligt i forbindelse med skatteoptimering: ved salg og genkøb.
    • Dette er en forholdsvist urealistisk antagelse for de fleste. Begrundelsen for antagelsen er, at når investeringsstørrelsen kommer opad, skal der meget til, før grundkurtagen overstiger den procentvise kurtagesats.
    • Hvis du gerne vil ændre dette i regnearket kan du blot gange kurtagebeløbene op med den faktor, som du ønsker. Vil du gerne se resultaterne med udgangspunkt i 10 handler, så kan du blot gange kurtagebeløbene med 10. Endvidere kan du også redigere kurtagebeløbene i tilfælde af, at de ikke matcher dine egne. Kurtagebeløbene er baseret på Nordnets standardsatser for handler på det danske marked.

Alternativ brug af regnearket

Regnearket kan også bruges til at gætte på, hvilken strategi der er bedst i fremtiden. Det bliver dog ikke andet end gætværk, og kræver at De indtaster deres egne gæt på, hvorledes aktiemarkedet eller Deres portefølje udvikler sig i fremtiden. Dette kan gøres ved manuelt at indtaste det forventede/gættede afkast i tabellerne, hvor de i forvejen er opgivet.

Regnearket live

Brug regnearket live

Disclaimer

Artiklen til skatteoptimering er ikke en konkret opfordring til hvorledes du skal eller bør handle eller agere på aktiemarkedet. Derimod er artiklen blot et forsøg på, at give et overblik over effekten af skatteoptimering af aktieskat. Endvidere kan der ikke stilles garanti for, at beregningerne heri hverken er korrekte eller retvisende. Resultatet af beregningerne kan og vil variere væsentligt ved ændrede input parametre, såsom ændrede afkast eller beløb. Alle beslutninger bør tages på baggrund af egne evalueringer, og der fraskrives ethvert ansvar for beslutninger der eventuelt træffes på baggrund heraf.

Diskussion, spørgsmål og svar

Har du spørgsmål, forslag, indvendinger eller blot et andet synspunkt på skatteoptimering af aktieskat, så er du meget velkommen til at benytte diskussionen nedenfor.

10 kommentarer til “Optimering af aktieskat

  1. Tak for en interessant artikel.

    Jeg tænker jeg hvert år i december vil sætte mig og udregne hvor stor gevinst jeg har realiseret i løbet af året. Så jeg kan finde ud af om jeg skal realisere yderligere.
    Er der en god metode til at gøre dette? Jeg har kigget i mine oplysninger på skat.dk, men synes ikke de hjælper så meget. Overser jeg noget?

    Process:
    1) Realiserede udbytter (den er nem nok at regne ud)
    2) For solgte aktier skal jeg ud og finde gennemsnitskøbværdien og regne ud hvad der er realiseret.
    3) Overført tab fra tidligere år. Hvorhenne ser jeg hvad skat mener jeg har videført af tab? De skal jo modregnes.

    Jeg mangler et praktisk tip til at få gjort dette på en god måde.

    1. Hej Lars

      Der er rent faktisk et regneark her på siden netop med det formål, at forenkle denne process. Du finder regnearket til aktiebeskatning på siden “downloads”. Regnearket beregner din skyldige skat, dit resultat og meget mere, ved at du indtaster dine informationer. Du kan ligeledes finde guides til, hvordan du skal bruge regnearket her på sidnen.

      Nogle banker/mæglere beregner dog dit resultat på årsbasis; eksempelvis Nordnet. Har du flere banker/mæglere du handler igennem er det dog vigtigt, at samle resultaterne.

      På din årsopgørelse kan du finde det fremførte tab under punktet “Tab på aktier på reguleret marked, tidl. år, til videre fremførsel“.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

      1. Tak. Jeg har hentet regneark og indtastet. God stuff.
        Jeg kan ikke finde det punkt på min årsopgørelse. Det er nok fordi jeg ikke har fremført noget tab, hvilket sikkert er rigtigt nok.

        Et nyt spm.
        Jeg er i en situation hvor jeg har fået nogle ret høje udbytter, men samtidigt nogle aktier med ret store urealiserede tab. Så tænkte jeg hvordan jeg bør reagerer skatteteknisk ift de forskellige strategier.

        I de her 2 fiktive eksempler. Har jeg forstået det korrekt hvad man ville gøre i de her 2 eksempler?

        Eksempel A:
        Allerede realiseret gevinst: 70000
        Aktie A: Urealiseret -60000
        Aktie B: Urealiseret +40000

        Realiser op til grænse, hvis over grænse:
        Din samlede gevinst for året er 50000 (70-60+40), hvilket er UNDER grænsen.
        Realiser et tab på 60000 (max du kan) af Aktie A, så du samlet realiserer 10000 kr (70000-60000)

        Eksempel B:
        Allerede realiseret gevinst: 70000
        Aktie A: Urealiseret -60000
        Aktie B: Urealiseret +50000

        Realiser op til grænse, hvis over grænse:
        Din samlede gevinst for året er 60000 (70-60+50), hvilket er OVER grænsen.
        Realiser et tab på 16000kr af Aktie A, så du samlet realiserer 54000 kr (70000-16000)

        1. Hej Lars

          Det er et rigtigt godt spørgsmål, som jeg nu kan se, at jeg ikke har fået forklaret tilstrækkeligt ovenfor. Derfor vil jeg også lige starte med lidt forklarende baggrundsviden, før jeg går videre til dine eksempler.

          I beregningerne antages det, at de årlige resultater (ikke-realiserede værdier) er summen af både gevinst og tab (nettoværdien af porteføljens udvikling i pågældende år). Det vil sige, at hvis der er en ikke-realiseret gevinst på eksempelvis 50.000 kroner, så kan dette beløb sagtens bestå af en gevinst på 100.000 og et tab på 50.000. Årsagen hertil er, at det næsten altid kan betale sig at realisere tab, såfremt at der er realiseret gevinst at modregne i og så længe at skattebesparelsen er større end kurtagen.

          Dermed prioriteres det altså at realisere, ikke-realiseret tab, når der ved årets udgang er realiseret gevinst at modregne i (såfremt at skattebesparelsen er større end handelsomkostningerne). En vigtig ting at have in mente er, at skelne mellem realiseret og ikke-realiserede aktieindkomst. Har du realiseret gevinst og samtidig ikke-realiseret tab, så er førsteprioriteten i denne forbindelse at nedbringe gevinsten.

          Med dette in mente kan dine eksempler ses således:

          Eksempel A
          Med ovenstående i betragtning vil svaret for den pågældende strategi (realisering op til grænse, hvis over grænse) være, at du med en realiseret gevinst på 70.000 bør realisere det fulde tab, for at nedbringe den skattepligtige værdi. Derefter har du en realiseret gevinst på 10.000. Da den ikke-realiserede gevinst på 40.000 ikke overskrider progressionsgrænsen gøres der ikke mere grundet den valgte strategi. Med andre ord så realiseres hele tabet og der foretages ikke andet. Det er altså rigtigt forstået i din beskrivelse.

          Eksempel B
          I dette eksempel, og med samme strategi (realisering op til grænse, hvis over grænse), realiseres det fulde tab ligeledes, således at den realiserede gevinst nedbringes til 10.000. Herudover er der ikke-realiseret gevinst for 50.000 kroner, svarende til en potentielt samlet gevinst på 60.000 kroner. Dette er 6.000 kroner over progressionsgrænsen i eksemplet 60.000 – 54.000.

          Grundet strategien, hvor der realiseres (helt) op til progressionsgrænsen såfremt at den potentielle gevinst overstiger denne, så realiseres der for 44.000 kroners gevinst i ‘Aktie B’. Årsagen til beløbet er, at der i forvejen er realiseret 10.000 kroners gevinst efter tabs-realisering, hvorfor 10.000 + 44.000 = 54.000, som er eksemplets progressionsgrænse. Dermed er der en tilbageværende ikke-realiseret gevinst på 16.000 kroner i ‘Aktie B’.

          Hav også in mente, at skal sælge for mere end blot 44.000 kroner i en pågældende aktie for at realisere gevinst for samme beløb, medmindre at købssummen er lig med nul (har været gratis).

          Jeg håber at det besvarede dit spørgsmål tilfredsstillende, og ellers er du velkommen til at spørge ad igen.

          Med venlig hilsen
          Christoffer

  2. Hej Christoffer,
    I dit svar til Hr. Hansen 1) skriver du kun løsningen på at man skal sælge de værdiløse aktier. Kan man ikke bare vente på at boet er gjort op, så de bliver registreret hos SKAT som værdiløse og automatisk modregnes samme års aktiebeskatning?

    1. Hej Peter

      Det er helt korrekt forstået, jo. Årsagen til, at jeg ikke nævnte det eksplicit er, at det kan tage meget lang tid (potentielt adskillige år endnu), samt at det også er nævnt i artiklen fra Dansk Aktionærforening som jeg henviste til nedenunder.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

  3. Hej
    Kan du bidrage med oplysninger om fradrags tidspunkt (år) for tabte aktier i Amagerbanken – der for mange år siden gik konkurs, og derfor nu er værdi løse. Hvornår kan tabet hos skat registreres og modregnes aktie udbytte. Kan fradraget på de værdiløse aktier også udnyttes på aktie udbytte, hvor der allerede er trukket udbytte skat – så der evt. kan tilbage betales skat.

    Spørgsmål 2. Udbytte skat:
    Vil det sige, at hvis udbytte betalingerne for aktie udbytte oversiger progressionsgrænsen på 52.900 kr for 2018, at så skal der betales højere skat (42%) af dette beløb over denne grænse – det vil sige, at der i dette tilfælde vil blive en efterbetaling på 42% – 27% = 18% tillægsskat, da der kun er trukket 27% af alle danske udbytte betalinger.

    1. Hej Hr. Hansen

      1) Du får først fradrag for pågældende aktie når du har realiseret (solgt) aktien. Fradraget får du i dét år, hvor du sælger aktierne. Da aktierne ikke handles på en børs længere skal du sælge dem manuelt. Nogle banker tilbyder dig at købe aktierne for dig (mod et gebyr), men du kan ligeledes sælge aktierne til en bekendt mod et symbolsk beløb. Her bør du dog have en nota på handlen – og denne kan I principielt blot udfærdige selv. Tabet skal du notere i din forskuds- eller årsopgørelse hos SKAT under den pågældende rubrik for tab på aktier, som ikke er noteret på et reguleret marked.

      Du kan finde en fin lille guide til netop dette tilfælde her: https://www.shareholders.dk/guide/11060/saadan-faar-du-fradrag-for-tab-paa-aktier-i-krakkede-banker

      Fradraget bliver også modregnet i aktieudbytte, ja. Både kursgevinster og aktieudbytter lægges sammen i samme pulje, hvori fradraget så modregnes. Det skal dog bemærkes, at det kun modregnes i aktieudbytter opnået i pågældende år eller i fremtidige år.

      2) Det er korrekt forstået, ja. I tilfælde af udenlandsk aktieudbytte vil den resterende skat ligeledes varierer, og vil eksempelvis være 27% i dette tilfælde, hvis der blot er tilbageholdt 15% udbytteskat.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

  4. Hvordan påvirker det beregningerne hvis man har købt/køber ETF i større eller mindre grad for frie midler?

    1. Hej Henrik

      Netop disse beregninger bliver ikke påvirket af handel med ETF’er, da de bliver beskattet som kapitalindkomst og dermed ikke påvirker ens aktieindkomst.

      Hertil bør det bemærkes, at ETF’er som er baseret på aktier, fra 2019 ligeledes vil blive beskattet som aktieindkomst – og af hvad jeg har læst, så ser det ud til at de bliver lagerbeskattet. Dette er naturligvis noget som skal tages i betragtning i undersøgelsen.

      Med venlig hilsen
      Christoffer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.